Svar: Meget kræsen og småtspisende 3-årig
Kære M
Tak for dit brev :)
Der kan være mange ting, som spiller ind på jeres drengs appetit og lyst til at spise varieret mad. Nogle gange handler det om stemningen omkring bordet, og som du selv er inde på, så kan presset om at smage eller spise mere, også få ham til at lukke munden. Sygdom, ondt i halsen, kvalme osv. spiller naturligt ind på appetitten. Hvilken slags mad I serverer, hvordan I selv omtaler maden, hvordan måltidet forløber - om mad er noget, I sætter pris på og nyder, eller om det er noget, der skal overstås hurtigt, mad kan indtages ved bordet, foran fjernsynet eller imens man tjekker emails, sms' er på sin telefon osv. osv. Alt sammen har det betydning.
Derudover har jeres dreng jo en alder, hvor han naturligt skal finde ud af, hvordan verden fungerer. Hvad det han gør, gør ved jer. Han har en alder hvor han naturligt vil sige nej til mange ting - og det er vigtigt at sige nej. Det er måden han udvikler sin selvstændighed. Når han siger nej, så er han igang med at finde ud af, hvem han selv er, og det kan han ikke finde ud af, hvis han skal være enig med jer. Derfor vil han nogle gange opleves som "rasmus modsat", fordi det er en del af det at udvikle selvstændighed:) Det kan nogle gange hjælpe at læse bøger højt om børn som gør det modsatte - En gammel klassiker er f.eks. "Lotte Modsat" af Gunilla Wolde.
I forhold til at spise, så kan det også være en god idé at læse bøger om det. Her findes også en efterhånden gammel bog som jeg mener hedder "Mathilde spiser kage hos farmor og farfar" - som handler om, at Mathilde først må få kage, når hun har spist en bid rigtig mad…
Det at læse om andre, som oplever det samme som barnet oplever i sin hverdag, kan være en rigtig god måde at få drøftet lidt forskellige ting på og få gjort noget af det, som nogle gange giver konflikter til i stedet at være noget man griner lidt af, pjatter med, synes er sjovt. Og for børn i 3 års alderen er et netop rigtig vigtigt at vi husker også at grine sammen og have det sjovt. Det hjælper på humøret og dermed også lysten til at lytte til, hvad vi siger og måske også lysten til at spise.
Det er rigtig godt at du er opmærksom på jeres spisetid, for hvis jeres dreng ikke er sulten kl 18.30, vil han naturligt ikke spise særlig meget når I sætter jer til bords. Du skal være opmærksom på, hvornår han beder om mad. Beder han f.eks. om mad, når klokken er 17.30 - så er det der, du skal give ham noget at spise. Og det skal så være noget sundt og godt - det vil sige f.eks. rester fra aftenen før f.eks. en frikadelle, sammen med et stykke rugbrød eller måske en råkostsalat eller lignende. Og har han så spise råkost eller frikadelle der, så behøver du ikke bekymre dig så meget, hvis han ved middagsbordet kl 18.30 kun vil spise pasta og ikke rører noget af det andet.
Hvis han er sulten en time efter I har rejst jer ved bordet, så kan han godt en gang imellem få en portion havregryn. Men du kan igen ...
... også give ham rester fra aftensmaden, stille tallerkenen med hans mad på bordet, lade ham sætte sig på stolen og spise - alene. I behøver ikke sidde der, det klarer han selv. I er jo færdige med at spise og kan derfor fint sætte jer og se TV eller hvad I nu gerne vil. Og ja, naturligvis er det ikke meningen at I på sigt skal spise en time forskudt og hver for sig. I skal spise sammen. Men det kan være helt okay, hvis han lige nu spiser mere når han sidder lidt for sig selv. Stille og roligt skal han nok finde ud af, at det er mere hyggeligt, hvis I sidder der alle sammen.
Han skal naturligvis også have at vide at nu er det spisetid og at han skal komme og sætte sig til bords og lære at det er der I spiser - ligesom han også gerne må være med til at dække bord, bære skåle med udskåret grønt osv. hen på bordet - og være den som kalder og siger "Nu skal vi spise", så han stille og roligt lærer at det har betydning, at man kommer når det er spisetid, og at man spiser den mad, som den anden har lavet.
Jeg synes ikke at han skal gå sulten i seng. Det er der ingen grund til. Derfor må han gerne få rester fra aftensmaden, et stykke rugbrød med leverpostej eller en portion havregryn eller havregrød før han skal i seng. Det der er vigtigt er, at dette ikke tilbydes som dessert og dermed lige efter aftensmaden, men at det netop gives som en fast del af hans putteritual. Der må gerne være et bad imellem.
Kommer han konsekvent efter 20 minutter og er sulten - så skal I se på hans spisetider og se om I kan ændre noget her. Derudover må I gerne servere lidt af aftensmaden igen - det er lige meget om maden så er blevet kold. En kold frikadelle eller kold pasta er ligeså sundt som hvis det er varmt:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I madpakken skal du prøve at holde pause med de ting, som alligevel kommer med hjem. Prøv at undgå det i en periode eller find på noget nyt. Vær også opmærksom på om du pakker alt ind i film eller staniol, så han har mange små pakker med. Hvis han skal bruge tid på at pakke ud, bliver han måske træt af det, men ligger det frit tilgængeligt er det lettere at gå til. Han må gerne kunne se, hvad han har med:)
Skær også frugt og grønt ud i mundrette stænger, giv ham evt. en lille bøtte med lidt dressing, så han kan "dyppe" og måske derfor vil spise lidt mere. Eller lidt frugtsalat eller råkost - igen for tingene er skåret ud, så det er let at gå til:)
Det er rigtigt, at I skal forsøge at sørge for at der altid er noget han kan lide og hvis det en aften er fuldkornsbrød, så må det være sådan - men ikke hver aften. Han skal helst spise varieret og derfor vil det være godt, hvis du kan prøve at variere mellem forskellige retter, som han kan lide. Du kan naturligvis også overveje hvad type brød du giver ham - om han i stedet for toastbrød skal have rugbrød og ender han så med at spise rugbrød 5 aftener i træk, så går det nok også:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, og håber du vil synes om min bog:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.