Brev:

Søskendejalousi og grænsesætning

Kære Helen.

I starten af oktober fik vi en lille dreng, og i forvejen har vi en pige, der fylder 4 lige straks. Vi har nogle problematikker vedrørende storesøster som går på generel adfærd og jalousi, så det er ret ukonkret og bredt, men om muligt vil jeg gerne høre dine tanker om min beskrivelse og få nogle gode råd.

Jeg havde en kompliceret fødsel, og vi var indlagt 4 dage i forbindelse med den. Storesøster var hos bedsteforældre 4 dage og 6 dage uden mig om natten. Efter hjemkomst blev jeg indlagt 2 gange igen. Storesøster klarede det hele så flot og var meget glad for lillebror, men efter gen-indlæggelserne blev hun enormt klamrende til mig, så jeg dårligt kunne gå alene på toilettet. Hun blev også enormt klamrende til sin sut, som hun ellers kun brugte om natten. Vi nænnede ikke at nægte hende den, da den kunne give hende noget tryghed. Hun har også sovet dårligt og vågnet tidligt. Alt dette er gradvist blevet bedre og i december fik vi hende med julehistorier og nissegaver til igen at droppe sutten om dagen. Hun har hele tiden været utrolig kærlig overfor sin lillebror, som da også er meget lidt grædende og utrolig nem. Det er hun stadig, men er blevet meget jaloux efter at han har svært ved at koncentrere sig om amning, og jeg må gå ind i et andet rum og have ro.

Det har hjulpet at give hende positiv opmærksomhed og tænke over hvad hun har behov for, fx ved at spørge om hun trænger til et kram, når hun begynder at være lidt for voldsom ved lillebror eller gøre andet ’upassende’. Jeg har også ladet hende komme med ind i rummet under amning med henvisning til at hun skal være stille, fordi hun ellers flipper ud eller tænder lys etc., men jeg har også nogle gange råbt af hende i desperation, når jeg lige har fået ham til at amme, og hun så forstyrrer. Nu er hun nogle gange ok med at lave noget andet, hvis hun bliver afledt/underholdt af far/andre. Jalousien/”upassende adfærd” viser sig også, hvis vi har andre gæster med børn. Dem vil hun ikke rigtig lege med og er ikke så tilfreds med, at der går opmærksomhed fra hende. Børn hun ikke leger med ofte, er hun modvillig mod at lege med for tiden. Hvad tænker du om det?

Vi giver hende længere snor generelt, og vi er i tvivl om, hvorvidt den er for lang. Jeg kan godt have en tendens til at give hende lov til noget jeg egentlig ikke synes, hvis jeg kan mærke at der ellers bliver en vældig ballade. Det magter vi i mindre grad efter lillebror er kommet. Ofte bliver det noget med at lave en aftale eller et kompromis. Derudover er vi i tvivl om, hvorvidt noget af hendes grænsesøgende adfærd ikke har så meget at gøre med jalousi men hører til alderen… Kunne godt tænke mig at høre dine tanker om det på baggrund af det du kan læse om det her, og hvordan du derud fra tænker vi bedst håndterer hende. Ville det fx være bedre at holde på, at hun ikke skal komme ind i rummet under amning? Og hvordan med aftensmaden? Den nægter hun lige for tiden ofte at spise og begynder at græde og efterspørge sutter.

Selvom vi forsøger at spise tidligt er hun altså også ret træt på dette tidspunkt, og jeg tror det spiller en ...

... stor rolle. Efter børnehave vil hun derfor helst se fjernsyn, hvis ikke vi er opfindsomme med en leg. Vi plejer at give hende lov til dette og sige, hvor meget hun må se, før vi skal slukke og spise aftensmad. Her siger vi hun skal komme op og sidde. Hun græder så nogle gange og siger hun ikke er sulten. Vi siger igen hun skal komme op og sidde og spise det hun kan. Nogle gange virker det, andre gange fortsætter hun med at nægte og græde og vil have mig hos hende. Her siger jeg, at jeg vil komme til hende, når jeg har spist, og at hun må sidde på mit skød og spise. Det virker nogle gange. Sjældent får hun dog spist ret meget.

Vi prøver at lave lidt sjov og gøre det hyggeligt og det har også en vis effekt. Nogle gange bliver lidt sure og beder hende stoppe med at råbe, eller fortæller hende, at vi ender med at blive sure, hvis ikke hun kommer/ holder op med at lave den scene. Så snart man hæver stemmen lidt græder hun mere og siger, vi ikke må blive sure. Men summa summarum er, at hun ikke får spist ret meget og går op og ned fra bordet etc. Hun har da heller aldrig været særlig spisende, og helt fra hun begyndte at få rigtig mad har hun været ret skeptisk. Det har resulteret i, at hun ikke får så sund mad, som vi egentlig ønsker (eneste grøntsager hun spiser er gulerod, peberfrugt og agurk skåret ud – grøntsager i maden vil hun ikke have, ketchup på pasta/ris i stedet for sovs), når hun er sammen med os. Vi er i tvivl om vi håndterer måltidssituationen godt nok….

Ved heller ikke, om hendes modvilje kan skyldes, at hun om morgenen af og til får lov at se fjernsyn under måltidet, og de to morgener jeg er alene med børnene, har vi sagt til hende, at det er ok vi spiser ved sofabordet. Jeg kan ikke overskue at få hende klar til børnehave på anden vis. Det betyder også at vi hjælpes om at få hende i tøjet selvom hun kan det meste selv. Her har hun også sutten efter hun er stået op, men afleverer den inden vi går. Vi har bestemt, at hun skal sige helt farvel til sutten, når min mand går på barsel sammen med mig om en måneds tid, så vi har mere overskud. Dette frygter jeg alligevel enormt. Er ret sikker på, at hun kommer til at sove rigtig dårligt, og vil blive helt ude af den, når hun skal sove, for hun er virkelig afhængig af den her. Har du nogen råd i den forbindelse?

For at summere op, så går min tvivl på jalousi grænsesætning og hendes morglæde, selvom jeg i det store hele synes det går den rigtige vej. Hun er enormt glad for lillebror og spørger efter, hvornår han vågner, hvis han stadig sover, når hun står op. Når hun kommer hjem fra børnehave løber hun hen og krammer ham. Og det skal lige siges, at hun er rigtig sød og glad meget af tiden, og at jalousi- og grænsesøgende adfærd er meget sammenhængende med, hvor frisk hun er. Hun kunne så meget bruge, at sove en time længere om natten og ikke at vågne op i løbet af natten. Det har du måske også nogle råd til?

Jeg håber du kan hjælpe lidt med de mange spørgsmål/problematikker. Beklager at der er så meget på én gang, men tænker det hele hænger sammen, så det var lidt svært at afgrænse.

Bedste hilsner, T

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: