Annonce

Annonce

Svar: Tremmeseng - 22 mdr.


21. oktober 2014

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor D

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng og det lyder som om, at jeres udfordringer med søvnen har taget til omkring 18 måneders alderen. Det er helt normalt og det handler om at børn i den alder begynder at få lidt farefornemmelse.

Børn især i 18-20 måneders alderen begynder ofte at sove dårligt. De har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, det er svært at slippe dagen og falde til ro og falde i søvn. Og de vågner ofte også i løbet af natten, kan vågne med skrig og kan græde ulykkeligt om natten. Anfald af natteskræk opstår ofte også i denne alder.

At jeres dreng nu har mere farefornemmelse betyder, at han oplever verden større og mere farlig. Han klatrer op og finder ud af, at han ikke selv kan komme ned. Han løber, falder og slår sig. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske - og hos jer er det måske særligt voldsotm, fordi han jo netop er startet i institution. Og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og også om natten. Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det er rigtig svært for ham at slippe en dag fyldt med oplevelser. Han drømmer rigtig meget og ligger naturligt uroligt om natten.

Det er vigtigt, at I giver ham den nærhed og tryghed, som I fornemmer, at han har brug for, når han skal sove. Tryghed er alfa omega. Det er helt okay, hvis I i en periode oplever, at han sover bedst, hvis I lægger jer sammen med ham - så gør I det - men ellers er det udmærket at holde fast i, at han nu skal sove i sin seng og netop forbinde sin seng med stedet, hvor han falder i søvn.

De fleste børn er 2.5 år før de begynder at have behov for en åben seng og man kan sige, at med den alder han har lige nu, så er det trygt med tremmesengen og I ved hvor I har ham. Det kan derfor være udmærket at I lige nu holder fast i at han sover i den seng han kender og er tryg ved. Når den lille ny kommer, så kan I overveje om det vil passe at den lille overtager tremmesengen og så kan storebror få en åben seng, men der jo lidt tid til endnu…

Det vil være rigtig godt med et putteritual, hvor han f.eks. får aftensmad kl 18, herefter kommer i bad, bliver frotteret godt med håndklædet, smurt med creme osv. hvad han nu har behov for. Så tilbydes han en godnatgrød i køkkenet sammen med en kop mælk kl ca 19.30, herefter får han børstet tænder og så er han klar til at blive puttet omkring kl 20. Det er her vigtigt, at I holder fast i samme stå op tidspunkt hver dag uanset hvad dag det er og ...


Annonce

... sørger for at dagsrytmen er helt. Jo mere ens dagsrytme, jo mere vil I kunne regne med at han er putteklar kl 20. Det kan også være at han er en lille ugle, som først sover kl 21 og trives med dette… Det lyder som om at han så i løbet af dagen flekser sit behov, så nogle dage sover han mere og andre dage mindre…

Hvis I vil have lidt at gå ud fra, så vil de fleste børn i denne alder samlet have brug for 13-13.5 times søvn i døgnet. F.eks. fordelt sådan, at barnet sover 11-11.5 time om natten og sover 2 timer til middag. Dette er gennemsnitligt, så nogle sover mindre og andre sover lidt mere.

Det vil være rigtig godt med en puttebamse, som fungerer som substitut for jer. Det kan også være en putteklud, slaskedukke, en aflagt t-shirt eller lignende. Det betyder ikke noget, det vigtigste er at han forbinder det med noget trygt og rart.

Og så vil det være rigtig godt med en godnathistorie, hvor I sætter jer og læser lidt højt for ham. Viser ham billeder osv. og han ligger stille og roligt i sin seng og lytter til jer. Og rejser han sig, så må I gerne sige "læg dig ned skat, læg dig ned" som en lille venlig kommando og så læser I videre - så han på den måde lærer, at det er dette, som forventes af ham nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I kan også med fordel tale om dagen. Hjælpe ham med at få bearbejdet alle de tanker der myldrer rundt inde i hans lille hjerne. Sætte ord på alt hvad der er sket, alt hvad I og han har lavet og oplevet. Tal med ham om hvorfor han skal sove, hvad det betyder naturligvis på et niveau, hvor han kan være med. Det kan være at sige godnat til hans tæer, hans mave, hans ører, hans øjne osv. så han bliver helt afslappet og træt og så han er helt fri for tanker, når han skal lægge sig til at sove.

Måske er det nødvendigt at I en periode først putter ham kl 21, hvor I ved at han er parat og her indfører jeres ritual, så han lærer at det er sådan det foregår, når han skal sove. Og stille og roligt kan I så flytte puttetidspunktet lidt frem, så han kommer lidt før i seng, men som sagt afhænger det også helt af, hvordan han trives og hvor meget han flekser sin søvn i løbet af dagen og hvad hans behov virker til at være.

Der er flere ting I kan prøve, men i første omgang tænker jeg, at det vil være rigtig godt at forsøge at lære ham at sove i egen seng, være der, hjælpe ham med at overgive sig til søvnen og finde ud af at det er okay at falde i søvn imens han ligger der. Netop fordi der jo også kommer en lille ny til februar, så kan det være et godt tidspunkt at lære ham at sove i sin seng på eget værelse. Det er som du skriver rigtig svært at ændre vaner, når først den lille er på vej, netop fordi der så sker så meget nyt.

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce