Brev:
Splittet omkring putningen
Hej Helen
Sidst jeg skrev til dig var ang. at komme af med aftenflasken og hvordan vores dreng skulle lære at falde i søvn uden os ved hans side, da lillebror melder sin ankomst om ca. 7 uger.
Aftenflasken er vi kommet af med. Det kom egentlig helt af sig selv da vores søn fik 2-3 dage med opkast og han derfor ikke kunne holde mælken i sig. Jeg tilbød ham en smule af kop men det var han ikke interesseret i og har ikke været det siden så det er gået meget nemt og smertefrit.
Putningen til gengæld er en anden sag :(
Lige nu hvor jeg skriver dette, sidder jeg en med en kæmpe splittelse omkring hvad der er det rigtige at gøre og samtidig en fortvivlelse.
For 3 uger siden begyndte vi på projekt fald-i-søvn-uden-mor-og-far-i-rummet. Vi starter med de sædvanlige forberedelser til natten, som bleskift, nattøj, D-dråber og børsten tænder. Så trækker vi for og siger "Godtnat udenfor" og godnat til tøjbamserne.
Vi læser den samme godnathistorie, taler dagen igennem og synger de samme to sange. Siger derefter godnat, sov godt og at vi er lige ude i køkkenet. Jeg går bevidst rundt i køkkenet, som er tæt på hans værelse, så han kan høre mig.
Han klynker og rejser sig op, og vi går ind til ham og siger samme remse. Dette gør vi en del gange og det går mellem klynken og smågræderi, hvor vi går ind til ham næsten med det samme så han ved at vi stadig er der.
I gennemsnit tager en putning fra vi går til han sover i hvert fald 30 min. afhængig af hvor længe hans middagslur har været. En enkelt gang har det taget 15 min. men det skyldtes nok mere at han ikke havde sovet så længe til middag.
Hvis vi sidder inde hos ham til han sover, er der ingen klynken, ingen gråd og han kan sidde og tale lidt, hvilket er helt okay men ...
... denne putning tager også 30-40 min.
Jeg er utrolig splittet omkring hvad der er den rigtige måde at gøre det på, da jeg synes der er mange ting der spiller ind.
Ved fra dine tidligere svar til mig, og andre, at der lige nu sker meget med ham, udviklingsmæssigt.
Han er blevet meget opmærksom på os i løbet af dagen. Vi kan ikke gå ud af et rum, som tidligere, for f.eks. at lave mad, skifte tøj, gå på toilettet osv. uden at han bliver ked af det og vil efter.
Han er blevet meget bange for alle lyde, en boremaskine i opgangen, nogle der banker, en knallert udenfor m.m.
Hvilket han aldrig har været før.. Dette kobler jeg nok til at skulle være kommet efter den nye puttemetode og det gør at jeg tvivler på det. Skader det mere end det gavner? Eller gør vi ham en bjørnetjeneste ved at blive ved med at sidde inde ved ham?
Det er jo netop ikke fordi en putning går hurtigere når vi sidder derinde, men det er bare uden klynk og gråd.
Da lillebror kommer om 7 ugers tid, kan jeg næsten ikke se hvordan det skal hænge sammen med en lille der vil ammes i tide og utide, i hvert fald det første stykke tid, og en storebror der vil have os hos ham i den lange tidsperiode det nu kræver.
Synes ikke det er holdbart, især de aftener hvor far ikke er hjemme.. Føler mig ret presset af tiden, men vil jo for alt i verden ikke gøre noget som gør at vores søn føler et svigt. Det føler mit moderhjerte nemlig, far har dog en anden mening :)
Til middag sover han meget forskelligt. Når han sover hjemme sover han mellem 1-2 timer, hvor han i vuggestuen godt kan tage 3 timer. Disse dage skubber vi bare puttetidspunktet 30 minutters tid, da han så ikke er træt til normal tid.
Håber det hele gav mening og ser frem til dit svar!
Mange hilsner Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire