Brev:
Min pige hader skemad
Hej Helen
Jeg har tit stødt på din postkasse når jeg har googlet mig frem til svar. Her kommer så mit eget spørgsmål / min egen historie.
Jeg blev for 8 mdr. siden mor til min datter. Jeg havde en nem graviditet og en fødsel, der gik hurtigt og så "nemt" som sådan en nu kan gå. Ud kom en dejlig sød pige på 51 cm. og 3435 gram. En rigtig gennemsnits-størrelse bebs.
Jeg ammede hende fuldt ud til hun var 4 mdr. - herefter begyndte jeg at supplere og da hun var 5 mdr. stoppede jeg med amningen. En beslutning jeg var rigtig glad for. Hun har aldrig været en "stor" pige, og jeg har gået til lidt kontrolvejninger med hende, da hun dykkede en kurve på vægtskalaen da hun var 2 mdr.
I dag er hun så 8 mdr. og vejer over 8 kg. og er 73 lang. Så hun er tilbage på egen kurve - og har faktisk hentet mere ind. Det er jo dejligt.
Hun har alle dage haft et godt sovehjerte - sover godt både nat og dag. Pt. sover hun 19-07 og så to lure i dagens løb af 1,5 time. Nogle gange lidt mindre og nogle gange lidt mere. Hun er enormt glad og udadvendt - hun pludrer meget, kan sidde selv uden støtte (men gider ikke), vil helst ligge på maven dagen lang, hun kryber hen af gulvet ved at trække sig i armene. Står gerne på alle fire og rokker - så jeg tænker, hun nok snart kravler rigtigt. Hun imponerer alle med sine mange smil, og min SP er altid tilfreds med hende, når hun kommer. Hun er en rigtig charmer!
Så langt så godt - træerne vokser dog ikke ind i himlen, så her er mit problem.
Hun blev introduceret for grød da hun var 4 mdr. og 1 uge. Det var hun ikke synderligt interesseret i, men hver gang vi voksne spiste mad åbnede hun munden og fulgte vores gaflers vej til munden. Hvis vi sad med hende på skødet, så drejede hun hele kroppen for at se med hvor det mad lige skulle hen. Så jeg følte jo, at hun var parat til andet mad end mælk! Men jeg har alle dage måtte kæmpe med hende. Hun hader simpelthen at blive fodret med en ske. Nogle måltider kan jeg få lov at give hende 5-6 skeer - herefter begynder hun at vifte med armene, slå til min ske, spytte og pruste med munden fuld af grød, hun lukker munden i så snart skeen kommer. Det er simpelthen så frustrerende!!
Og bedst som jeg tænker, at hun nærmest aldrig kommer til at æde rigtig mad, så havde hun fx i lørdags en dag, hvor hun var så god og sød til at spise hele dagen. Jeg var så glad og tænkte NU går det fremad. Søndag var vi tilbage til brok og slåen til skeen. Jeg er bare så træt af det. Jeg har grædt rigtig meget de sidste dage, for jeg synes virkelig det er hårdt og enormt frustrerende.
Hun gider dog godt spise selv. Hun vil gerne sidde med en bolle, kiks, frugt, frikadelle, ostehaps, rugbrød med smør, agurk osv. i hånden. Så jeg har forsøgt det som du råder andre til, nemlig at følge op med skeen. Men ...
... det er et lukket land. Der bliver slået til skeen eller munden lukker som en østers. Det skal lige siges, at hun ingen tænder har endnu. Jeg synes bare, det er så hårdt - og jeg er jo vildt bekymret for når hun skal i VS (der vil hun være lige knap 11 mdr.)
Hvad pokker skal jeg stille op, hvad kan jeg gøre for at få hende til at æde mad fra en ske - eller er jeg virkelig nødt til at acceptere at hun ikke vil? Jeg har prøvet at holde pause fra skemad hele dagen, lade hende sidde på eget skød, på fars skød, lade far fodre, lade hende sidde i højstolen, selv åbne munden og lege jeg spiser skeen, lade hende lege med en tom ske, med en ske med noget på (svineri ;o)) osv. Jeg føler jeg er fuldstændig brugt op af forsøg!
Kartoffelmos, grøntsagsmos har jeg aldrig kunnet få i hende, det er helt udelukket, det gider hun ikke engang prøve at smage. Hvis jeg får en enkelt ske i hende, så kan jeg godt regne med hun hader skeen endnu mere, næste gang hun ser den.
Vores rytme er:
Kl. 07 = op, ren ble, mor i tøjet
07:30 = tilbydes grød (har prøvet alle mulige slags) Spiser 5-6 skeer som regel. Drikker vand af kop og er rigtig god til det uden at spilde
Kl. 10 = flaske (afhængig af hvor meget grød hun har fået 150-200 ml)
Kl. 10:30-12 = Sove lur
Kl. 12 = frokost af rugbrødshapsere, ost, frugt til, vand af kop
Kl. 14 = frugtmos eller noget grød som hun som regel ikke gider
Kl. 14:30 = flaske (som regel 180 ml.)
Kl. 15-17 = sove lur
Kl. 17:30 = tilbydes vores aftensmad. Vi forsøger med ske, og hvor hun selv får lov at sidde med noget osv. Nogle aftener går det godt. Og andre går det dårligt. Det er oftest sådan at vi må give hende 5-6 skeer (sikkert for at tage toppen af sulten) og så skal hun selv sidde med tingene efterfølgende. Vi spiser rimelig varieret, og hun får tit fisk og kød med pastaer, grønt osv.
Kl. 19/19:30 = flaske. Alt afhængig af aftensmaden spiser hun mellem 100-200 ml.
Jeg vil tro, hun de fleste dage ender på 500 ml. MME i alt.
Og så sover hun i gennem. Indtil for en uges tid siden fik hun en flaske omkring kl. 3, men den sagde min SP jeg skulle tage fra hende, fordi det kunne hjælpe på madindtaget i dagens løb. Det gjorde det også den første dag - men derefter har skemaden været en kamp igen. Det tog kun to nætter hvor jeg var oppe med hende henholdsvis en time og en halv time, så var den vane brudt. Jeg har før hen prøvet at give lidt MME når vi går i seng, men hun har ikke været synderligt interesseret, så jeg tror ikke hun er sulten, og hvis hun kan sove i gennem, tænker jeg jo også, at det er bedst?
Jeg håber, du kan hjælpe mig. For jeg må indrømme, at de mange kampe om mad, trækker tænder ud og det er begyndt at påvirke mine følelser for hende i en negativ retning. Jeg har brug for noget succes :o)
Med venlig hilsen
Roelan
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S