Svar: Opdragelse og håndtering - 13 mdr.
Kære Anne-Mette
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Jeres datter er nu blevet et år og nu begynder I at mærke hendes selvstændighed mere og mere. Det er især 1-3 års alderen, at man virkelig mærker barnets personlighed og mærker dem udvikles på mange forskellige planer og det har stor betydning for hendes udvikling, hvordan I møder hende:)
Det er sådan, at når små børn bliver frustrerede, og det gør de i den alder, så kører hormonerne rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når jeres datter bliver frustreret, vred, går i panik, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting.
Adrenalin vil f.eks. gøre at muskelmassen øges, hvilket du vil opleve ved, at du kan få svært ved at holde hende, hun virker stærk, stritter imod, protesterer. Hendes pupiller kan også trække sig sammen og hendes puls og blodtryk stig,e og det er derfor du vil opleve, at hun kan virke "helt ude af den", at hun næsten får et anfald.
Det er ikke farligt, men der er vigtigt, at I hjælper hende med at finde roen. Hun er ikke hysterisk og frustrationer kan ikke undgås, men hun skal naturligvis hen af vejen lære at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil have dem til.
Det bedste I kan gøre er derfor at lytte til hende. Hvad er det hun bliver så frustreret over, måske kan I hjælpe hende med at løse det, som hun ikke selv mestrer, så I kan hjælpe hinanden? Nogle gange sker det også, uden at du kan finde nogen grund, men det er stadig vigtigt, at du/I lytter til hende og prøver at sætte ord på de følelser hun har, få hende til at falde til ro og adrenalinen i kroppen vil klinge af.
Hun reagerer netop fysisk - kaster sig i gulvet, græder og bryder helt sammen, fordi hun mangler ord. Hun kan ikke forklare hvad der sker, hvad det er, der gør hende ked af det, frustreret osv. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I i disse situationer kan prøve at sidde ved siden af ...
... hende, prøve om I kan få hende på skødet, holde om hende osv. Og ud over at vise hende, at I er der også prøve at sætte ord på det du/I tror hun føler: "sååå skat, driller skoene?!", "du bliver bare så ked af det lige nu" "kom du her over til mor, kom skat" osv. med en stille og rolig stemme, og bare gentage, vise at du er der for hende, og at du sagtens kan rumme de følelser hun har. Det er vigtigt at hun oplever at du kan rumme hendes frustration, for hvis hun oplever at du/I ikke kan rumme hende, så kan hun heller ikke rumme sig selv.
Afled hende. Med så lille en pige, så er afledning også rigtig godt. Hun husker ikke så længe af gangen og ved at vise hende noget andet, få hende på andre tanker, nogle gange fjolle lidt eller lignende, så kommer I hurtigt videre:)
Tilbyd hende også alternativer - når du siger nej til noget, så tilbyd noget andet. Det vil sige, at når du tager noget fra hende, som du ikke vil have at hun leger med, så vis hende, hvad hun kan lege med i stedet. Hvis hun har lyst til at tømme en skuffe for ting, så giv hende f.eks. hendes egen skuffe og sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Hvis hun altid leger med din telefon, så tilbyd hende at hun kan lege med sin egen telefon osv. Og ting, som du er særligt følsom overfor, er det en god idé at placere uden for hendes rækkevidde, så undgår I også at skulle have konflikter om dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Inddrag hende - hvis hun protesterer over at få bleen skiftet, så overvej om hun nogle gange kan få den skiftet stående på gulvet på badeværelset og ikke behøver ligge på puslebordet. Og når hun skal vaskes, så lad hende holde vaskeklud, cremetube osv. selv, ligesom hun også selv kan løfte numsen op, når bleen skal lægges under hende.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse".
Fortsat held og lykke og rigtig god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.