Svar: Erstat natamning med vand?
Kære Anne
Tak for di brev :)
Som udgangspunkt skal din datter have mælk og ikke vand. Der er ingen næring i vand, og brystmælken er så fint indrettet, at der først i brystet vil være vandholdig mælk og dermed tørstslukkende mælk. Det betyder, at hun netop kan die kortvarigt og få lidt at drikke og dermed selv regulere sit behov - og det er vigtigt, at hun får lov til denne selvregulering.
Du fortæller også, at din datter er begyndt med lidt skemad og at det går godt - det er rigtig fint. Det er dog meget vigtigt, at hendes indtag af skemad ikke fylder så meget, at det tager pladsen op for mælken. Hvis hun ikke drikker nok hele dagen igennem, så vil hun naturligt skulle søge brystet ekstra om natten, og det kan derfor være problematisk at tilbyde hende vand i stedet for bryst.
Derfor er det i første omgang vigtigt, at du forsøger at øge hendes indtag af mælk om dagen, så hun ikke behøver spise så hyppigt om natten. Rigtig mange børn vil have behov for hyppigere amning eller hjælp til at spise i længere tid netop i 4 måneders alderen. Din datter er så opmærksom på verden og på hvad der sker omkring hende, at hun let lader sig forstyrre, når hun spiser hos dig. Hun dier, slipper brystet, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper, pludrer, tager fat og slipper - kikker efter far, som ...
... kommer ind i rummet. Og hun kan derfor godt få lidt tendens til at slatspise lidt i løbet af dagen og igen derfor have behov for at søge brystet ekstra om natten.
Du skal være sikker på, at din datter får mælk nok og hendes behov dækkes rigtig godt. Hvis det er tilfældet og du ikke med beroligende hænder osv. kan hjælpe hende videre i søvnen, så kan du godt forsøge med lidt kogt vand. Prøv i første omgang med kogt vand uden sukker - og hvis det ikke virker, så må du godt prøve med lidt sukkervand (en lille tsk sukker i 100 ml vand).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv om du kan nøjes med at give hende 2-5 ml af gangen evt. sammen med en sut, og se om det kan hjælpe hende videre i søvnen og give lidt ro. Det er svært at sætte en max grænse på, men et bud kan være max 25 ml, netop for at sikre, at vandet ikke tager pladsen op for den mælk, som hun jo skal have for at få næring nok:)
En anden mulighed kunne være at lade far sove med hende om natten, så hun er lidt på afstand af dig og dermed på afstand af mælken og duften af mælk… Hvis du og lillepigen sover sammen vil hun naturligt dufte din mælk og derfor søge brystet ekstra. Nogle gange vil det også være tilstrækkeligt at hun ligger i sin seng ved siden af din seng og ikke ligger hos dig i dobbeltsengen...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to