Svar: Rytme med barn nummer tre
Hej med dig
Hvor dejligt at høre fra dig igen! Og stort tilykke med nummer 3 - og velkommen tilbage:)
Det lyder som om at I har fået jer en rigtig dejlig lillesøster og at I som udgangspunkt trives med at være en familie på fem - selvom der naturligvis er lidt at se til og mange bolde der skal holdes i luften:)
Du skal være opmærksom på at lillesøster godt kan have behov for at blive fyldt ekstra op med bryst om dagen. Det er helt okay, at du er begyndt med lidt skemad, men det må ikke erstatte hendes mælkeindtag. Hun skal have ligeså meget mælk, som hun plejer.
Derudover så vil mange børn i 4 måneders alderen have tendens til både at slatspise og slatsove lidt. Hun er langt mere bevidst og oplever mere af verden nu, hun registrerer om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmede og er på mange måder langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring hende. Det betyder at hun naturligt har svært ved at give slip på oplevelserne og overgive sig til søvnen, ligesom det ofte også betyder, at hun lader sig forstyrre, når hun skal spise og derfor slatspiser lidt - og hos jer er der jo masser af liv i huset og det er naturligt sjovere at kikke på de større søskende end at spise.
Derfor skal du være opmærksom på, at hun godt kan søge brystet ekstra hyppigt om natten, fordi hun der indhenter den mælkemængde, som hun ikke helt har fået i løbe af dagen, men stadig har behov for…
Det vil være en god idé at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil ofte være en rigtig god idé, at arbejde på at især middagsluren bliver en lang lur. Det kan du gøre ved at gå en lang tur med hende dagligt, fordi hun på den måde får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove lidt længere midt på dagen.
Det vil også være en rigtig god idé at du prøver at amme hende to gange mellem hver lur. Det vil sige, at du lægger hende til når hun vågner og lader hende spise det hun vil der. Derefter leger du med hende, tumler med hende, stimulerer hende rigtig godt både fysisk og mentalt og inden hun så skal sove igen, så lægger du hende til modsatte bryst. Her vil hun så måske tage toppen og det er fint, det fylder hende lidt ekstra op og så sover hun også bedre. Når hun så vågner igen, så starter du med at amme der, hvor hun sluttede sidst, leger og aktivere og så tilbyder du modsatte bryst inden hun så skal sove igen.
Hyppigheden af amning vil øge din mælkemængde og derfor vil det give ekstra mælk, hvis du nogle gange ammer to gange mellem hver lur, samtidig med at det sikrer din datter ekstra mælk i maven, så hun sover bedre og du får skabt en rytme, hvor det bliver naturligt at hun får mælk inden hun skal sove og hvor hun ikke behøver efterspørge brystet hele natten.
Du kan ...
... naturligvis også overveje om du vil supplere med en flaske f.eks. om aftenen eller sen aften i håb om at modermælkserstatning kan mætte hende lidt mere og hun så derefter sover et lidt længere søvnstræk - men i første omgang synes jeg du skal prøve at fylde hende lidt ekstra op om dagen og se om ikke det kan gøre en forskel hos jer.
Det er svært at lave en præcis dagsplan, men et forslag kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder - måske har hun brug for den, måske ikke.
Ammes og puttes i barnvognen og I triller af sted for at aflevere jeres mellemste barn og lillesøster sover imens. Hun må gerne sove 1.5 time om formiddagen
Formiddag ca 10: I er hjemme - hun vågner af sin lur - ammes igen
Frokost 11: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - her er klokken måske 12.30 - hvad tid hun er klar til at blive puttet til middagslur afhænger af, hvor lang en formiddagslur hun tager. til middag må hun gerne sove f.eks. 2.5 time eller lidt mere, hvis hun kan.
Eftermiddag: Ammes, når hun vågner af sin middagslur
Og ammes igen, før hun så puttes til dagens 3. lur som måske ligger omkring kl 17 og her sover hun måske en times tid…
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18.30: Her spiser I normalt og på sigt vil hun få lidt skemad her, men lige nu ammes hun efter behov.
Ammes og puttes til natten ca kl 20.30-21 - det afhænger af, hvornår hun har sovet dagens 3. lur og hvor lang den er
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Det er normalt at børn i jeres datters alder ikke går til ro for natten før klokken er 21.30-22 som du beskriver. Og grunden til at jeg har rykket tidspunktet i jeres datters dagsplan frem skyldes, at du fortæller, at du gerne vil have mulighed for at aflevere jeres mellemste barn i børnehave mellem kl 8-9 om morgenen. Hvis lillesøster skal sove sin første lur allerede her, så vil hun naturligt sove lidt tidligere hele dagen igennem og hendes puttetidspunkt om aftenen vil ofte også rykke sig frem - derfor er planen lavet med udgangspunkt i dette… MEN hvis det hos jer er sådan, at lillepigen måske sover en ekstra lille powernap sidst på dagen eller sover en senere eller længere middagslur, så puttetidspunktet er senere, så er det helt okay.
Sammenlagt vil hun have behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Jeg tænker, at det er fint fordelt sådan, at hun f.eks. sover fra kl 21 til 07 = 10 timer om natten og sover 5 timer om dagen f.eks. 1.5 time om formiddagen, 2.5 time til middag og 1 time sidst på eftermiddagen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad du kan forvente lige nu :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Og rigtig god weekend! Glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder