Svar: Lydfølsom
Kære Carina
Tak for dit brev :)
Først - hvor er det dejligt at høre, at jeres dreng ikke har Hydrocephalus og at undersøgelsen her gik fint! Og ja - det lyder som en god idé at få tjekket hans øjne, når han har tendens til at gå ind i ting. Det er vigtigt, at finde ud af, hvad det handler om, og det er bedre at undesøge en gang for meget end ikke at tjekke det. Også selvom det kan give en masse unødig bekymring:)
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der godt kan være en sammenhæng mellem dårlig balance og hørelse. Børn oplever og lærer ved at bruge deres sanser og det der hedder den vestibulære sans eller labyrintsansen, har med balancen at gør. I øret sidder en "snegl", som indeholder væske. Når vi bevæger os, så sættes der gang i disse væsker, og det styrker vores balance. Det er vigtigt, at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi de derved får styrket deres balance.
Du spørger om stress i graviditeten kan give øget lydfølsomhed. Det tør jeg ikke svare på, men der er ingen tvivl om, at det f.eks. har betydning for barnets balance, hvor meget barnet bliver bevæget under graviditeten. Børn der f.eks. fødes før tid vil ikke på samme måde, som børn der fødes til tiden, få samme stimulering af balancen. Når man er gravid, så går man naturligt rundt, man bevæger sig og hver gang man bevæger sig, så bevæges barnet også inde i maven og barnets vestibulære sans stimuleres. Kommer barnet ud før tid, så lægges det i en kuvøse og her ligger barnet naturligt stille og vendes kun, når er gives mad, skiftes ble, sættes sat-måler på osv. og det gør at barnet ikke får trænet balancen som det ellers ville have gjort.
Det vil ofte også være sådan, at børn med øreproblemer kan have en dårlig balance og helst vil ligge stille, fordi det gør ondt, når hovedet bevæges og væskerne i øret bevæges. Når barnet holder hovedet stille eller holder sig meget stille, så stimuleres væskerne i øret ikke.
Jeg synes derfor det vil være en rigtig god idé, at I også får undersøgt jeres drengs ører:)
Derudover så tænker jeg også, at nogle børn jo har det, der hedder sanseintegrationsproblemer, og de har brug for sansemotorisk træning. Nogle børn er lidt mere sensitive og påvirkelige overfor forskellige ting end andre børn, og det er helt okay - børn er forskellige. Der er børn som reagerer meget på mange lyde, høj latter, en støvsuger der tændes, en tallerken der falder på gulvet osv. Ligesom de kan reagere, hvis der er meget uro omkring dem, mange mennesker samlet osv. og de begynder så at græde. Der er børn som reagerer på tøj, de bryder sig ikke om at have tøj på, de generes af vaskemærker, de kan ikke lide at blive vasket, protesterer voldsomt over at skulle have klippet negle, klippet hår osv. De kan reagere på berøring - de vil ikke holdes om og protesterer f.eks., når de kysses.
Børn reagerer forskelligt og nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro...
Når man laver sansemotorisk træning, så arbejder man med tre overordnede sanser - vestibulæresansen (balancen), tatktilsansen (følesansen) og kinæstesisansen (muskel-led-sansen). Et barn der f.eks. har problemer med sin muskel-led-sans kan have svært ved at koordinere sine bevægelser, og det kan have svært ved at vurdere rum og retning, ...
... ligesom det kan have svært ved at mærke sin egen krop og sin egen krops grænser. Barnet kan virke slapt og tung i sine bevægelser eller kan virke for "kraftfuld". Barnet kan også virke klodset og gå ind i ting…
Der findes fysio- og ergoterapeuter der har specialiseret sig i at hjælpe netop børn med sansemotoriske udfordringer. Du kan søge på nettet, og du kan læse lidt om det, for måske jeres dreng har brug for lidt støtte her. Det kunne være værd at undersøge.
Og så fortæller du jo også at du selv er meget lydfølsom, så måske har han også arvet dette fra dig. Det er naturligt at børn i alle aldre er bange for høje lyde og børn er især ofte bange for lyde, som de ikke forstår og ikke kan forholde sig til. Derfor er det nogle gange en god idé, at forberede barnet, når en lyd kommer f.eks. forberede på at støvsugeren eller køkkenmaskinen tændes. Men det er her samtidig meget vigtigt ikke at signalere, at der nu kommer en lyd, som barnet skal være bange for, så man ikke forstærker den angst barnet har.
Derudover er det ofte også en rigtig god idé at vise barnet lyden og hvor lyden kommer fra. Evt lade barnet selv tænde for køkkenmaskinen eller støvsugeren, så barnet får lov til at prøve og dermed får en følelse at at have styr på det der sker, hvilket ofte også vil nedsætte barnets angst.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at du signalerer ro. At du viser, at du hører samme lyd, men at du samtidig signalerer, at der ikke er noget at være bange for, lyden er ikke farlig. Og du må samtidig gerne komme med en lille forklaring om, hvad det er, I hører: "ja der er en hund, vov-vov siger den", "det er flyveren du kan høre, den siger wrauuww" eller lignende. Så han forklares, lærer hvad det er og samtidig oplever, at han ikke behøver være bange. Du kan også læse børnebøger med billeder af nogle af de ting, som han er bange for, og tale med ham om de forskellige lyde, så det igen bliver så naturligt som muligt.
Høreværn… ja, det er naturligvis en mulighed. Jeg er dog ikke tilhænger af at børn, der ikke er døve, skal vokse op i en døv verden, og derfor er jeg ikke stor fan af høreværn:) Jeg ved dog godt, at nogle børn kan have glæde af det. Jeg synes dog det må være første prioritet at hjælpe sit barn med at agere og være i en verden fuld af lyde og ikke blot fjerne eller nedsætte lydene ved at give barnet høreværn på. Jeg ved at høreværn bliver mere og mere almindelige og at flere folkeskoleklasser også har indkøbt dem, så de børn, der har brug for ro, kan tage høreværn på. Jeg synes dog det er vigtigt, at vi lærer vores børn også at være stille sammen, tale dæmpet og give plads til alle og netop også give plads til stille stunder…
Med hensyn til antioxidanter, så synes jeg ikke du skal begynde at købe en masse natur- eller helsekost, men derimod sørge for at sikre din dreng så varieret en kost som muligt. Især fisk og skaldyr, men også indmad, fjerkræ og kød indeholder f.eks. Selen, som netop virker som antioxidant. Fisk indeholder derudover Omega 3 og 6, som er vigtigt for udviklingen af nervesystemet og hjernen og som har betydning for synssansen, indlæringsevne og hukommelse.
Fisk er godt at spise flere gange om ugen, både om aftenen f.eks. laks, lakselasagne, rødspættefilet, torsk, fiskefrikadeller osv. Og fisk er også godt til frokost f.eks. makrel i tomat, sildepostej, rognguf, tunsalat, sild osv. Det hele tæller med og det vil være rigtig godt at variere.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.