Annonce

Annonce

Svar: Baby 11 måneder vil ikke spise


4. december 2014

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du fortæller at din datter kun er glad for øllebrød og modermælkserstatning - hun afviser mad i stykker og afviser også mos, og så vidt jeg kan forstå, også andre typer af grød… Det lyder derfor som om, at hun spiser meget ensidigt.

Der kan være rigtig mange grunde til, at det er sådan, og hendes spiseproblem kan også bestå af forskellige ting - måske har hun svært ved at tygge maden, måske har hun svært ved at lægge maden rigtigt i munden, så hun enten får den for langt tilbage i munden og derfor tendens til at kaste op eller måske ligger maden for langt fremme i munden og maden bliver derfor svær at tygge. Det kan også være, at hun har svært ved at fornemme mæthed og sult, ligesom nogle børn reagerer på konsistens og fornemmelsen af maden i munden…

Du fortæller, at det mere eller mindre har stået på altid. Det var også et problem med spisningen, da hun var helt lille og kun blev ammet - og det er stadig et problem. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret, for der er jo ikke noget du hellere vil end at give din datter mad - og jeg synes det er vigtigt at finde ud af, hvorfor din datter ikke spiser, eller hvorfor hun har så svært ved det, så hun lærer at spise, og så du kan få nogle råd til, hvordan du kan hjælpe hende videre.

Har du talt med jeres læge omkring hendes spiseproblemer? Det kan være en rigtig god idé at drøfte det med lægen, som kan henvise jer videre. Mange børn må henvises til børneafdelingen på grund af spiseproblemer. Jeg ...


Annonce

... har selv på et tidspunkt arbejdet på spædbarnspsykiatrisk afdeling, hvor vi blandt andet hjalp børn med spiseproblemer. Der findes sådanne afdelinger både i Århus og i København.

På en spædbarnspsykiatrisk afdeling er ansat psykiatere, psykologer, sygeplejersker (evt. sundhedsplejersker) som arbejder med familier og børn, som har det svært af den ene eller anden grund. Man vil her kunne lave en psykologisk vurdering af din datter - det vil sige en vurdering af hvad type mad hun f.eks. skal tilbydes (altså grovhed og konsistens) og hvordan hun skal tilbydes det, for at få en optimal spisesituation. Man vil kunne vurdere, hvordan hun aldersmæssigt er i forhold til spisning og hvilken type mad, hun så skal tilbydes.

Man vil også gå ind og se på jer forældre, for at vurdere om der er noget I kunne gøre anderledes. Nogle gange gør man tingene på en uhensigtsmæssig måde uden at vide det, og det kan derfor være rart at få øjne på udefra, som kan guide og fortælle en, hvad man kan prøve i stedet - hele tiden ud fra hvor barnet er henne i sin udvikling. Det er jeres læge, som skal henvise jer videre.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan også overveje at tale med en børneergoterapeut, som kan undersøge din datter, og hjælpe dig med mundmotoriske øvelser og en plan for, hvordan I kommer videre. Prøv også at se hjemmesiden lebahn.dk.

Jeg håber, dette vil hjælpe dig videre, og du må meget gerne skrive tilbage og fortælle, hvordan det videre går jer:)

Rigtig meget held og lykke! Og rigtig god jul til jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce