Svar: 30 minutters søvncyklus
Hej med dig
Tak for dit brev - hvor dejligt også at få et brev fra Norge, du skal være velkommen:) Det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen, og nu har fået lyst til at skrive til mig selv:) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu - både motorisk og mentalt - og faktisk lyder det som om, at du har en meget opmærksom dreng og også en dreng der motorisk er rigtig godt igang. Og det giver naturligt lidt ekstra udfordringer.
Mentalt så oplever han verden større nu. Han fornemmer rummet han er i, han fornemmer tydeligt, om I er hjemme eller ude. Han kan også skelne mellem om han er i favn hos mor eller i favn hos bedsteforældre eller andre - og nogle børn vil i denne alder græde eller protestere lidt, hvis andre kikker på dem eller pludrer med dem. Det betyder, at han får rigtig mange stimuli, og at det er svært for ham, at koble fra overfor verden. Han vil rigtig gerne opleve, men har samtidig svært ved helt at mærke, hvornår det er nok og her har han brug for din hjælp. Det er vigtigt, at du hjælper ham med at koble fra og hjælper ham med at overgive sig til søvnen.
Motorisk, så bruger han sig selv rigtig meget og er rigtig godt igang. Det er super dejligt, men det giver ham også en uro, når han skal sove. Det kan være svært for ham at finde fysisk ro. Han får sig lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra og han har brug for at du hjælper ham med at blive lagt rigtig igen. Han kan også ligge og sparke med benene, virre med hovedet, slå ud med armene og nogle gange vil det hjælpe at du lægger dig med ham og beroliger ham med dine hænder, præcist som det også lyder som om, at du gør:)
Det er rigtig vigtigt, at du nu arbejder på en rytme, hvor du forsøger at inddele dagen i perioder, hvor han er aktiv og vågen - og hvor du derfor stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt - og så perioder, hvor I gør klar til at han skal sove. Jeg vil anbefale dig at købe klippet med Anton, som er 3 måneder. Klippet hedder "det lille barns søvn" og er fra min dvd "Sådan sover dit barn". Den finder du et link til under "Helens bøger" på min hjemmeside.
Det vil være rigtig godt, hvis du nu kan arbejde på en rytme, hvor din dreng hjælpes til at sove 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen eller først på aftenen. Det vil være helt normalt, at den sidste lur ligger så sent, at han vil være vågen om aftenen og gå sent i seng. Det ændrer sig igen, når han bliver ældre.
Det er også rigtig fint, at du er startet med lidt skemad og giver skemad to gange dagligt. Han er en fysisk stor dreng og lyder til at ...
... være parat. Hold dog mængden nede, så han ikke får mere end ca ¾ dl. af gangen og giv ham vand af kop sammen med skemaden. Og giv ham så bryst før han skal sove, så det at få mælk indgår som en fast del af hans putteritual.
Og ja - nogle gange kan det være en rigtig god idé, at amme ham fra begge bryster evt. med en skiftning imellem, så han bliver fyldt ekstra godt op f.eks. om aftenen eller sen aften.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Får ofte en lille ekstra amning omkring kl 7-7.30, hvorefter I så står op.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur lur.
Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. kl 13. Du må gerne lægge dig med ham eller gå en tur med ham, for at se om du på den måde kan holde ham sovende.
Eftermiddag 16: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover dagens 3 lur og har ofte brug for en lille ekstra amning før at falde i søvn her. Du må gerne lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen, for at hjælpe ham med at falde i søvn her.
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes ofte hyppigt aftenen igennem og alt efter hvor sen og hvor lang dagens 3 lur er, vil det være forskelligt, hvornår han går til ro for natten. Men ammes, som en fast del af putteritualet og puttes, når han er klar.
Sen aften 23: Ammes - evt. ammes, skiftes, ammes, for at fylde ham ekstra op til natten og derefter sover han så videre.
Midt nat 03: Ammes og sover videre. De fleste børn er 6 måneder, før de kan begynde at undvære brystet midt nat…
Hvis din dreng trives med at sove 4 kortere lure i stedet for 3 længere lure, så kan det være helt okay. Han lyder jo til at trives og hvis du ikke kan få ham til at sove en længere lur midt på dagen, så må det være sådan. Man kan generelt sige, at det vil være rigtig godt, hvis han sover mindst en lur af 1.5 times varighed, fordi han så kommer igennem søvnens forskellige stadier og de giver ham alle sammen noget forskelligt. Men så længe han trives, så er det okay, at han sover kortere lure.
Om natten vil det dog være rigtig godt at arbejde på at han ikke behøver spise ved brystet hele natten igennem, men kan sove ca 4 timer uden at få mælk… Prøv derfor om du ved at amme ham ekstra sen aften, kan få fyldt ham så meget op, at ha kan sove lidt længere før han behøver brystet igen. Det er her rigtig fint at du sover sammen med ham, prøv om du med din nærhed, kærtegn, beroligende ord, stillingsskift osv. kan få ham videre i søvnen uden at han behøver få bryst eller andet i munden….
Håber du kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre