Brev:
Skal bleen på igen?
Kære Helen
Vores datter på 2 ½ år smed bleen i sommerferien. Det gik utrolig nemt og der var meget få ”uheld”. Hun var så stolt over at hun nu gik på toilettet, fortalte det til alle og viste gladelig sine nye underbukser frem ☺
Vi vidste godt, at det måske var lidt tidligt, men vi syntes det var tydeligt, at hun var klar. Hun havde længe inden været på toilettet ind imellem og syntes det var sjovt og de fleste gange hun var på toilettet havde hun tisset eller lavet pølser. Samtidig gik der flere timer mellem bleerne blev våde.
Samtidig havde vi det hensyn, at hun har meget sart hud og nemt bliver meget rød, hvis hun ikke skiftes lige med det samme efter afføring (også selvom vi brugte zinksalve mv). Det skete jævnligt, at hun kom hjem fra vuggestue og var meget rød – enkelte gange næsten blodig og derfor blev ked af det hver gang hun tissede fordi det sved. Når de skiftede hende i vuggestuen med lortebleer der havde siddet lidt græd hun også meget.
Vi startede med at gå på toilettet eller potte på forholdsvis faste tidspunkter, hurtigt blev det dog ændret til at vi bare gjorde det, når hun sagde til, for hun blev lidt irriteret over, at skulle der ud når hun ikke skulle tisse, men til gengæld var hun rigtig god til at sige til – og faktisk også god til at holde sig, hvis der ikke lige var et toilet i nærheden.
Det skal siges, at vi startede med at have bleen på i starten hvor hun gik på toilettet, men da først hun havde prøvet at være lidt uden ble nogen sommerdage ville hun bestemt ikke have den på igen, og vi synes det var mest fair at respektere, at hun nu var så stolt over at bruge underbukser i stedet for ble.
Da hun startede i vuggestue efter sommerferien kom hun til at tisse i bukserne et par enkelte gange, men derefter gik det fint, og de sagde også, at de syntes det var gået utrolig nemt, og hun var rigtig glad for det. Sådan var det i godt en månedstid efter sommerferien. Hun sagde altid til, når hun skulle tisse eller lave pølser, og det var slut med rød øm numse og gråd under skiftning.
Problemet er at hun de sidste par uger har haft en del uheld i vuggestuen – både med tis og afføring.
Herhjemme er det også sket et par gange, men de fleste dage går det fint. Hun er dog ikke lige så begejstret over det længere og vi har derfor snakket om, at vi måske for hurtigt er kommet til at tage det som en selvfølge. Vi er derfor begyndt at anerkende og rose hende lidt mere for det ...
... igen og derud over tager vi hende med på toilettet, hvis der er gået mere end ca. tre timer siden sidst. På den måde har vi stort set ingen uheld herhjemme. Hun kan dog godt blive lidt sur over, når vi tager hende med på toilettet, når det ikke er fordi hun har sagt det, og vi derfor lidt i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige måde. Men når først vi kommer ud på toilettet er hun glad igen og tisser eller laver pølser.
Det primære problem er altså i vuggestuen, og det kan vi ikke rigtig finde ud af, hvordan vi skal løse. De er (forståeligt nok) noget trætte af at skulle håndtere afføring i underbukserne og har antydet, at hun (alligevel) ikke er klar og måske bør få bleen på igen. Vi har spurgt om de vil prøve, at rose hende lidt, når hun går på toilettet deroppe og/eller når hun siger det til dem. Vi har også spurgt om de vil prøve at tage hende med ud på toilettet et par gange om dagen, hvis det er lang tid siden hun har været der sidst.
Men det vil de ikke. De siger, at man ikke skal rose for det, da det bare skal være en naturlig hverdagsting, og at hvis hun ikke selv kommer og siger til hver gang, er det fordi hun ikke er klar. Mao. har de også antydet at det er forkert den måde vi gør det på herhjemme og de har givet os en lille folder om, hvordan man kan gøre når børn skal smide bleen (men det der står deri er tæt på den måde vi faktisk gjorde det på).
Ifht modstanden mod at rose er jeg er helt med på, at der kan være en pointe i, at børn ikke skal føle, at de skal gøre noget for at få positiv opmærksomhed og kærlighed fra voksne. Men vi giver vores datter masser af bekræftelse og kærlighedstilsagn – fysisk såvel som i ord – uden det er noget hun skal gøre noget for. Og jeg har svært ved at se, at det kan være dårligt, at man – her ud over – anerkender, at det er en stor ting, at hun nu også går på toilettet og at det er flot, at hun siger til selvom det jo ofte betyder, at hun skal afbryde en leg (som hun kan være meget opslugt i).
Det blev en længere smøre om et måske lille problem. Jeg håber meget at du vil hjælpe med at vurdere om vi gør det forkert og om der er andet man kan gøre – hjemme såvel som i vuggestuen. Eller om vi simpelthen er nød til at give hende bleen på igen, også selvom hun bliver ked af det.
Det skal afslutningsvis siges, at vi generelt er glade for vuggestuen og at vores datter er den eneste på stuen, der ikke bruger ble, hvorfor det måske er lidt mere besværligt for dem.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.