Svar: Tosprogethed , institution og udvikling

---

Hej med dig

Dejligt at høre at din lille dreng nu 'sidder pænt' ved bordet:o)

Ud fra din beskrivelse, så tror jeg at din dreng har det godt i institutionen, han er bare yngre end de andre og når man kun er 1½ år så kan det virke som en stor mundfuld, med alle de børn.

Samtidig så er det helt naturligt at han ikke snakker så meget. børn der vokser op med to sprog, er ofte lidt senere til at tale, men tilgengæld er det jo en gave at vokse op med to sprog fra man er ganske lille, så det med det italienske skal nok komme:o)

Bamsesn din søn har hos sig er en god ting og det er helt naturligt for hans alder. Det er en slags substitut for mor, som trøster og er den trygge base, når mor ikke er det. Læser man udviklingsteorier, så er netop disse 'bamser' vigtige og en helt naturlig del af barnets udvikling.

Børn opfører sig altid forskelligt alt efter om de er hjemme eller ude (institution). Det er to forskellige verdener og barnet har her to forskellige roller. Derfor er det netop også så vigtigt altid at tage institutionen med på råd, når man f.eks. skal vurdere om barnet er skolemodent. Hvordan er barnet socialt sammen med andre børn, hvad er barnets rolle, hvordan leger barnet i en sammehæng med andre, hvordan tackles diskussioner, drilleri osv. Der er derfor intet unaturligt i at din dreng er forskellig alt efter om han er i institution eller hjemme.

Samtidig er han jo stadig kun en lille dreng og der vil ske meget rent udviklingsmæssigt. Hører han til de generte så er det vigtigt at du ikke 'pådutter' ham dette. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde ham genert. Ofte er vi tilbøjelige til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte'.

Lad også være med at sammenligne ham med andre børn. 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd.

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig, så svar for ham, så du hjælper ham og efterhånden får han måske lyst til selv at svare. 'Hvad hedder du så lille ven?' Du fortæller hvad han hedder og siger 'ik os´' til din dreng, så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får ...

---

---

... mod på det. Se på ham og giv ham plads når han tør.

Hjælp jeres dreng til at være social. Når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl ham at du godt kan forstå at han er utryg, men nu vil du gå med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. På den måde får han nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.

Samtidig må jeg igen præcisere at jo ikke er ret gammel og først omkring 2 års alderen begynder børn at lege 'rollelege'. Indtil da leger de mest for sig selv eller ved siden af hinanden.

Dejligt og stor tillykke med at I har en lille ny på vej:o) Det er rigtigt at det kan være udmærket at forsøge at opretholde den vante dagligdag for storebror, når den lille nye kommer, men man kommer jo ikke udenom at alt bliver anderledes og at han her skal forholde sig til pludselig at være stor, selv om han stadig er lille. Hvis han er en følsom dreng så er det måske netop rart for ham at kunne være mere hjemme og følge med i hvad der foregår. Det vil naturligvis blive hårdt for dig, da du skal have overskud til dem begge, men måske vil det hele gå godt. Lad være med at tage sorgerne på forskud:o)

---

---

---

Måske vil han netop trænge til at komme af sted igen, når han har været hjemme så længe. Hvad med far, - er han der til at kunne tage sig lidt af ham, så du har tid til at hellige dig den lille lidt mere?

Med hensyn til 'Min mor' så kan dette godt hænge ved lang tid fremover, også børn frem mod tre års alderen kan have 'ejerfornemmelser' og det er helt naturligt. De at du nu er gravid igen, maven vokser, der bliver mindre plads på dit skød, der sker noget med dig og omgivelerne begynder at interessere sig for din mave, røre ved den osv. - alt det er med til at din søn nu oplever at der sker en ændring og netop det kan godt være med til at han holder mere fast i 'Min mor'. Hvor længe han vil have det sådan kan jeg ikke sige, men det er naturligt og det er vigtigt at du bekræfter ham i at du er hans mor, at han er den dejligste i verden osv. alt det som har stor betydning for ham, men som den lille nye jo ikke forstår.

Knus og kram mellem mor og far, kan også gøre små børn ulykkelige, så hvis du oplever at han reagerer på at far tager om dig, så lad ham være med og lad alle knuse hinanden.

Rigtig meget held og lykke med det hele og godt nytår.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---