Brev:
Flytte pre-school
Hej Helen,
Ja, så skriver jeg igen.
Denne gang omhandler det igen om min dreng på 3 snart 4 år.
Vi er fortsat udstationeret i USA og min dreng har nu gået i hans pre-school i 3 måneder.
Jeg har SÅ svært ved at finde ud af om han trives. Det driver mig snart til vanvid.
Jeg har bemærket at der en stor udskiftning i personalet, hvor han går. Siden han startede har der været flere forskellige ind og ud af hans stue. Der er nu 1 lærer som har været der siden han startede. Vi har talt med lederen og hun fortæller at der er stor udskiftning - og at det er der i denne branche. Så vi ved ikke om det fortsætter eller hvordan.. Dybt frustrerende og skal vi finde os i det.
Min dreng har brug for tryghed, især pga. udfordringen med det engelske sprog. Han forstår efterhånden det meste (det er i hvert fald lærernes indtryk), men han udtrykker sig stadig primært på dansk (bruger dog engelsk når han f.eks. skal på toilettet eller bede om noget og en gang imellem i leg med de andre børn)
Jeg er bekymret, fordi jeg stadig oplever at han bliver ked af det ved afleveringssituationen. Han ligger sig på gulvet og holder om mit ben. Jeg bliver nød til at fjerne hans arme og rive mig løs (nogen gange ender det lidt dramatisk med hjælp fra personalet). Nogen gange kan jeg se ham græde ved vinduet når jeg går - andre gange smiler og vinker han. Det veksler meget. Især var det slemt i den uge - hvor hans ellers primære lærer var stoppet.
Når jeg henter ham virker han glad for at se mig - og jeg får at vide at han har haft en god dag. Han siger pænt farvel på engelsk og resten af dagen går nogenlunde (en dag gav han endda en af lærerne, hende der har været der fra starten, en krammer da vi gik). Der er dog stadig dage, når vi kommer hjem, hvor han er meget krævende og gør uhensigtsmæssige ting. Ødelægger noget eller er grov ved hans lillesøster på 11 måneder. Men hvad er en forventet opførsel af en 3 årig snart 4 årig - og hvad er reaktion på en måske træls dag i pre-school (og hvor mange må der være af dem?)
Jeg er begyndt at undersøge andre pre-schools. Jeg har også fundet et par ok alternativer - men er usikker på om det er det rigtige at gøre pt.
En af dem er meget skoleagtig - hvor ...
... jeg er bange for at min energiske dreng med krudt i røven får svært ved at tilpasse sig.
Her er der kun en lærer og 10 børn (fra 3 til 5 år), men de sidder meget stille hver for sig med en aktivitet (metoden hedder Montessori - hvis det siger dig noget)
Den anden er en slags Skovbørnehave (han gik i skovbørnehave i et halvt år inden vi tog til USA). Det er nærmest en dagplejemor (hun er dog uddannet lærer) og 10 børn alt i alt. Børnene er fra 3 til 5 år. Her vil der være stabilitet omkring de voksne, og måske den ro han trænger det - hvis det er det han trænger til???
De er ude det meste af dagen - enten i hendes store have med vild natur (hun bor der selv) eller i den nærliggende skov (hvor de leger, plukker bær og lære om naturen). Min dreng elsker at være ude i naturen - så måske vil han føle sig mere hjemme her.
Det er rigtig svært at blive klog på hvad der er godt eller skidt mht. pre-schools her - fordi amerikanerne har en anden standard mht. 'børnehaver' - jeg har f.eks. en klar fornemmelse af, at det sted vi har valgt - ikke er godt nok ifølge mange af vores naboer. Vi bor et meget pænt sted og derfor vil mange nok mene at det er et dårligt match (det er ikke et så fint og anerkendt sted). Det er bare svært at vide hvor dårligt det er - nå nu, det på mange områder minder om en dansk børnehave - men for amerikanerne opleves det som en legestue med for lidt struktur.. Det er et problem i sig selv som jo er en del af den kulturelle oplevelse, men også en kæmpe udfordring.
SÅ - mit dilemma er: Skal jeg flytte ham til et sted - der MÅSKE er bedre for ham (1 voksen, få børn og en masse udendørsaktiviteter), men som også betyder at han igen skal danne nye relationer, eller skal jeg have tålmodighed og lade ham blive i hans nuværende pre-school. Håbe at der kommer mere ro på - helst ingen udskiftninger, og at han med tiden bliver mere glad for at blive afleveret?
Det skal siges at min dreng aldrig har været glad for afleveringssituationen (heller ikke i DK). Han vil helst være hjemme hos mig (lige indtil han kommer derop og er i gang - så vil han meget gerne lege med de andre børn og deltage i aktiviteterne).
På forhånd tak.
Hilsen
den efterhånden lidt slidte mor...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.