Svar: Udvikling/sensitivitet 3 måneder
Kære mor til den skønneste dreng
Tak for dit brev:)
Det lyder helt normalt det du fortæller, men jeg kan godt forstå du bliver i tvivl, når du oplever, at de andre børn i mødregruppen reagerer anderledes end din dreng. Mødregrupper kan være rigtig gode, men de kan naturligvis også skabe en usikkerhed, når og hvis man sammenligner børnene - ikke fordi du sammenligner bevidst, men fordi man jo naturligt ser på børnene, deres alder, reaktioner osv. når man er samlet.
Jeg er helt sikker på, at du ikke er den eneste, som synes det kan være svært at overskue ret meget andet end at passe sit lille barn. Når de andre mødre "kikker lidt underligt", så er det sandsynligvis ikke fordi de ikke forstår dig, men måske fordi de bliver overraskede over, at du gør sætte ord på, at det er svært…:)
Du fortæller at du selv er en lidt sensitiv person og det kan sagtens tænkes at din dreng har arvet dette fra dig:) At være særligt sensitiv er et karaktertræk, som man netop arver, det vil sige at man er bærer af et gen, der giver en særlig sensitivitet.
Når man er særligt sensitiv, så bearbejder man indtryk med større dybde og det betyder at disse børn ofte vil reagere med en særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. Derfor vil børn netop ofte, præcist som du beskriver, reagere på når mange mennesker er samlet f.eks. i mødregruppen.
Særligt sensitive børn har også det man kalder for et højere arousal-niveau. Det betyder at de har brug for tid til at tilpasse sig nye ...
... situationer. De har brug for forudsigelighed og genkendelighed - det gør dem trygge og mere rolige, hvis de ligesom ved, hvad der skal ske. Din dreng er stadig så lille, at du naturligvis ikke kan forklare ham og derfor ikke verbalt forberede ham, men du kan godt begynde at skabe fast rutiner, så han på den måde oplever genkendelighed. Når du putter ham, så vil det f.eks. være rigtig godt, at du bruger det samme ritual hver gang. Det kan være at du f.eks. putter ham i en sovepose - det kan være en voksipose, drømmepose, duni-duo osv. De fås i mange kvaliteter og til forskellige priser.
Det at blivet puttet i en sovepose er genkendelighed. Han lærer at nu er det sovetid og det kan f.eks. hjælpe ham til at overgive sig til søvnen - uanset hvor han er henne. Det kan være en måde at hjælpe ham på, så han bedre kan sove, uanset om I er hjemme, i mødregruppe eller andre steder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Den faste rytme vil også hjælpe dig i forhold til at komme ud og planlægge din dag og tiden vil her naturligt arbejde for jer. Han vil begynde at kunne sove 3 lure dagligt og vil på den måde få mere og mere rytme. I takt med at han bliver 4-6 måneder gammel, så starter I med skemad og det vil også være med til at give mere rytme og dermed overblik over dagen. På sigt vil du derfor lettere kunne planlægge, hvornår I skal være hjemme og hvornår det vil passe at putte ham i barnevognen og trille ham en tur:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro:)
Fortsat held og lykke og fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.