Annonce

Annonce

Svar: Natten


28. oktober 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne-Mette

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker me dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge:)

Du fortæller at din datter spiser godt om dagen og lige nu spiser mere, end hun har gjort tidligere - jeg kan dog ud af dagsplanen se, at hun får rigtig meget skemad og dermed bliver madet, og det er rigtig vigtigt, at hun tilbydes mere rigtig mad. Det vil sige hapsere og mad med mere bid. Hun er nu 1 år gammel og det er vigtigt, at hun spiser mad i stykker og lærer at spise med fingrene og spise med gaffel. Måltidet handler ikke kun om, at hun skal have mad i maven, det er også vigtigt, hvad hun spiser ligesom det er vigtigt, hvordan hun spiser. Og det at spise selv, tygge maden osv. stimulerer hende på en anden måde end når hun bliver madet og det "trætter" hende på en måde, som faktisk er positiv i forhold til hendes søvn.

Som tommelfingerregel bør hun kun tilbydes to grødmåltider dagligt. Hendes øvrige måltider kan være kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, brød, frugt, surmælksprodukter osv. På den måde får hun så bred en variation af fødevarer som muligt.

Når jeres datter vågner først på natten, så fortæller du at hun bliver sur og skubber dig væk, hvis du forsøger at røre hende og på den måde berolige hende - du er nødt til at tage hende op og amme hende.. Det lyder som om at hun ikke er rigtigt vågen og derfor ikke helt registrerer dine kærtegn og i stedet bliver irriteret over det, fordi hun føler at du måske forstyrrer hende. Spørgsmålet er derfor, hvad der ville ske, hvis du lod hende være - altså trækker tiden lidt før du hjælper hende, for at se om hun så ikke selv kan komme videre i søvnen…

Det er helt naturligt, at hun tumler meget rundt om natten, og det er ikke alle lyde og alt hendes rumstering, som I skal reagere på. Du spørger om det vil hjælpe, at hun i en periode kommer ind til jer eller om hun skal være på værelset, hvor du lige nu ofte ender på en madras… Det afhænger lidt af, hvad der sker. Hvis du fornemmer, at du vil hjælpe hende at du er der og med det samme kan berolige med et "shh-shh" eller lignende og hun derved kan høre at du er der og så ...


Annonce

... sover videre, så er det klart en fordel, at I sover sammen. Hvis du derimod fornemmer at I forstyrrer hinanden, så er det bedre at I sover hver for sig, og at du så først går ind til hende, når hun har rigtigt brug for din hjælp.

Hun har en alder, hvor hun ikke forstår at du er der, når hun ikke kan se dig og derfor kan det nogle gange hjælpe, at I netop vælger at sove i samme rum, så hun ikke føler sig alene - og det kan så være at flytte hende tilbage til soveværelset eller bibeholde madrassen på hendes værelse og i en kortere periode vælge at du bliver hos hende der, hvis det virker.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver, at du ofte må tage hende i din favn og lægge hende til brystet, for at få hende rolig og du skal her være opmærksom på, hvad det er hun er afhængig af. Er det at komme op i din favn, blive vugget, mærke at du er der eller er hun afhængig af brystet i munden? Det er vigtigt, at hun falder i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove, så hun forbinder sin seng og det at ligge ned med at falde i søvn, ligesom hun skal sove uden at have brystet i munden. Jeres datter har dog hele tiden været meget brystsøgende og I har hos jer brugt amningen som et fast ritual for hende, både når hun har skulle sove, og når hun har været ked af det, og det vil naturligt være svært for hende helt at undvære noget, som har betydet så meget for hende (og for dig) hele tiden. Derfor kan hendes søgning mod brystet og din favn lige nu også være det sidste skridt, før I får trappet helt ud, og det skal der naturligvis også være plads til.

Hun må gerne med den alder hun har blive ammet to gange dagligt og måske vil det hjælpe dig, hvis du ammer hende før hun puttes til natten og så ammer hende igen sen aften, før du selv går i seng. Herefter skal hun så klare sig uden bryst og mælk til næste morgen tidlig. Det er måske et realistisk mål for jer at følge… Hun kan altså blive ammet og puttet i sin seng og sen aften, før du selv går i seng, så ammer du hende igen og lader hende på den måde få lidt at drikke, samtidig med at hun mærker, at du er der og derefter puttes hun så tilbage i sin egen seng, hvor hun sover videre - og hvor far så evt. tager over, som vi har talt om tidligere:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce