Svar: En bestemt herre

---

Kære Andreas´mor og far

Tak for jeres brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu - han brager igennem selvstændighedsalderen og det stiller rigtigt store krav til jer forældre. For det er en tid, som kræver stor forståelse og omsorg, samtidig med at I naturligt også har visse regler, der skal følges og der er ting, som jeres dreng skal lære.

Børn i jeres drengs alder får ofte det der kaldes fortvivlelsesanfald. Når dette sker, så er han ikke uartig, men oprigtig ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt. Det kan være skoene, som driller, maden der falder af skeen, at I siger nej til noget han gerne vil eller lignende. Det der udløser et anfald af fortvivlelse vil ofte i jeres øjne være bagateller. Det vil være små ting, hvor I tænker at det da ikke kan være så vigtigt - men for jeres dreng er det vigtigt.

Når han får anfald af fortvivlelse, så mangler han ord. Han kan ikke fortælle jer, at han synes noget er svært eller at han synes noget er irriterende - og når han mangler ord, så reagerer han fysisk. Hele hans krop kan kollapse, så han falder sammen, triller rundt på gulvet, græder osv. Han kan også reagere fysisk ved at smide med ting eller ved at slå ud efter jer eller sparke efter jer - når han f.eks. skal have skiftet sin ble, så forstår han ikke hvorfor det er vigtigt og han kan ikke med ord sige, at han lige leger godt og gerne vil vente med bleen - og derfor viser han jer sin utilfredshed ved at sparke ud efter jer eller slå jer. Han skal naturligvis ikke hverken sparke eller slå og I må gerne sige Nej! og Stop! eller lignende, så han hører at det er forkert. Men det er rigtig vigtigt, at I viser ham forståelse. At I sætter ord på "det er også dumt med bleen men jeg skynder mig, så kan du lege igen" - så han hører, at I forstår, hvad det er han vil.

Det er meget vigtigt, at I ikke bliver vrede på ham, kalder ham hysterisk, sender ham på værelset. Det kan godt få ham til at holde op med at græde lidt, men det vil ikke hjælpe ham på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis I prøver at gå fra ham, så vil I sandsynligvis opleve at han går grædende efter jer "gå ikke fra mig", og det gør han fordi han netop har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i ...

---

---

... gear. Derfor skal man ikke gå fra ham i sådanne situationer, men netop give ham trøst og hjælpe ham med at få samling på sig selv.

Nogle gange kan han godt reagere så voldsomt, at I næsten ikke kan komme i kontakt med ham og hvor I derfor er nødt til at give ham lidt tid. I skal her naturligvis sikre at han ikke kan komme til skade eller ødelægge ting, men ellers så vil det være rigtig godt at I holder jer i nærheden og signalerer ro. I kan sidde i nærheden, tale stille og roligt "sååå skat, sååå lille ven såååå", så han hører at I er der og I kan invitere ham op til jer "kom skat, kom herhen, kom", så han kan kravle op på jeres skød, når han er parat og så får han trøst og knus og kram.

Nogle gange skal I også prøve at finde ud af, hvorfor han reagerer - måske kan I finde et kompromis. Nogle gange er det måske fordi han selv vil prøve og han bliver frustreret og ked af det, fordi I gør tingene for ham. Med den alder han har, vil han som sagt gerne selv, han er igang med at udvikle sin selvstændighed og det betyder meget for ham, at han får lov. Prøv derfor nogle gange at vurdere, om han vil selv og om I kan guide ham til at kunne, så det lykkes for ham og så verden ikke bryder helt så meget sammen.

---

---

---

Når han bliver bange for en hane, så er det måske fordi han ikke ved hvad det er. Han hører lyden, men forstår ikke hvorfor den kommer eller hvor den kommer fra. Hvis I har mulighed for at besøge hanen, så han kan se den, vil det være rigtig godt og det vil også være en god idé at læse bøger om en hane, som galer om morgenen for f.eks. at vække folk, så de ved, at nu skal de stå op. Det kan være en god idé at tale om det positive ved at hanen galer, så I har fokus på at det kan være noget godt og dermed ikke noget, som han behøver være bange for:)

Det er vigtigt at I ved, at jeres dreng er nødt til at ville noget andet end jer. Han kan ikke ville det samme som jer, hvis han skal udvikle sin selvstændighed og finde ud af, hvem han selv er. Derfor vil han nogle gange være "Andreas modsat" og det er et sundhedstegn, selvom det er hårdt, jeg ved det godt:)

Jeg vil anbefale jer meget at læse min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor I højst sandsynligt kan finde lidt inspiration:) Derudover så beskriver jeg blandt andet i min bog "Helens bog om gråd og trøst" nogle af de ting, som børn kan være bange for og hvordan vi kan hjælpe dem:)

Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---