Svar: Opdragelse og håndtering - 13 mdr.

---

Kære Anne-Mette

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Jeres datter er nu blevet et år og nu begynder I at mærke hendes selvstændighed mere og mere. Det er især 1-3 års alderen, at man virkelig mærker barnets personlighed og mærker dem udvikles på mange forskellige planer og det har stor betydning for hendes udvikling, hvordan I møder hende:)

Det er sådan, at når små børn bliver frustrerede, og det gør de i den alder, så kører hormonerne rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når jeres datter bliver frustreret, vred, går i panik, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting.

Adrenalin vil f.eks. gøre at muskelmassen øges, hvilket du vil opleve ved, at du kan få svært ved at holde hende, hun virker stærk, stritter imod, protesterer. Hendes pupiller kan også trække sig sammen og hendes puls og blodtryk stig,e og det er derfor du vil opleve, at hun kan virke "helt ude af den", at hun næsten får et anfald.
Det er ikke farligt, men der er vigtigt, at I hjælper hende med at finde roen. Hun er ikke hysterisk og frustrationer kan ikke undgås, men hun skal naturligvis hen af vejen lære at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil have dem til.

Det bedste I kan gøre er derfor at lytte til hende. Hvad er det hun bliver så frustreret over, måske kan I hjælpe hende med at løse det, som hun ikke selv mestrer, så I kan hjælpe hinanden? Nogle gange sker det også, uden at du kan finde nogen grund, men det er stadig vigtigt, at du/I lytter til hende og prøver at sætte ord på de følelser hun har, få hende til at falde til ro og adrenalinen i kroppen vil klinge af.

Hun reagerer netop fysisk - kaster sig i gulvet, græder og bryder helt sammen, fordi hun mangler ord. Hun kan ikke forklare hvad der sker, hvad det er, der gør hende ked af det, frustreret osv. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I i disse situationer kan prøve at sidde ved siden af ...

---

---

... hende, prøve om I kan få hende på skødet, holde om hende osv. Og ud over at vise hende, at I er der også prøve at sætte ord på det du/I tror hun føler: "sååå skat, driller skoene?!", "du bliver bare så ked af det lige nu" "kom du her over til mor, kom skat" osv. med en stille og rolig stemme, og bare gentage, vise at du er der for hende, og at du sagtens kan rumme de følelser hun har. Det er vigtigt at hun oplever at du kan rumme hendes frustration, for hvis hun oplever at du/I ikke kan rumme hende, så kan hun heller ikke rumme sig selv.

Afled hende. Med så lille en pige, så er afledning også rigtig godt. Hun husker ikke så længe af gangen og ved at vise hende noget andet, få hende på andre tanker, nogle gange fjolle lidt eller lignende, så kommer I hurtigt videre:)

Tilbyd hende også alternativer - når du siger nej til noget, så tilbyd noget andet. Det vil sige, at når du tager noget fra hende, som du ikke vil have at hun leger med, så vis hende, hvad hun kan lege med i stedet. Hvis hun har lyst til at tømme en skuffe for ting, så giv hende f.eks. hendes egen skuffe og sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Hvis hun altid leger med din telefon, så tilbyd hende at hun kan lege med sin egen telefon osv. Og ting, som du er særligt følsom overfor, er det en god idé at placere uden for hendes rækkevidde, så undgår I også at skulle have konflikter om dette.

---

---

---

Inddrag hende - hvis hun protesterer over at få bleen skiftet, så overvej om hun nogle gange kan få den skiftet stående på gulvet på badeværelset og ikke behøver ligge på puslebordet. Og når hun skal vaskes, så lad hende holde vaskeklud, cremetube osv. selv, ligesom hun også selv kan løfte numsen op, når bleen skal lægges under hende.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse".

Fortsat held og lykke og rigtig god jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---