Svar: Vil ikke sove om aftenen - 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har læst i min bog om børn og søvn, tak:)
Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 5.5 måned er 14.5-15 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på eftermiddagen eller først på aftenen - og alt efter hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er, vil det naturligt påvirke puttetidspunktet om aftenen. Det betyder, at hvis barnet har en tidlig rytme og dermed sover tidligt hele dagen igennem, så vil barnet naturligt ofte også gå tidligere i seng om aftenen, hvor mange børn dog i denne alder, vil sove deres lure sent og dagens 3. lur ligger måske omkring kl 17.30-18, hvorfor puttetidspunktet til natten måske først er omkring kl 21…
Når børn protesterer mod at skulle sove og protesterer mod den normale kl 20 putning, så er man altså nødt til at se på hele dagens rytme og samlede søvnmængde, for at finde ud af, om det skyldes at puttetidspunket er forkert. Og du fortæller at jeres datter sover en del - ofte 5-7 timer i løbet af dagen - og det må hun naturligvis gerne. Dagssøvnen er vigtig for hende. Men det betyder naturligt også at hendes nattesøvn så vil blive kortere og sover hun f.eks. 6 timer om dagen, vil natten måske kun skulle vare 9 timer. Hvis hun står op ca kl 7.30, så betyder det at hendes puttetidspunkt vil være omkring kl 22.30 - og det lyder helt fint, da du jo netop fortæller, at hun ofte har en sen søvnrytme og ofte sover sin 3. lur mellem kl 19-20.
Det er vigtigt, at du prøver at vurdere, hvorvidt din datter trives med sin rytme. Der er i princippet ikke noget i vejen for, at du lader hende sove som hun gør og at hun har den rytme hun har. Hun tager ikke skade af at gå sent i seng - samlet set får hun jo sin søvn og sit behov rigtig fint dækket. Og som udgangspunkt skal man ikke ændre på noget der fungerer. Men måske trives du ikke med det og derfor må man nogle gange ændre på barnets rytme, for at få hverdagen til at fungere for mor og far. Og det er okay ...
... - jeg er helt med på, at du har brug for søvnen:)
Du må godt begynde at vække hende om morgenen, de dage, hvor hun ikke vågner af sig selv, så dagen stille og roligt begynder at starte til samme tid. Jo mere ens dagen starter, jo mere ens rytme vil hun naturligt ofte også få resten af dagen.
Så kan du overveje om du vil forsøge at afkorte hendes formiddagslur lidt, så hun sover en lidt kortere lur her og dermed kommer til at sove middagslur lidt tidligere - og powernap tidligere og dermed også får et tidligere puttetidspunkt. Det er i givet fald vigtigt, at du ikke fra den ene dag til den anden fjerner en time af hendes lur, men at du gør det med små bitte skridt, så du f.eks. afkorter luren med 15 minutter af gangen. Du må således gerne arbejde på en rytme, hvor hun samlet sover f.eks. ca 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten.
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner med en lille ekstra amning omkring kl 7, hvor dagen starter.
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske 2 timer.
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13, sover her også gerne 2 timer
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Ammes efter behov
Puttes til dagens 3. lur, hvor hun sover måske 1 times tid
Aften 18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes hyppigt aftenen i igennem og puttes til natten ca kl 20.30 med en amning - tidspunktet vil naturligt variere efter, hvor lang og hvor sent hendes 3 lur er.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre
Midt nat 03: Ammes efter behov og sover videre.
Du skal altså lige nu prøve at vurdere, hvor meget du føler det nødvendigt at afkorte i dagssøvnen, for at du kan komme i seng og få din søvn - og hvad din datter trives med. Det er rigtig vigtigt, at I begge trives! Og du skal prøve at fornemme behovet hos jer hver især og hvad der vil fungere bedst:)
Håber du kan bruge mine tanker og dagsplanen lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to