Svar: Sove i voksipose
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er korrekt, at mange børn sover med mindre tøj i voksiposen, end hvis de sover under en almindelig dyne. Barnet ligger ofte så godt puttet og materialet er på en måde, som gør at barnet har det dejligt varmt.
Generelt tænker jeg, at man skal prøve at sige til sig selv "hvor meget tøj ville jeg have brug for?" og medtænke, at barnet jo ligger stille, og at der kan være kuldeindfald fra jorden. Hvis du selv sætter dig på en havestol - hvor meget tøj, har du så brug for? Vil du tage en trøje på under din dyne, eller vil det være nødvendigt med en dunjakke. En dunjakke sammen med en dundyne vil nok virke voldsomt og umiddelbart kun være til, når det er rigtig koldt, snevejr og frost…
Og lige nu, hvor temperaturen ofte er mellem 0-10 grader, så lyder det umiddelbart rigtig fint med en trøje. Du kan naturligvis også overveje om hun vil have glæde af en sovedragt. En sovedragt kan f.eks. være en heldragt i uld eller fleece - og det er måske dette jeres dagplejer mener, når hun siger en dragt, som kan bruges, når det bliver koldere. Der behøver ikke være tale om en flyverdragt.
Det kan også være, at jeres dagplejer tænker, at med den alder jeres datter har, så vil hun have brug for en rigtig flyverdragt, fordi hun begynder at lege mere ude, og at hun til vinter skal kunne komme med ud at lege i ...
... snevejr, kælke osv. og her vil have brug for en flyverdragt, der passer til det kolde, fugtige vejr og som er vindtæt - og hvor nogle af de andre børn så ofte bliver puttet i deres flyverdragt og med en almindelig sommerdyne på sig, så vil jeres datter måske have brug for en tyndere sovedragt i sin voksi…
Og så kan det også være, at jeres dagplejer tænker, at jeres datter nu er så gammel, at hun ikke på samme måde putter sig i sin voksipose. Hun ligger måske ikke længere helt så stille og vil naturligt tage armene op, sove med posen løsere om sig - og at hun derfor vil have brug for mere tøj generelt…
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvor meget tøj hun har brug for afhænger af, hvordan hun virker, når hun vågner. Hvis hun er helt svedig i nakken, så har hun for meget tøj på - men virker hun kold i nakken, så skal hun naturligvis have mere tøj på. Hun kan godt have glæde af handsker og hue og måske et par små bløde uldfutter på fødderne, selvom hun kun sover med en trøje - det afhænger helt af vind og vejr og hvordan hun virker til at have det bedst.
Hvis hun har det for varmt, så vil hun normalt svede, og du vil bedst kunne se det og mærke det i nakken på hende:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og tænker, at du også kan prøve at kontakte voksi - Danmark og høre, hvad deres holdning er. Du må meget gerne give mig en tilbagemelding, så kan jeg lægge den på siden her:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.