Svar: Hjælp til bedre rytme, 11 mdr.
Kære Frederiks mor
Tak for dit brev:) Hvor er jeg ked af at høre, at jeres ferie endte med sygdom og indlæggelse. I havde glædet jer og det er rigtig ærgerligt, at I skulle alt det igennem. Der er, som du skriver, ingen tvivl om at Frederik naturligt reagerer på det hele og at det vil påvirke både hans søvn og hans appetit. Det er dog godt, at I hjemme nu kan forsøge at arbejde på at få skabt lidt rytme igen.
Det er helt relevant, at Frederik stadig sover to lure dagligt. Det er dog vigtigt, at han sover sine lure tidligere end han gør lige nu. Når han sover så sent som han gør, så påvirker det hans nattesøvn, som afkortes. Den sene middagslur er med til at forklare, hvorfor han ofte vågner mellem kl 04 og 05 og ikke kan sove mere.
Samtidig gør hans opvågning om natten at han er ekstra træt om dagen og derfor sover en del om dagen. Ofte en formiddagslur på et par timer og en middagslur på 1.5 time, hvor efter I vækker ham. Han må gerne sove 3-3.5 time i løbet af dagen, hvis han har brug for det, så er det helt okay. Men det vil være rigtig godt, hvis han kommer op af sin middagslur senest kl 16 og derfor skal hans lure rykkes frem.
Hans samlede søvnbehov vil være 13.5 time i døgnet og det betyder, at hvis han sover til natten ca kl 20, så skal han op ca kl 6, så han om natten sover ca 10 timers søvn. Hvis han kommer tidligere i seng og/eller sover længere om morgenen, så skal han sove mindre om dagen.
Da han nu skal vænnes til hverdagen i vuggestuen igen og i forbindelse hermed godt kan ændre søvnvaner og også have behov for ekstra søvn, så er det et rigtigt svært tidspunkt at skabe nye vaner og rytme på… Men det er naturligvis et forsøg værd, fordi hverdagen jo også skal hænge sammen for ham, så han har energi og overskud til at være i vuggestuen, være sammen med de andre børn, lege og udvikles.
Mit forslag til en dagsplan, der kan hænge sammen med vuggestuen, og som I således kan arbejde hen imod ...
... ser således ud:
Morgen 7: Tilbydes grød som nu, vand af kop.
Afleveres mellem 8-9 i vuggestue
Formiddag 9: ½ bolle med smør, frugt, frugtmos osv. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her ca 1.5 time.
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsager osv. Eller tilbydes varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne lidt mos. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og sover her et par timer - hentes efter sin middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, som sikrer at han ikke vågner tidlig morgen, fordi han er sulten. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 22.30-23: Drømmemåltid som nu:)
Som du kan se, så ligner min dagsplan meget din og jeg tænker, at det godt kan lade sig gøre at skabe denne rytme. Det du skal arbejde på er at få puttet ham tidligere til formiddagslur og dermed også til middagslur. Du må gerne sætte ham i barnevognen og trille ham en tur, hvis han på den måde bedre kan falde i søvn. Det er vigtigst lige nu, at hans søvn rykkes frem. Netop fordi han så sandsynligvis vil begynde at sove lidt længere om morgenen.
Du kan samtidig håbe på, at han naturligt ved start i vuggestue igen bliver ekstra træt og derfor helt af sig selv vil vise behov foro at sove middagsluren tidligere og på den måde vil det at komme i vuggestue hjælpe jer ind i rytmen…
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder