Annonce

Annonce

Svar: Fødsel for nr 2.


31. oktober 2014

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor D

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng allerede nu fornemmer, at der er ændringer på vej. Din mave vokser, der er mindre plads på dit skød, når han skal puttes hos dig. I snakker om babyen og du begynder måske at kræve lidt mere selvhjulpenhed af ham ikke nødvendigvis bevidst, men små ting i hverdagen, som du tænker, det er vigtigt at han kan nu, fordi der jo kommer en lille ny - han skal måske gå selv, du løfter ham ikke så meget osv. Det er helt naturligt.

Det kan være en god idé at læse lidt bøger for ham om at få en lille baby i huset og om babyen i maven. Små billedebøger, som kan give lidt idé om, at når babyen kommer så vil den græde, skulle have mælk, have skiftet ble osv. så han i det små forberedes lidt på, hvad det handler om - uden rigtigt at kunne forholde sig til det, fordi han jo selv stadig er en lille dreng.

Den dag, hvor du går i fødsel skal han passes af en anden. I skal lave en aftale med nogen om at de kan tage sig af ham uanset hvad tidspunkt på døgnet I skal køre på sygehuset. Han skal ikke med derind. Hvis det er om natten, så skal han ikke vækkes, men skal sove videre og en voksen må komme og passe ham hos jer. Hvis det sker i løbet af dagen, hvor han er i vuggestue, så må I ringe og give dem besked og sørge for at han bliver hentet af en anden, som så må forklare ham, at mor og far ikke er der, fordi babyen kommer nu. I har en hjælper i hverdagen, som naturligt må inddrages i dette:)

Hvis du bliver på sygehuset efter fødslen vil det være rigtig godt, at far tager hjem og henter storebror og de to så kommer på besøg for at se mor og den lille baby. Det vil være godt for jeres dreng at se hvor du er og hvad babyen er for en lille en og I kan tale om, at I kommer hjem igen osv. Så han ikke tror at I er forsvundet.

De første par dage vil I måske nyde at kunne være hjemme alle sammen. Hygge jer og finde ud af at I nu er en familie på fire. Men stille og roligt begynder hverdagen igen, far skal på arbejde og mor skal på barsel ...


Annonce

... med lillebror - og storebror skal i vuggestue og hygge sig. Stadig korte dage, som han har nu men gerne med en vis stabililtet og struktur, så han ved hvad der skal ske og hvordan dagene er skruet sammen. Det vil gøre ham mere tryg og rolig og give overskud til at skulle være storebror.

Det vil være rigtig godt, at I derhjemme forsøger att gøre tingene mere eller mindre som I plejer så hans rutiner er ens. Prioriterer at putte ham om aftenen læse godnathistorie osv. så han stadig føler at I er der for ham. Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis du kan lære at amme den lille imens storebror også er i sofaen, så han ikke føler sig ud på et sidespor, men fornemmer at han også kan være med og at der er plads til ham. Du kan også inddrage ham, hvis han virker interesseret "Kan du finde lillebrors sut?", "Kan du finde en ble til lillebror?", "Skal lillebror have rød eller blå trøje på?" osv. så han føler at han bliver inddraget - og måske vil han slet ikke være interesseret, og det skal han også have lov til ikke at være. Så pres ham ikke, men prøv at følge hans signaler.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når man er 2 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og igang med at udvikle sit selvbillede - og det er på mange måder en følsom alder. Der skal ikke så meget til, før verden vælter og jeres dreng vil derfor kunne blive rigtigt ked af det eller rigtigt vred. Der kan opstå situationer, hvor I ikke ved, hvad der udløser hans gråd og nogle gange vil det ske over ting, som I synes er bagateller - og det er rigtig vigtigt at I viser ham overskud og omsorg - især fordi han jo samtidig bliver storebror og naturligt kan have det svært. Og det vil være svært for ham at sætte ord på, hvordan han har det og hvad der sker - og derfor vil han reagere fysisk og det skal der naturligvis være plads til:)

I min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse" kan du blandt andet læse om "At give dine børn et godt søskendeforhold"…:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce