Svar: Mælkeproduktion tvillinger
Kære Helene
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - og kæmpe stort tillykke med jeres tvillinger!
Det lyder som om at du har mælk nok. Dine børn dier godt, de virker glade og tilfredse, melder sig selv til måltiderne, tager rigtig godt på, har fine våde bleer og fint gang i maven - det lyder ikke som om at de mangler noget.
Det er helt naturligt at du nogle gange kommer i tvivl :) For det første fordi du nu har to børn og du tænker naturligt, hvordan du kan producerer nok. Da du ammede storebror var han jo alene om at få fra begge bryster, så hvordan kan to børn få nok, når de skal deles… Og samtidig så mærker du jo lige nu at de har sværere ved at die, fordi de er forkølet og du bliver naturligt urolig for, om de så får det de skal have.
Det er så utroligt med kvindekroppen og måden brysterne og mælken tilpasser sig. Hvis man får et for tidligt født barn, så vil man producere mælk, der passer særligt til det lille barn, sammensætningen af mælk vil være lidt anderledes, end hvis man føder et barn til tiden. Og på samme måde tilpasser mælken og mælkeproduktionen sig også til at du nu har to børn. Du producerer ekstra mælk, så der er nok til dem begge - helt uroligt at det kan lade sig gøre.
Der er masser af ting, som taler for at amningen kører godt for dig. For det første har du ammet før. Det betyder at dine brystvorter måske vil være lidt større og din hud lidt mere elastisk, så børnene lettere kan arbejde ved brystet. Det betyder faktisk også, at du vil have flere mælkeproducerende receptorer i brystet og derved større sandsynlighed for at danne lidt mere mælk. Og så er der den helt store faktor, at det stimulerer brystet ekstra, når man ammer to børn samtidig.
Undersøgelser viser at dobbeltamning - altså at have børnene lagt til brystet på samme tid, kan øge mælkemængden med op til 60%. Dette udnytter man blandt andet til kvinder, som skal malke ud eller gerne vil stimulere ekstra med en brystpumpe. Man kan bruge en "dobbelt-pumpe" eller man kan have barnet til at die ved det ene bryst, imens man stimulerer eller malker ud på det andet bryst.
Hvor lang tid det tager for en mælkeproduktion at gå ned kan der ikke svares entydigt på. Nogle kvinder oplever at mælken kan forsvinde fra dag til dag - det kan ske, hvis kvinden f.eks. er udsat for et voldsomt pres, en stresssituation eller lignende. Andre kvinder oplever at mælkeproduktionen nedsætte gradvist. Og atter andre tænker slet ikke over det, her nedsættes produktionen naturligt i takt med at barnet/børnene begynder at få mere skemad og kommer mindre til brystet. Mælkemængden tilpasser sig hele tiden barnets behov.
Hvor lang tid det tager at oparbejde en mælkeproduktion er også meget forskelligt og afhænger helt af hvor gammelt barnet er, om der er et godt ammeforløb bag osv. Hvis man som du ammer og amningen går godt og dine børn så pludselig viser et øget behov for at blive lagt til, fordi de fysisk er blevet så store, at de har brug for lidt ekstra mælk - og du så lægger dem til, når de viser behov, så vil din mælkeproduktion ofte tilpasse sig inden for 24-48 timer, altså inden for 1-2 døgn.
Det er også sådan at mælken meget hurtigt produceres igen. Og når vi siger at "brystet tømmes", så er det faktisk ikke korrekt. Der vil altid være lidt at komme efter: Efter ca. 1 time, vil du have dannet 45% af mælken igen, efter 2 timer ca. 70%, efter 3 timer ca. 90% og efter 4 timer vil 100% mælk atter være dannet. Så selvom du ammer dine børn og føler at der ikke er mere mælk og du bliver i tvivl om, hvorvidt der er nok - så kommer der hurtigt nok og de får, hvad de skal have, næste gang du så lægger dem til :)
Nogle kvinder mærker appetitspringene tydeligt - barnet eller børnene søger rigtig meget, virker pludselig urolige ved brystet, begynder måske at ligge og hive i ...
... brystvorten, skubber til brystet med hænderne osv. Og man kan som mor fornemme, at barnet virkelig arbejder ved brystet, for at stimulere ekstra. Og andre kvinder mærker slet ikke appetitspringene - her dier barnet og mælkemængden øges uden at man når at spekulere over det…
Produktionen holdes igang hele tiden. Her gang barnet dier, så sendes der signaler om at der skal produceres mælk. Jo hyppigere barnet dier, jo mere mælk produceres der. Det giver altså mere mælk at amme hver anden time i stedet for at amme hver fjerde time. Det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme i 40 minutter i stedet for i 20 minutter…
De fleste kvinder vil have mest mælk først på dagen og her vil børnene ofte die i længere tid og du vil her måske fornemme at de synker mere højlydt, samt at dine bryster virker mere fyldte og tunge. Sidst på dagen er der også mælk, men her er mælken mere koncentreret. Det betyder at børnene ofte vil die lidt hyppigere. På den måde får de små mængder koncentreret mælk ned i maven og det giver ekstra god mæthed til natten.
De fleste børn vil også variere deres suttevarighed ved brystet, så de nogle gange dier længe og spiser et hovedmåltid og andre gange dier de kortvarigt, fordi de er tørstige og altså lige skal have lidt at drikke. Det er vigtigt at barnet får lov til at komme til brystet, når det viser behov og at lade barnet die, som det virker til at have behov for. Og ja - nogle dage kan det godt virke som om at barnet er ekstra sulten og spiser længere måltider og andre dage som om at barnet er mere tørstigt og den fleksibilitet skal der være.
Alle børn gylper, nogle børn gylper meget og andre børn gylper lidt. Gylp kan skyldes at barnets mavemundsmuskel er lidt løs og at mælken derfor har svært ved at blive liggende i maven. Hvis du tumler med børnene (også selvom det er ganske lidt du tumler med dem), så kommer mælken let retur. Gylp kan også skyldes at barnet sluger lidt luft, når det spiser og i forbindelse med at barnet så skal bøvse, så kommer der også lidt gylp op. Det er helt naturligt. Og så gylper nogle børn naturligt også fordi de "overspiser" lidt. Det er også helt okay, man kan sige at det de har fået ekstra sørger de får selv at regulere…
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er hvis børn gylper så meget, at det begynder at gå ud over deres trivsel, at man skal blive bekymret. Det vil sige, at hvis de begynder at gylpe, så de ikke tager på eller ikke vokser nok - simpelthen fordi mælken når at komme retur, før de har optaget næring fra den. Her skal man søge læge, for at finde ud af, hvad årsagen er og derudfra vurdere, hvordan man så skal behandle.
Det er ikke forkert, at dine børn har fået flaske på sygehuset. Det har været godt for dem og det har gjort, at de har kunne holde deres blodsukker stabilt, og at de har haft kræfter til at die hos dig, når de er lagt til. Det har været den lille hjælp, som I lige havde brug for, for at få amningen igang, og det er helt okay. Det at de har fået flaske der, har ikke forstyrret din amning, men har givet den tid, som var nødvendig, og du har efterfølgende fået trappet flot ud af flaskerne og nu trives de udelukkende på mælk fra dig. Det er super flot!
Hvordan det går fremover, det må tiden vise og du må tage tingene som de kommer. Lige nu er der intet der tyder på, at du ikke vil kunne fortsætte amning længe endnu. Det er rigtig godt, at du hjælper børnene med at rense næse og luftveje, før de bliver lagt til. Det kan du gøre med saltvand fra apoteket, du kan også dryppe lidt modermælk i næsen - det vil gøre snottet meget klistret og så kan du med en næsesuger eller med snippen af en stofble få bussemændende ud. Nogle gange kan det hjælpe, hvis du kan kilde dem under næsen med stofbleen og på den måde få dem til at nyse, så renser næsen sig selv :)
Håber du kan bruge dette videre og at det giver lidt af den ro med, som du efterspørger:)
Glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder