Svar: Mors angst om pasning

---

Kære Siff´s mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at dagsplanen hjælper jer, og at I nu har fået skabt en god rytme i løbet af dagen, som både vil fungere der hjemme og også vil fungere, når jeres datter starter i vuggestue.

Det er også rigtig dejligt, at lille pige starter i en institution, som I har fuld tillid til og som lyder til at være meget omsorgsfulde og meget fleksible, så der tages rigtig godt hånd om både hende og om jeres familie - skønt!

Og så lyder det også som en fin idé, at bruge jeres sundhedsplejerske til at lave et Marte Meo forløb, i håb om at få kastet lidt lys over de udfordringer I har aften og nat.

Med hensyn til din angst for at skulle aflevere lillepigen i andres varetægt, så er det helt naturligt, at du synes dette er svært. Og du har jo helt ret, når du skriver, at du godt ved, at det ikke er din datters behov, men dit behov, som du lige nu prioriterer og sådan må det så være - det der er vigtigt er, at du sørger for, at hun har nogle gode omsorgspersoner, der tager sig af hende, når du ikke er der til det.

Det er sådan, at børn har forskellige omsorgspersoner / tilknytningspersoner. Børn har brug for tilknytning til vigtige voksne, det er vigtigt for barnets udvikling. Og jeres datter vil naturligt fra fødslen knytte sig særligt til en person, som vil være den der fungerer som barnets sikre base. Det er altså den, som barnet naturligt vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Der er sandsynligvis dette hensyn vuggestuen vil forsøge at tage, når de prioriterer at du skal være der, så du er en første og sidste hun ser, når hun skal sove - netop fordi hun ikke er ældre end hun er. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Jeres datter vil også have sekundære omsorgspersoner. Det vil ofte være f.eks. en bedsteforældre, en dagplejer, en pædagog i vuggestuen osv. Det er en person som barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er tilstede. Det er altså en person, som barnet knytter sig til og bruger, når mor og far ikke er der.

Jo mere man er sammen, jo mere man lærer hinanden at kende, jo mere den voksne deltager i barnets verden, jo mere vil barn og voksen knytte sig til hinanden. Og hvis man f.eks. er meget sammen med bedsteforældrene og bedstemor f.eks. deltager meget i plejen af jeres datter eller man vælger at bo sammen, ja så vil bedste godt kunne fungere som en primær omsorgsperson. Det kan have rigtig mange fordele og kan være rigtig godt for alle generationer.

Farmor og farfar vil hos jer sagtens kunne begynde at tage mere og ...

---

---

... mere del i plejen og pasningen af jeres lille datter. Det lyder som om, at de rigtig gerne vil det og står parat og det er super dejligt - netop fordi du jo fortæller, at du et eller andet sted "trænger til at være egoistisk". Derfor må I finde balancen mellem, hvornår du er der for jeres datter, og hvornår du lader andre tage over. Og naturligvis overveje, hvem du lader tage over.

Og det er her svarene på dine spørgsmål kommer ind "Vil hun tage skade?", "Vil hun føle sig svigtet?", "Hvad hvis hun får noget galt i halsen?" - når du lader farmor og farfar tage over, så skal du have tillid til, at de kan finde ud af det. Du skal ikke lade dem passe, hvis ikke du har tillid til dem. Derfor må du også tro på, at de naturligt kan handle, hvis hun får noget galt i halsen eller der sker andre ting, ligesom du må gå ud fra, at de kan finde ud af at give hende mad, putte hende, når hun skal sove, trøste hende og berolige hende, betrygge hende osv. alt efter, hvad hun har behov for.

---

---

---

Og så skal du naturligvis indstille dig på, at jo mere andre passer hende, jo mere vil hun naturligt knytte sig til dem og måske vil hun nogle gange afvise dig og foretrække andre - og hun vil jo ikke kunne forstå, hvor du er. Når hun ikke kan se dig, så vil hun føle, at du er forsvundet. Hun kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - du er bare forsvundet. Og det vil hun naturligt godt kunne reagere på, hvilket du skal være parat til. Det vil være helt naturligt, at hun ikke med det samme putter sig ind i din favn, når I har været adskilt, fordi hun på den måde viser dig, at hun faktisk ikke syntes det er okay, at du forsvinder - også selvom du forsøger at sørge for, at der passes godt på hende, når du ikke er der.

Jo mere ens hendes hverdag og rutiner kan være, jo bedre er det. Derfor er det en god idé at farmor og farfar forsøger at følge jeres dagsplan og gøre tingene mere eller mindre, som I forældre plejer at gøre - men når det er sagt, så er det dog også en god idé ikke at kræve at bedsteforældrene skal være på en bestemt måde - igen du skal have tillid til at de kan, ellers skal de ikke passe. Og når alt kommer til alt, så er det vigtigste ikke, hvordan hun bliver puttet af dem, men at hun er så tryg som muligt, når hun skal sove. Derfor kan I også overveje om farmor og farfar skal passe hende hos jer, så hun har sin seng, sit puslebord osv. omkring sig - så de ydre rammer er kendt og dermed trygge. Samtidig kommer du jo nok hjem i løbet af natten og vil således være der, når hun så vågner om morgenen:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---