Svar: Søvnproblemer - 13 mdr.
Kære meget trætte forældre
Tak for jeres brev og velkommen til - og stort tillykke med at I venter jer igen:)
Det lyder som om at jeres datter generelt har haft rigtig svært ved at sove og det skyldes flere forskellige ting - og I har gjort det bedste I kunne. Det er, som du skriver, rigtig vigtigt at hun hele tiden har følt sig tryg og at hun forbinder de at sove med noget dejligt. Det skal være en hyggestund, som hun kan se frem til. Sådan har det været - og sådan skal det også være nu. Jo mere tryg hun er ved det at skulle sove, jo bedre søvnvaner vil I have at bygge videre på og derfor skal hun, som du så fint skriver - ikke være ulykkelig, når hun skal sove:)
Sygdomsperioder, ondt i ørerne, tandfrembrud, spændinger i nakken osv. De kan og vil naturligt spille ind på hendes søvn. Rutiner I har skabt - hendes putteritual, måden hun falder i søvn på spiller naturligt også ind. Hendes alder og udvikling, - det har både betydning for hendes evne til at overgive sig til søvnen og evnen til at sove roligt og godt, men det har også betydning for, hvilken løsning du kan benytte dig af, for at løse hendes søvnproblemer. Der er naturligt forskel på hvordan du kan løse problemerne alt efter om hun er 6 måneder, 12 måneder, 18 måneder, 24 måneder osv.
Det er rigtig vigtigt, at I får styr på hendes spændinger og at du sikrer dig, at hun ikke har væske i ørerne, blære betændelse eller andet, som kan forklare, hvorfor hun sætter sig grædende op om natten. Smerter kan være forklaringen og det er vigtigt at finde ud af hvor og om hun har ondt, så det kan blive behandlet. Hun er jo så lille, at hun ikke kan fortælle, hvad der sker.
Det er også helt okay at hun nu får flaske og sover med den - men hun skal ikke falde i søvn med den. Det er vigtigt, at flasken fjernes fra munden før hun over helt - meget gerne sådan, at hun tilbydes mælk, slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Det er vigtigt, at hun ikke forventer at flasken skal være der, for så vil hun naturligt søge den igen og igen hele natten igennem.
Det samme kan spille ind omkring sutten. Det er okay, hvis hun har brug for sutten for at falde i søvn, men du skal passe på ikke at tilbyde hende sut hver gang hun vågner om natten - så riskerer du at få skabt det, jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, hvor hun vil blive ved med at vågne, græde og afvente, at du giver hende sutten, falde i søvn, sove, tabe sutten, vågne, græde osv. og vente på, at du igen putter den i munden på hende. Hvis det er tilfældet hos jer, så vil det være rigtig godt, at du lærer hende at finde sutten selv…
Det vil være en rigtig god idé at du introducerer en puttebamse og en putteklud eller lignende. En puttebamse skal på sigt fungere som substitut for dig og hun skal have den med sig, den skal følge hende i dagtimerne. Og hun skal således også have den med sig i vuggestue og puttes med den der.
Så skal du overveje hvor putteritualet foregår. Det lyder som om at hun får flasken i sin seng og hvis det er tilfældet er det fint. Hvis hun får flasken i din favn, falder i søvn og puttes i seng, vil hun naurligt kunne savne jeres favn, når hun vågner om natten. Der er derfor noget fornuftigt i at arbejde på at lære hende at falde i søvn, der hvor I ønsker hun skal sove om natten.
Når det er sagt, så gennemgår hun lige nu også en stor udvikling både motorisk og mentalt og hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er ,når hun ikke kan se jer. Når I går vil hun derfor føle sig forladt. Hun har brug for at se jer, for at vide, at I stadig er der. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer, hun mærker blot at I er væk. Hun er samtidig startet i vuggestue, hvilket naturligt forstærker hendes behov for at have jer tæt på. Det er rigtig svært at være adskilt fra jer om dagen. Og så fortæller du jo, at du er gravid og at I venter nummer to ...
... - og selvom hun er så lille, at hun ikke forstår dette, så mærker hun måske forandringerne og reagerer på disse.
Det kan være forandringer som at du har kvalme og ligger mere ned, far tager mere over. Du bærer ikke rundt på hende som du plejer og du kan godt "virke afvisende" uden at ville være det - hvilket naturligt forstærker hendes behov for at have dig ekstra tæt på. Hun er jo igang med at øve sig i at gå rundt og for at kunne dette, for at kunne separere sig og udforske verden mere og mere selvstændigt, så er hun nødt til at føle sig knyttet til. Der vil hun lige nu godt kunne have brug for at klynge sig lidt ekstra til dig og hun kan godt virke ekstra "morsyg" og det er rigtig vigtigt at I giver hende den nærhed og fysiske kontakt, som hun tydeligt viser behov for.
Jeg har fuld forståelse for, hvis I gerne vil lære hende at sove på eget værelse før den lille kommer, men når det er sagt, så er jeres datter stadig en meget lille pige og med den baggrund I har omkring hendes søvn og alt det der udviklingsmæssigt sker med hende i øjeblikket, så er jeg lidt fortaler for at I overvejer at sove sammen i en periode.
Hvis det er vigtigt for jer, at hun sover på eget værelse, så kan løsningen være en madras på gulvet i hendes værelse, hvor en af jer så sover med hende. Så hun får trygheden og nærheden, når hun vågner, mærker jer tæt på og lærer at sove trygt videre - og uden at I skal stige ud af jeres seng igen og igen - samtidig med at hun lærer at sove på værelset.
En anden mulighed er at flytte hende tilbage til soveværelset igen. Fjerne den ene side af tremmesengen og koble hendes seng til jeres seng. På den måde kan hun stadig blive puttet i sin seng og lære at sove i egen seng, men hun har jer helt tæt på og får nærheden, som hun tydeligt søger. I skal ikke stige ud af sengen om natten, til gengæld kan hun selv kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis og når hun vågner om natten og har brug for det.
Og så er en fast dagsrytme også rigtig vigtig. Det har stor betydning for hendes nattesøvn, hvordan dagen forløber. Hun har sandsynligvis stadig brug for to lure dagligt - en kort formiddagslur og en længere middagslur. Hendes samlede søvnbehov vil være ca 13 ½ time og ofte fordelt sådan, at hun sover f.eks. ca. 11 timer om natten og 2.5 time om dagen f.eks. 60 minutter om formiddagen og sover ca 1.5 time til middag. Hvis hun sover mere om dagen, hvilket hun gerne må, så vil hendes nattesøvn naturligt være kortere og hun vil måske gå senere i seng…
En godnatgrød som en fast del af putteritualet kan være en god idé og før dette meget gerne et bad… mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg eller varm mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad - tilbydes lidt forskelligt grønt, en frikadelle, lidt brød eller lignende, vand af kop
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten - frotteres godt i håndklædet, får creme på osv. Hvad hun nu har behov for.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet, sammen med en kop lun mælk - ca kl 19.30-19.45. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Kan tilbydes lidt vand hvis hun i løbet af natten vågner og virker meget tørstig…
Jeg håber at ovenstående tanker og min plan for dagen giver lidt idé om, hvordan I kan arbejde lidt videre og hvad forklaringen måske er hos jer…
Rigtig meget held og lykke fortsat :) Og glæder mig til at følge jer og jeres lille familie videre - også når den lille ny kommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.