Annonce

Annonce

Svar: Putteritualer og søvn


3. oktober 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre fra jer igen :) Og tak for den fine beskrivelse af, hvordan de sidste måneder er forløbet hos jer og hvad I tænker om det hele og hvad I forsøger.

Der er ingen tvivl om, at I har en meget observerende dreng, som rigtig gerne vil følge med i verden og hvad der sker omkring ham. Og det er helt naturligt, at han derfor kan have rigtig svært ved at koble fra og overgive sig til søvnen. Det lyder også som om at han er godt igang motorisk og måske er lidt fremmelig på dette punkt - han lyder til at være en dreng, der er i konstant bevægelse og som bruger sin krop meget og det vil naturligt også påvirke til ekstra urolig søvn.

Der er dog et par ting jeg studser over, når jeg læser jeres beskrivelse og det ene er, at I fortæller at han aldrig rigtig har ville putte. Han har aldrig brudt sig om at sidde og putte sig hos jer, han har aldrig brudt sig om at blive svøbt. Når I prøver at kærtegne ham, for at berolige ham eller bare vise ham omsorg, så fjerner han ofte jeres hånd eller trækker sig væk. Og det lyder også som om at mor aldrig har kunne amme ham i søvn. Selvom mor har lagt sig med ham, så har han ikke fundet ro?

Dette får mig til at tænke på, hvordan han mon har det med berøring og om han kunne have behov for det der hedder sansestimulation. Nogle børn er meget følsomme overfor berøring og man taler her om taktil overfølsomhed eller taktil skyhed. Og måske spiller det ind hos jer…:)

Nogle gange ved man årsagen - at barnet f.eks. er født for tidligt - men mange gange ved man ikke, hvorfor barnet reagerer med skyhed overfor berøring. Man ser blot et barn, som ofte ikke putter sig, som vægrer sig overfor kys og knus - hvilket naturligt kan være rigtig svært at opleve som forældre, der er jo ofte ikke noget vi hellere vil end at putte med vores børn:) og man oplever ofte børn, som ikke bryder sig om at gå på tæer, sidde på skødet, som ikke vil holdes om, som ikke bryder sig om at få beskidte fingre, som ikke kan lide at blive vasket med vaskekluden osv.

Tilgengæld ser man så ofte børn som er motorisk meget aktive og som render meget rundt, har svært ved at sidde stille…

Jeg kan naturligvis ikke sige, at det er tilfældet hos jer, men hvis I tænker, at jeres dreng måske har lidt problemer med sin berøringssans, så kunne det være en rigtig god idé at kontakte en fysioterapeut eller ergoterapeut med speciale i børn og sanseintegration. Den person vil også kunne give jer nogle øvelser, som vil være vigtige at lave med jeres dreng.

Mange forældre til børn med sansemæssige problemer oplever god effekt af en kugledyne og dette er noget, som I kan have med i jeres overvejelser fremover. Han er for lille endnu, selvom han er en fysisk stor dreng, men måske senere hen. Juniordyne anbefales normalt først fra 1 års alderen. Børn er dog forskellige og igen - jeres dreng er fysisk stor og en større dyne vil måske også kunne hjælpe ham til mere fysisk ro. I kan også overveje om I skulle prøve nogle gange at lægge ham i en sækkestol, når han er vågen i løbet af dagen, for at se om en sådan vil give ham en anden fysisk ro, fordi den former sig om kroppen på en anden måde end han er vant til.

Og når dette så er sagt, så tænker jeg dog også at det I fortæller jo kan være helt normalt. Selvom han kun er 7 måneder, så er han motorisk godt igang og kan godt være igang med separationsfasen. Hans protester mod at blive klædt af og på, få skiftet ble, eller skulle sidde på skødet kan derfor godt handle om alder og udvikling og en spirende selvstændighed…

Det er vigtigt, at I forsøger at have så fast en dagsrytme som muligt. Det vil sige, at I skal stå op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast stå op tidspunktet er, jo bedre vil I kunne planlægge resten af dagen, så hans måltider hele dagen igennem og også hans puttetidspunkter i løbet af dagen følger samme rytme, samme system. Det vil påvirke hans indre ur og gøre, at han begynder at spise bedre og også sove bedre.

Det er også rigtig godt, at I er opmærksomme på at der er en ...


Annonce

... sammenhæng mellem hans evne til at slappe af i kroppen og hans oplevelse af at være godt mæt og det er vigtigt at han tilbydes varieret mad og mad som virker positivt på søvnen.

Det er vigtigt, at I forsøger at undgå fødevarer som indeholder større mængder sukker. Derimod skal han tilbydes protein og fiberholdige fødevarer og så skal han have det, der hedder tryptofanholdige fødevarer. Når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet. Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det vil derfor være rigtig godt, hvis I til både frokost og aften kan forsøge at tilbyde bøde kød, fisk, kartofler, grøntsager osv. Og her tænker jeg at tiden også arbejder lidt for jer - når han bliver 8 måneder, må I også meget gerne begynde at tilbyde ham en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det kan være en flerkornsgrød, en mysligrød eller havregrød - det kan have en god effekt på natten. Når den ikke anbefales før 8 måneders alderen, så er det fordi den så nogle gange vil virke modsat og give ekstra uro i maven og dermed også urolig søvn men I kan naturligvis forsøge og se om det gør nogen forskel hos jer…. Hvis det virker, er det jo super dejligt. Virker det ikke, så må I vente og prøve igen om en måneds tid:)

Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14.5 time i døgnet. Ofte fordelt sådan, at barnet sover samlet ca 3.5 time i løbet af dagen og ca 11 timer om natten f.eks. fra kl 20 til 07. At det er et gennemsnit betyder at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Det lyder som om at jeres dreng egentlig passer med dette behov. Han er nu begyndt at sove 3-4 timer samlet i løbet af dagen og I forsøger ofte at putte ham omkring kl 20 og I står så op omkring kl 7 - +/- alt efter hvornår han sover om aftenen.

I fortæller at putningen kan variere fra mellem en halv time til 2 timer. En halv time er normalt for alderen, men to timer er for længe… Jeres udfordring er, at I ikke umiddelbart har kunne lægge jer med ham, men I må faktisk godt forsøge det igen. Mor må faktisk godt lægge sig i dobbeltsengen og amme ham der og se om du på den måde kan få ham til at koble fra overfor verden og falde til ro og falde i søvn. Det vil være helt okay, at gøre det på denne måde.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og I må gerne lade ham ligge i dobbeltsengen, men naturligvis sikre jer, at han ikke kan falde ud og komme til skade! Og sen aften, når I selv skal i seng, så kan han blive ammet rigtig godt igen, gerne fra begge bryster og herefter så blive puttet i sin egen seng på eget værelse, hvor han så kan sove uden brystet til næste morgen tidlig. Jeg tænker at netop det at lægge sig med ham kan være en stor fordel, evt. kombineret med børsteøvelser og samarbejde med f.eks. en ergoterapeut.

Jeg er helt med på, at I gerne vil have at han sover i sin seng og lære at falde i søvn der, men hvis det ofte varer 2 timer, så kan det være uhensigtsmæssigt for tiden frem. Der er en risiko for, at han begynder at tro, at det er sådan putningen skal foregå. At det varer så længe og at det at komme i seng er forbundet med at I går frem og tilbage, han protesterer, tumler rundt, I lægger ham ned, han kommer op i favn, vugges der, lægges tilbage i seng osv. Altså at der sker rigtig meget aktivitet, når han skal sove. Og for at ændre denne vane eller forventning, så kan det være en god idé at I netop lægger jer med ham og få ro på, så han lærer, at det at skulle sove er forbundet med afslapning og ro og ikke "kampe" om søvn:)

Om I kan gøre det afhænger af hans fornemmelse af berøring og om det kan berolige ham eller vil irritere ham… Flaske har I forsøgt uden held og det er sandsynligvis heller ikke mælken han har behov for, men mere den afslapning som brystet og nærheden normalt vil give ham. Den fysiske kontakt stimulere jo hormonet oxytocin, som netop gør at kroppen begynder at finde ro…

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce