Annonce

Annonce

Svar: Søvn - sygdom - klacid behandling


3. november 2014

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Jeg er ked af at høre, at jeres dreng har været så hårdt ramt af sygdom, men godt at han blev sat i rigtig behandling, og nu er feberfri. Der er dog ingen tvivl om, at sygehusindlæggelsen har været svær for ham og at en del af den reaktion I oplever lige nu handler om dette.

Han har en alder, hvor han er lige på grænsen til at forstå, at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer og det er naturligt svært for ham, når han skal sove. Det er svært at sige godnat til dagen og alle oplevelserne og svært når I putter ham og går. Det er helt normalt for hans alder, at han reagerer overfor dette. Og samtidig, så er han jo så havnet i en situation, hvor han har været syg og har skulle behandles og gennemgå forskellige behandlinger.

Han er så lille at han ikke forstår, hvad der sker. Han forstår ikke hvorfor han hoster, hvorfor noget gør ondt, hvorfor I ser bekymrede ud, hvem lægen er, hvorfor han skal lyttes på osv. Og meget af det han har oplevet har naturligt virket som et overgreb - det er ikke rart at få medicin, det er ikke rart at få taget blodprøver osv. osv. og at han reagerer er naturligt, det er et sundhedstegn, men ikke desto mindre svært.

Derudover har han også haft øreproblemer og har nu fået lagt dræn. Han har altså gennem længere tid haft ondt i ørerne og er sandsynligvis blevet vækket af smertejag om natten. Og selvom smerterne nu er væk, så er erfaringen det ikke - kroppen husker. Derfor vil der være en risiko for at han bliver ved med at vågne om natten, indtil kroppen lærer, at det ikke gør ondt mere. Og derfor oplever mange, at selvom der er lagt dræn, så vågner barnet stadig…

Det vil være mest sandsynligt hvis han fik tynd mave og ondt i maven af Klacid behandling. Det vil være usædvanligt, hvis han vågner om natten og græder på grund af den behandling. Jeg hælder mest til at tro, at han vågner og græder fordi han drømmer om alt det han har oplevet, og at det er rigtig svært for ham at få bearbejdet. Han kan jo ikke tale med jer om det, kan ikke sætte ord på, men ...


Annonce

... vil have en masse tanker og følelser i sig.

Nogle gange kan det hjælpe at sætte ord på. Det kan hjælpe at I sætter jer og taler dagen igennem eller I kan læse små bøger, som handler om ting han oplever f.eks. en billedbog om at være på sygehuset, for på den måde at hjælpe ham af med noget af sit tankemylder.

Det er rigtig fint at I lige nu er hos ham, når han skal sove. Hvis det kan lade sig gøre, at få ham til at falde i søvn i egen seng, vil det være rigtig godt, så han stadig forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Han kan evt. få sin flaske i sengen, for at blive liggende der samtidig med at I så kan sætte jer hos ham og læse en historie, tale om dagen, synge en sang eller lignende. Han skal evt. puttes en lille smule senere end I plejer, for at være sikre på, at han er parat til at sove, når I putter.

Hvis han slet ikke kan finde ro alene og bliver voldsomt ked af det, så må I lægge jer med ham. Det vigtigste er, at han er tryg og finder ro og igen begynder at forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Og når han så atter er tryg ved at sove, så må I igen arbejde på at få ham til at sove i sin seng.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At han stadig ikke spiser og drikker så meget, kan godt skyldes klacidbehandlingen, ligesom smerter og sygdom generelt jo kan give madlede, kvalme osv. Det vigtigste er væske og I må gerne give ham lidt æblejuice eller fortyndet saft. I kan evt. prøve med et sugerør… I kan også give ham vand, f.eks. af en kildevandsflaske, evt. med tut, det kan være at han synes det er sjovere at drikke af en sådan. Derudover må I give ham lidt livretter - hvad I fornemmer at han helst vil spise. Måske vil han have lidt yoghurt, suppe eller lignende, som glider lettere ned…

Det skulle meget gerne vende og feberen er jo heldigvis væk nu, så mon ikke han snart begynder at virke mere frisk igen - det håber jeg:)

Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og sygdom". I den kan I læse om de forskellige sygdomme, hvordan I observerer jeres dreng, giver ham medicin osv.

Derudover - fortsat god bedring:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce