Svar: Tænder - 10 mdr.
Det er rigtigt at børn får tænder i en nogenlunde bestemt rækkefølge, således at de første tænder som bryder frem er fortænderne i undermunden. Der er dog meget forskelligt, hvor tidligt tænderne bryder frem og nogle børn kan have en tand i lang tid (flere måneder) før den næste bryder frem.
Det at din datter kun har en tand lyder således normalt, også det at den ikke er vokset så langt frem. Nogle børn får deres første tænder i 6 mdr´s alderen, andre først når de er blevet et år. Måske ved du, hvor tidligt du selv og far har fået tænder.
De første tænder (fortænder) er til at bide over med og ikke til at tygge med og børn begynder at tygge med gummerne længe før de får kindtænder. Med hensyn til mad er der derfor ingen problemer i at din datter ikke har så mange tænder.
Den gængse rækkefølge for tandfrembrud er således, men lad dig nu ikke gå på fordi din datter ikke følger dette skema:
- 6 mdr´s alderen, en fortand i undermunden, efter fulgt af næste.
- 7 mdr´s alderen, en fortand i overmunden efter fulgt af næste
- 8-9 mdr´s alderen, alle fire fortænder i overmunden kommer frem
- 9-10 mdr´s alderen, de to resterende fortænder i undermunden kommer frem, så der også er 4 tænder her
- 1 års alderen, en af kindtænderne bryder frem og de andre følger efter.
- omkring 2½ års alderen har barnet et komplet sæt mælketænder bestående af 20 tænder i alt - 10 tænder i både ...
... over mund og undermund: To kindtænder i hver side, en hjørnetand i hver side og fire fortænder i midten.
Som jeg skrev er tidspunktet for tandfrembrud meget forskelligt og det er bestemt ikke alle børn som følger ovenstående. Det har dog ingen praktisk betydning hvor tidligt barnet får sine tænder, da barnet sagtens kan lære at tygge sin mad, selvom det ikke har tænder. Jeg har endda hørt tandlæger sige at det er en fordel at barnet får sent tænder, da det gør tænderne mere holdbare i længden.
Det er mit indtryk at mange børn nogenlunde følger ovennævnte beskrivelse, men jeg hører også tit forældre fortælle om, hvordan deres børn pludselig har fået en masse tænder på en gang,- så måske er det det, der vil ske hos jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er stor forskel på hvornår ens barn kommer til børnetandplejen første gang, det er forskelligt fra kommune til kommune. Nogle steder er det når barnet er 1½ år, andre steder først når barnet er 3 år gammelt. Har du brug for at tale med en tandlæge er der dog ikke noget i vejen for at du kontakter den kommnale skole-/børnetandpleje.
Og lige til sidst, så tror jeg ikke at din datters lungebetændelse har haft noget at gøre med hendes tandfrembrud - men det er dejligt at hun er kommet oven på igen og hvor er det et eller andet sted godt at hun ikke skulle døje med tandfrembrud, samtidig med at hun var syg.
Fortsat rigtig meget held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.