Svar: Den første skemad fra 4 måneder

---

Kære Christina

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar:)

Da I ikke bor i Danmark, så vil der naturligt være lidt forskel på, hvordan man griber tingene an, og det gælder f.eks. også skemaden. Det er ikke altid at retningslinjerne er de samme, men jeg vil naturligvis meget gerne fortælle, hvad vi anbefaler i Danmark, og så må du prøve at vælge det, som du synes kan passe bedst til jeres familie og jeres lille dreng:)

Tidspunktet for introduktion af skemad afhænger ikke kun af barnets alder, men også af barnets parathed. Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Det kan sagtens være at jeres dreng allerede er parat til skemad, når han er 4.5 måned gammel, men det kan også være, at han ikke er parat før han er 5.5 måned gammel…

Et signal kan være at han begynder at spise mere hyppigt hos dig, og selvom du øger hans indtag af mælk, så virker dette ikke tilstrækkeligt. Et andet signal er f.eks. at han åbner munden bevidst, når du giver ham d-dråber på en ske. Han skal kunne holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst, følge skeen og dine hænder med sine øjne. Hans mave skal fungere godt, han skal savle (tegn på at der sker nogle enzym ændringer i spyttet) og han skal generelt interessere sig for den mad du spiser, følge dig, når du selv kommer mad i munden.

Du kan starte med lidt mild grøntsagsmos af f.eks. gulerod og kartoffel, du kan også starte med grød af f.eks. ris-, majs- eller hirsemel, som ikke indeholder gluten og som giver en cremet konsistens. Senere kan du udvide med hirse- boghvede eller quinoaflager, som giver en mere fnugget konsistens, men stadig ikke indeholder gluten og som derfor anbefales før 6 måneders alderen.

I nogle lande starte man med frugtmos, fordi modermælk er naturligt sødt og barnet kender derfor den søde smag. Her er tanken derfor, at det er godt at starte med det søde og stille og roligt vænne barnet til en smag, som er mindre sød. I andre lande foretrækker man at starte med det mindre søde, fordi man er urolig for at barnet så kun vil spise sødt … altså egentlig ikke nogen faste regler her:)

Jeg synes, det er vigtigt at starte med noget, som barnet kan lide og som barnet vil spise, så det at få skemad bliver så rar en oplevelse som muligt. Og jeg synes personligt, at det kan være en god idé at starte med lidt grød og her starte om dagen formiddag eller frokost. Når det går godt med grøden om dagen, så kan man begynde at tilbyde skemad to gange dagligt, og her vil det så være rigtig godt, at tilbyde grøntsagsmos om aftenen.

Jeg anbefaler, at man giver meget lidt i starten. Der skal kun være tale om smagsprøver, så barnet stille og roligt vænner sig til det. Sammen med skemaden gives vand af kop (eller snapseglas). Stille og roligt øges mængden, og når barnet kan spise f.eks. ½-¾ dl. skemad, så vil det være godt at tilbyde 2 gange dagligt. Det er bedre at tilbyde ¾ dl. skemad to gange dagligt end at tilbyde 1.5 dl på en gang.

Med hensyn til gluten så anbefales det at børn under 6 måneder ikke tilbydes skemad som indeholder gluten, men fra 6 måneders alderen kan gluten stille og roligt begynde at indgå i barnets kost. Gluten er især højt i hvede og mindre i f.eks. rug og havre, og for at starte stille og roligt op, kan man derfor med fordel introducere havregrød og øllebrød fra 6 måneders alderen og flerkornsgrød i 7 måneders alderen. Derfor anbefaler jeg f.eks. også ristede rugbrødsbjælker fra 6 måneders alderen fremfor brødskorper lavet af hvedemel. ...

---

---

...

Selvom jeres dreng starter på skemad, så vil hans indtag af mælk være meget stort. Faktisk kommer skemaden ud over det vanlige indtag af mælk. Når han bliver 6 måneder, så vil han f.eks. ofte have brug for 1000 ml mælk i døgnet ud over at han spiser skemad 3 gange dagligt og derudover tilbydes små mellemmåltider og vand af kop. Og det kan være rigtig svært at dække dette behov, hvis du ikke er hjemme og det er derfor jeg anbefaler, at I begynder at give ham flaske.

Selvom du kan få fri et par timer midt på dagen til at amme ham, så er det jo svært at få de tidspunkter til at passe med at han skal have skemad og skal have mælk før han puttes. Han kan nå at blive rigtigt ked af det, fordi han savner brystet og du ikke er nået hjem, eller han kan være faldet i søvn når du kommer hjem for at amme ham - og skal du så til at vække ham, for at give ham mælk… Jeg synes klart det vil være en fordel både for ham, for far og vuggestuepersonalet og for dig, hvis han kan lære at tage imod en flaske.

Hvis det er vigtigt for dig at malke ud og at han får din mælk, så må du naturligvis meget gerne gøre det. Han må dog også meget gerne få modermælkserstatning. I forhold til allergi, så er der ikke belæg for at sige, at det er bedre at amme ham til han er 6 måneder i stedet for 4 måneder. Og ja, det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at give ham en flaske fast f.eks. om aftenen, som du selv foreslår, så han lærer at tage imod den og derfor også kan få den om dagen, når du så starter arbejde. Og i takt med at han skal passes om dagen og du starter arbejde vil det være rigtig fint, at du øger antallet af flasker og skruer antallet af amninger ned, så han vænnes til at få mælk på denne måde og så din krop også indstiller sig på ikke at amme i dagtimerne… Alternativet er at du malker ud på de tidspunkter, hvor du normalt ville amme ham. På den måde vil du stadig producere mælk til ham og kan holde gang i amningen i lidt længere tid og han vil kunne få din udmalkede mælk, men igen skal det jo hænge sammen med dine arbejdsplaner og hvad der kan lade sig gøre. Amning er godt, men det skal ikke være for enhver pris og det vigtigste er at I begge (eller alle tre) trives med den løsning I nu vælger.

For at give dig lidt idé til, hvordan en dagsplan med 2 måltider kan se ud (et barn på ca 5 måneder) får du her en dagsplan:

Tidlig morgen 06: Ammes (eller flaske) og sover videre. Får ofte en lille ekstra ammetår, når dagen begynder

Formiddag 9: Ammes (eller flaske) og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur

---

---

---

Eftermiddag 16: Ammes (eller flaske)

Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23.30: Ammes (eller flaske) og sover videre. Dette kaldes også et drømmemåltid

Midt nat 03: Ammes (eller flaske) og sover videre. De fleste børn er 6-7 måneder før de begynder at kunne undvære mælk fra midnat til næste morgen tidlig. Nogle børn vil dog også have en rytme, hvor de sover deres længste søvnstræk om aftenen og f.eks. får mælk kl 20, 02 og 06 - og en sådan rytme er naturligvis også helt okay.

Planen her er for at give dig lidt idé om, hvad hans behov vil være og hvor mange amninger og måltider han vil have behov for. Mængden af mælk er som sagt stor. Du kan lige nu gå ud fra, at han nok vil spise ca ½ af sin vægt i døgnet. Det vil sige at hvis han lige nu vejer f.eks. 7000 gram, så vil hans døgn behov være mellem 1150-1200 ml. Hvis han spiser ca 7 gange i døgnet, så skal han altså have mellem 160-170 ml i hver flaske (eller til hvert måltid).

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem skemaden fra de første smagsprøver til mad med mere bid og familiemaden. Der er dagsplaner, opskrifter og bagerst et fødevareregister, hvor du kan slå op, hvis I skal have noget at spise og du er i tvivl om, hvorvidt han må få det eller ej…

Håber du kan bruge dette videre, rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---