Svar: Om at være der 110% for sit barn

---

Kære søde du

Tak for dit brev :)

Det er rigtig ærgerligt, at I ikke har mulighed for at få en god institutions- eller dagpleje plads til jeres dreng - for der er nok ikke nogen tvivl om, at det vil fungere rigtig godt for jer, hvis jeres dreng kan være af sted ca. 4 timer dagligt. Det vil give ham nye oplevelser og dig lidt mere overskud og ro i hverdagen, og jeg kan godt forstå, at du håber dette snart lykkes.

Det lyder dog som om, at I gør alt hvad I kan og har undersøgt alle muligheder. Det er rigtig godt, at du hænger opslag op i supermarkedet osv. Fint initiativ. Du kan også sætte en lille annonce i lokalavisen.

Jeg krydser fingre for, at der snart dukker noget op:)

Med hensyn til at være mor og være på din dreng 110%, så lyder det faktisk rigtig fint det du fortæller. Når du står i køkkenet og laver mad, så sætter du ham i den høje stol, så han kan sidde og følge med. Når du er i et rum, så sørger du for at han er i nærheden, kan se dig, kalde på dig, komme til dig - du snakker med ham, reagerer på det han siger og gør, samtidig med at du nogle gange naturligt også laver nogle af de praktiske ting, som nødvendigvis også må laves.

Det er skønt, at du allerhelst vil sidde på gulvet, være på legeplads, lege med jeres dreng, dele hans oplevelser osv. så han føler sig set, forstået og mødt. Det er lige præcis sådan det skal være! Men dermed ikke sagt, at du skal være på ham hele tiden og ikke også skal tænke på dig selv og finde tid til andet. Jeres dreng har brug for også at lære at være lidt på afstand af dig, prøve selv, lege selv, og du må gerne give ham ro og tid til dette. Det er helt okay, at han nogle gange står og snakker med sig selv, og at du ikke altid reagerer med det samme og ikke løber ind til ham for at svare ham - nogle gange er det rigtig fint, at lærer selv at forsøge sig, og at du trækker tiden lidt. Han lærer på den måde også at søge dig, hvis han har brug for din hjælp eller gerne vil vise dig noget. Han skal stille og roligt hen af vejen også lære, at han kan søge dig og søge din opmærksomhed, når han har behov for den - og det skal du så naturligvis lytte til.

Det er vigtigt, at din dreng får lov til at forsøge selv - fordi det er sådan han lærer at kunne selv. Det er vigtigt, at du giver ham lov til at prøve igen og igen og ikke per automatik gør ting for ham. Man kan sige, at han jo stadig er så lille, at han naturligt vil have brug for din hjælp til rigtig mange ting, men i løbet af det næste halve år, vil han kunne mere og mere selv og skal have lov til at prøve. Det kan være motoriske ting, ...

---

---

... hvor han prøver, men måske falder. Det kan være brikkerne i puslespillet, som han ikke kan få til at passe. Det kan være klodserne, som han prøver at stable til et tårn.. Det er vigtigt, at han får tid til at øve sig i dette, og at du ikke med det samme er over ham - og netop disse ting, kan han godt forsøge selv, imens du er i nærheden og laver noget andet. Og du kan opmuntre, guide lidt på afstand: "op igen skat", "prøv igen", "ja det er rigtigt" osv.

At være der for ham 110 % er faktisk også at være der lidt på afstand, fordi du så hjælper ham til at kunne selv, prøve selv. Naurligvis skal du hjælpe ham, sætte ham igang med leg, lege med ham og være sammen med ham, men en gang imellem er det godt for ham, at du lader ham selv forsøge sig. Du skal opfordre ham til at udforske, undersøge og eksperimentere og du skal være opmærksom på ikke per automatik at tage over, for nogle ting kan han måske godt selv, hvis han prøver et par gange… Vi voksne kan godt have en tendens til at hjælpe vores børn med mange ting, som de godt kan selv eller kan lære, hvis vi giver dem lov og tid til at forsøge sig.

---

---

---

Det handler også om, at du skal turde give slip. Igen er din dreng så lille, at du naturligvis ikke skal lade ham klare sig selv og båndet imellem jer er stærkt - det skal det også være, for det er først, når tilliden mellem jer er dannet, og han er helt tryg, at du kan slippe ham - men du skal stille og roligt i løbet af de næste måneder og år begynde at slippe mere og mere. Du skal tro på, at han kan klare sig, selvom du ikke er hos ham hele tiden. Du skal signalere til ham, at du tror på ham og ved at han kan. Og lige nu, med den alder han har, ved at du f.eks. lavet noget praktisk imens han leger lidt selv og prøver selv.

Jeg plejer at sige, at det bånd der er mellem mor/far og barn, nogle gange skal ses mere som en elastik end som et bånd:) I hvert fald skal elastikken nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :) Og lige nu skal du måske øve dig i at have en lidt "løs elastik", hvor du lader ham prøve lidt mere selv, lege lidt mere på egen hånd, naturligvis med dig på sidelinjen, når det er nødvendigt…

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---