Brev:
Film for skræmmende?
Hej Helen.
Jeg skriver fordi jeg og E's far godt kunne bruge et godt råd omkring hvorvidt en bestemt film er OK at vise for vores datter. Det drejer sig om filmen 'Totoro', en japansk tegnefilm af Miyazaki.
E' s Far er rigtig glad for filmen og vil meget gerne se den sammen med E, men jeg kan ikke lade være at bekymre mig for om den er for voldsom for vores datter, der blev 3 år i september.
For ca et halvt år siden viste far den til E, og de nåede at se den flere gange førend jeg på et tidspunkt også så den. Jeg bad herefter E's far om, om vi ikke lige kunne vente med at vise den for hende til hun var blevet lidt større, fordi jeg netop synes at den var meget voldsom for vores pige.
Historien handler om to piger; storesøster Satsuki (ca 10) og lillesøster Mei (4), der sammen med deres far flytter til et nyt hus. Deres mor er på hospitalet, og pigerne og deres far venter på, at hun skal blive rask og komme hjem.
På deres nye sted lærer familien en dame, "bedstemor", at kende, som hjælper dem. Derudover møder de to piger 'Totoro', et stort bamse-lignende fantasi-dyr, som hjælper dem.
Det var handlingen, meget kort :-)
Det er jo svært at beskrive en film for nogen, der ikke har set den, men jeg prøver lige at beskrive det i filmen, der bekymrer Mig:
På et tidspunkt får pigerne at vide, at deres mor kommer hjem den efterfølgende lørdag og bliver et par dage, hvilket de glæder sig til. Men pludselig kommer der et telegram. Pigernes far er ikke hjemme, og derfor åbner Satsuki det. Det viser sig at være fra hospitalet, der beder faren om at ringe. Satsuki bliver bekymret og bange."Mon der er sket noget med mor?" spørger hun bedstemor. Satsuki skynder sig hen til et sted, hvor hun kan låne en telefon for at ringe til sin far. Hun fortæller ham om telegrammet og spørger igen bange " er der sket noget med mor tror du?"
I næste scene kommer Satsuki gående, og Mei løber hen til hende. Satsuki fortæller, at mor alligevel ikke kommer hjem på lørdag, fordi de (hospitalet) siger, at hun har fået det dårligere. Mei bliver frustreret og vred og råber, at det er tarveligt. Satsuki prøver at berolige Mei med, at det bare er blevet udsat lidt. Men Mei er meget oprevet og råber igen 'nej! det er tarveligt!" Satsuki, der jo også selv er bange, bliver vred og råber " vil du da gerne have mor dør?" Hun løber sin vej i afmagt og Mei bliver ked af det og græder.
I næste scene prøver bedste at berolige Satsuki. Bedste:"Hun kommer hjem næste lørdag vil jeg tro" Satsuki: 'Det sagde de også sidst, de sagde hun kun skulle være der i kort tid. Bedste, Hvad nu hvis mor dør?" Satsuki bliver meget fortvivlet og græder voldsomt. "Jeres mor ville da aldrig dø fra sådan nogle søde piger" siger bedste og prøver at trøste Satsuki.
Mei, der har overhørt episoden, løber væk.
Da Bedste og Satsuki senere opdager, at Mei er væk, løber Satsuki ud for at finde hende - måske ville hun besøge mor på hospitalet. Da Satsuki har løbet lidt bliver hun indhentet af en dreng fra hendes skole, der fortæller, at et eftersøgnings-hold har fundet en sandal i søen. Satsuki løber meget bange hjem, og da hun ser sandalen viser det sig ...
... heldigvis ikke at være Mei´s.
Satsuki løber nu hen til Totoro, som hjælper hende med at finde Mei og herefter transporterer dem begge til hospitalet. Her ser pigerne mor og far sidde og snakke sammen. Mor siger, at de ikke skulle have sendt et telegram bare pga en forkølelse, og pigerne, der kan se at mor ser rask ud, bliver rolige.
Jeg vil meget nødig begrænse E's far i At se de film med E, som han gerne vil, og jeg synes som sagt også selv, at filmen indeholder mange gode ting - fx. den store bløde totoro, det magiske, de to pigers positive tilgang til livet (når man ser bort fra døds-tematikken). Det er også vigtigt at sige, at der ikke "dramatiseres" over de ovennævnte scener - der er ingen dramatisk musik eller farlige sorte skygger.
Men da jeg så den fik jeg alligevel helt ondt i maven over al den frygt, gråd og bekymring over noget så (for et barn) katastrofalt som en forælders død.
De gange hun nåde at se den for et halvt års tid siden reagerede hun ikke på dødstematikken. Men jeg er bange for, om hun pludselig 'forstår det' og så relaterer det til sin egen mor / far og bliver bange for, at vi dør - nogle tanker jeg synes er alt for store og tunge når man lige er blevet 3 år.
Jeg har prøvet at undersøge hvornår børn bergynder at forstå hvad 'død' er for noget, og har bl.a. på din hjemmeside læst, at de ofte i 4-5 års alderen begynder at spørge mere ind til det. Jeg synes dog at E i de sidste måneder er begyndt at spørge til det. Hun har altid været meget fremmelig sprogligt (mindre motorisk), talte tidligt, er meget velartikuleret, skriver og hører bogstaverne i ord, osv. Og derfor tænker jeg, at der er en chance for, at hun måske også er lidt hurtig i den her sammenhæng.
Jeg svarer, når hun spørger til hvornår jeg dør, at jeg først har tænkt mig at dø når jeg er meget gammel. For nogle måneder siden spurgte hun med bævrelæbe hvem der så skulle hente hende i børnehave. Hun fik omgående et stort kram og jeg forsikrede hende roligt om, at jeg altid ville være der til at hente hende i børnehave og at det behøvede hun slet ikke bekymre sig for. Siden har hun flere gange spurgt til det, men uden at være ked af det.
Hun vil selvfølgelig helt naturligt stille spørgsmål til døden og lære om den, men jeg bekymrer mig bare for om det er for voldsomt og direkte i den film.?
Samtidig er jeg usikker på hvorvidt det bare er mig der er for sart og skåner hende for meget.
Jeg kan også blive usikker på, om jeg projicerer noget af min egen bagage over på hende, da jeg selv var et følsomt barn og i flere år var bange for om min egen mor skulle dø, efter min mors og fars skilsmisse, der tog hårdt på hende.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at vi hellere skal være på den sikre side omkring hvad hun ser mens hun er så lille - hun skal jo tidsnok komme til at se alt muligt forskelligt - i stedet for at risikere, at hun ser noget, der er for voldsomt og måske kan gøre hende alvorligt bange i længere tid.
Jeg vil selvfølgelig bare allermest rigtig gerne, at hun får et afslappet forhold til døden. Hvad tænker du?
Jeg ser meget frem til at høre fra dig og håber, at der ikke er grund til bekymring :)
Kærlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.