Svar: Gråd i forbindelse med skemad

---

Kær JN

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at I har ramt det rigtige tidspunkt at begynde med skemaden, jeres datter lyder interesseret og parat og lyder til at kapere skemaden fint, det er rigtig dejligt.

Du fortæller, at hun faktisk er ret god til at spise med ske, hun får skeen i hånden og forsøger selv at putte den i munden guidet af jer - det er rigtig fint, at I forsøger, men jeg tror du har ret, når du skriver at hun "virker ked af skeen". Hun er en meget lille pige og kan naturligt ikke finde ud af at spise med ske endnu, det kræver for meget af hende og bliver derfor ikke nydelse eller noget der er rart eller sjovt. I stedet for en ske i hånden, vil jeg anbefale, at I tilbyder hende lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, som hun kan sidde og sutte på.

Det vil være en rigtig god idé, at I til hvert måltid forsøger at skabe samme rytme, så hun sættes i den høje stol, får hagesmæk på, tilbydes lidt vand at drikke og så tilbyder I hende lidt i hånden at gumle på selv - og imens hun sidder og gumler, så supplerer I så med grød eller mos på en ske. Så hun stadig har følelsen af at hun deltager i måltider og ...

---

---

... stadig oplever at spise selv, men så det som udgangspunkt er jer der stadig hjælper hende med at spise, jer der giver hende mad.

De faste rutiner er også vigtigt for at hun fornemmer, hvad det er der nu skal ske. Jo mere ens I kan gøre det, jo bedre vil det være. Genkendelighed giver tryghed.

---

---

---

Det kan også være en god idé at bibeholde mad som hun kender og er tryg ved i en periode og ikke skifte alt for meget mellem de forskellige fødevarer lige nu - netop for at hun igen føler sig helt tryg ved situationen og ved det at spise. Stille og roligt skal hun jo igang med både grovere grødtyper, alle slags grøntsager, kød og fisk osv. i sin grøntsagsmos, men nogle gange kan det godt være nødvendigt at gå lidt tilbage til den første grød igen i et par dage, fordi det ikke er et bombardement af sanser (smag, konsistens, dufte), men trygt og genkendeligt.

Hvis hun lige nu bliver rigtigt ked af det, blot I sætter hende i den høje stol så prøv at lade hende sidde lidt på skødet af jer, når I sidder ved bordet, så hun igen oplever det at være med ved bordet, som noget positivt:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---