Svar: Nærhed med et rastløst barn - hvordan?

---

Kære Jonahs mor

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål :)

Det er helt normalt, at din dreng er så motorisk aktiv som han er. Især i 12-18 måneders alderen vil hans nysgerrighed og udforskningstrang være stor. Det betyder, at han vil være i gang hele tiden - øve sig i at kravle, rejse sig, sætte sig, gå omkring, holde balancen, styre uden om forskellige ting. Han lærer med kroppen og prøver af og forsøger sig igen og igen - og det er rigtig vigtigt, at du giver ham mulighed for at bevæge sig og bruge kroppen.

Kropskontakten er stadig meget vigtig - og den kan faktisk let blive glemt, fordi barnet kan virke afvisende, ikke vil sidde stille og putte ret lang tid af gangen osv. Hos jer er der dog ikke tvivl om, at den ikke bliver glemt, for du savner det og indbyder til fysisk kontakt mange gange dagligt, og det skal du naturligvis blive ved med:)

Det du skal huske på er, at din dreng ikke siger nej til kropskontakt. Han siger ikke nej til at være dig fysisk nær - det han siger nej til er følelsen af at blive holdt fast. Han vil lige nu ikke forhindres i at bevæge sig, og det er derfor han nogle gange skubber dig væk og kravler af sted igen. Det er et sundhedstegn, og det viser at han er igang med en rigtig god og sund udvikling.

Du skal prøve at udnytte de stunder, der naturligt opstår i løbet af dagen, hvor I kan have kropskontakt. Når han selv kommer hen til dig og gerne vil op, så tag ham op, give ham knus og kram, og sæt ham så fra dig, når han er parat til dette igen. Når han bliver ked af det, slår sig, har brug for trøst, så brug tid på at trøste, puste, berolige og kramme. Når han bliver bange, forskrækket, når I er steder, hvor han føler sig lidt utryg og lignende, så tag ham i din favn, vær der, betryg ham, så han hele tiden mærker, at du er der for ham - at selvom han er på vej ud i verden, så er den faste base det altid og han kan altid komme til dig.

Det bånd der er imellem jer og som er dannet af den nærhed og omsorg, du har givet ham fra han var ganske lille, vil naturligt være der stadigvæk og jeg plejer at sige, at man måske skal se det mere som en elastik end som et bånd .I hvert fald skal elastikken nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :)

Jeg tænker også at nærhed for dig er meget fysisk - det er kys, kram, knus, at have tæt fysisk ...

---

---

... kontakt, være hud mod hud. Og det er vigtigt og godt - vi har alle sammen brug for kropskontakt. Og den nærhed kan du stadig forsøge at skabe i hverdagen, som sagt ved at udnytte tidspunkter, hvor han tydeligt viser behov for dig. Og også ved at I går til svømning, gymnastik osv. sammen, som du selv nævner.

MEN nærhed er også at "se hinanden". Det er, at du kan glæde dig sammen med din dreng, glæde dig over små oplevelser, som I har sammen. Det er at hygge sig, når I kommer hjem efter en lang dag, at sidde og kikke i en bog, bygge et puslespil, synge en sang. At I vender en sten i haven og ser på de smådyr, der ligger derunder - han kikker på dig, smiler til dig, afventer din reaktion - og den kærlighed du her viser ham, fordi I ser det samme og deler det - det er også nærhed, og måden du viser ham, at du elsker ham.

Det er svært at slippe ham, men det er vigtigt, at du ved, at nærhed også er, at du er tilstede. At du måske sidder og læser i en bog i sofaen imens han leger på gulvet. Han kommer hen til dig, viser dig en bil - du kikker på ham og snakker med ham, så han føler sig set og mødt. Du er altså nærværende, selvom du ikke sad på gulvet og legede med ham til at begynde med…

---

---

---

Lige nu har han altså en alder, hvor han naturligt ikke vil have helt så meget kropskontakt som tidligere, men hvis du hele tiden viser dig tilgængelig og udnytter muligheden for knus og kram, når den er der, så han hele tiden mærker, at du er der for ham, så vil han naturligt søge dig, når han har brug for dig og du vil stadig kunne knus og kramme ham - for det har I begge naturligt brug for:)

Og når alt dette er sagt, så er der naturligvis også børn som har det svært med berøring. Nogle børn har det der kaldes for sansemotoriske problemer og de vil f.eks. ofte have svært ved at kontrollere deres krops bevægelser, og de har meget svært ved at fornemme deres krop - derfor er deres arme og hænder hele tiden i bevægelse. De bryder sig ofte ikke om at blive kærtegnet og rørt ved, og de kan også have svært ved at fornemme, hvordan man skal røre ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. De kan også have svært ved at have visse former på tøj på kroppen, de synes tøjet kradser og generes voldsomt af vaskemærker osv. der kan sidde i tøjet.

Din dreng er så lille, at det er naturligt svært for ham at sidde stille og svært at styre sine bevægelser og finde ud af at kærtegne. Men du kan naturligvis være opmærksom hen af vejen og se hvordan han udvikler sig. Lige nu hælder jeg dog mest til at det hos jer handler om alder og den store udvikling han gennemgår.

Jeg håber, du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---