Brev:
Afbrudt søvn og hyppig amning
Hej Helen
For et par måneder siden fik vi den dejligste pige (hun er 10 uger nu). Men vi har lidt udfordringer ift. søvn og amning, som jeg tænker måske hænger sammen.
Hun har nogle spændinger i nakke og ryg, som vi i øjeblikket går til kiropraktor for at få bugt med. Vi har også prøvet med kranio sakral terapi, som hjalp lidt i starten. De første par uger sov hun rigtig meget og så begyndte hun at blive mere urolig, virkede som om hun havde mavesmerter, vågnede hele tiden med kraftig gråd og trak benene op under sig. Men det har jo nok været spændingerne i nakke og ryg…
Den sidste månedstid eller lidt mere har hun sovet meget uroligt om dagen. Nogle dage er hun vågen fra 6 morgen til 8 aften uden sammenhængende lur. Hun falder i søvn – oftest i min favn efter amning, og nogle gange i sin lift, men vågner efter 5-20 min. med kraftig gråd, og sådan fortsætter det. Nogle gange kan jeg berolige hende, hvorefter det gentager sig. Andre gange må jeg tage hende op og efter at have prøvet alt, lægger jeg hende til brystet, hvor hun så falder til ro igen mens hun spiser.
I starten blev hun ammet ca. hver 1½ - 2 time. Så har der været flere uger, hvor hun ville have bryst måske hver time, nogle gange inden der var gået en time. Men det har jo også været meget varmt, så måske har hun været tørstig… Jeg har efter aftale med min sundhedsplejerske prøvet at give hende en flaske MME for at tjekke hvor meget hun spiser, og se om hun sover længere af den grund. Også prøvet at malke ud. Men det har ikke rigtigt givet nogen forskel. Det er lidt uholdbart at hun vil ammes så tit, også fordi jeg har en datter på knap 4 år, som jo også har brug for sin mor. Ifølge min SP får hun det mad hun skal have, men bare delt ud på uhensigtsmæssigt mange gange, som gør at hendes mave skal arbejde hele tiden.
Om aftenen putter jeg hende ved 19-20 tiden sammen med storesøster, og det går uden problemer. Fra sidst eftermiddag vil hun gerne ammes hyppigere, sikkert for at lade op til natten, og så sover hun ved 20 tiden. Ammes ca kl. 23, og derefter ca. hver 2. time. Vågner ved 6-7 tiden om morgen og ligger glad og kigger.
MEN hver gang hun sover dag som nat, så kører hun hænderne rundt i hele hovedet, river sig, klør sig og hiver i sine ører mens hun klynker. Hun vækker sig selv ved dette og hun bliver ved og ved. Ofte stopper det først når jeg tager hende op. Så kan hun lugte mælk og vil ammes, selvom det måske ikke er længe siden.
Så her ...
... kommer mine spørgsmål:
- Kan du foreslå en måde hvorpå jeg kan lave intervallerne mellem amning om dagen længere, og vil det være godt med fx 3 timer mellem hovedmåltiderne, og så evt. lidt tørstslukning ved brystet ind i mellem, hvis hun har brug for det?
- Og det samme om natten – er det ift. hendes alder fint hvis der kunne gå lidt længere mellem amningerne om natten? Og hvordan kan jeg mon ændre på det nuværende interval? Det skal lige siges, at hun sover i soveværelset sammen med os og storesøster, så nogle gange tager jeg hende hurtigt op ved gråd, for hun ikke skal vække storesøster, og så ved jeg hun falder hurtigt til ro ved at få bryst, men det er jo en ond cirkel… Hun sover som regel på madrassen mellem mig og hendes vugge (hvor hun også nogle gange sover (med liften i vuggen), men hun sover bedst ved siden af mig, hvor jeg har en hånd på hende og hurtigt vågner hvis jeg kan høre hun klynker osv. Jeg prøver først om jeg kan berolige hende, og ellers tager jeg hende op til mig, hvis hun græder rigtigt..
- Hvor meget bør hun sove om dagen? Og har du idé til hvordan jeg kan forlænge hendes lure? Forhåbentlig får vi bugt med spændingerne snart (hun vil også helst ligge med hovedet til højre side, men dette er vi obs på). Men det virker også som om hun nemt vågner mellem søvnfaserne og stadig er rigtig træt. Nogle gange kan jeg få hende til at sove igen og andre gange ikke uden jeg tager hende op, trøster og ammer hende. Hun sover i sin lift enten i barnevognen ude eller i liften inde i huset.
- Og hvordan kan det være hun klør/kradser sig så meget i ansigtet hele tiden? Hun klør sig når hun er træt, men som sagt også når hun sover… hun har lidt arp, som jeg kæmmer med olie og ellers haft og i perioder får igen mange hormonknopper. Måske er det dem der klør… hun ligger bedst og sover på siden, men så kører hun pludselig ansigtet ned mod madrassen som om næsen klør… her klynker hun selvfølgelig også og til sidst bliver det til rigtig gråd.
Det skal lige siges, at hun følger sin vægtkurve fuldstændigt og blev født til tiden (4 dage over termin). Hun har fine elastikker og ligner bestemt ikke en der mangler noget. Fin afføring hver dag. Jeg sørger for at amme brystet ”i bund” inden skift til anden side, som du anbefaler. Når hun har fået søvn, er hun rigtig glad, smiler og kigger nysgerrigt rundt og bruger arme og ben flittigt.
Jeg håber, du kan hjælpe mig lidt på vej…
Mange hilsner
Mor til to dejlige piger
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...