Svar: Få barnet til at høre efter - er jeg for blød?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord om min bog om opdragelse:)

Jeg synes ikke du er for blød! Jeg synes faktisk, at det lyder som om, at du gør dig rigtig mange gode overvejelser, og det lyder som om at du tackler rigtig mange situationer rigtig fint - og jeg tror, at i takt med at jeres dreng vokser op og du kan mærke, hvor godt han udvikler sig og hvor dejlig en dreng han er, når du hører andre rose ham osv. så vil du begynde at tro mere på, at det du gør er rigtigt, for du kan se at det virker. Faktisk kan du sikkert allerede se det:)

Men lige nu er det rigtig svært, for du skal stå model til kommentarer fra lægen, bedsteforældre, venner og familie osv. som gør tingene meget anderledes end dig. Det betyder ikke, at der kun findes en måde at være forældre på og at man ikke sagtens kan være en god forældre, selvom man gør noget andet end du nogle gange gør, for der findes ofte forskellige løsninger i forskellige situationer og flere løsninger kan være gode. Men helt grundlæggende, så er din intuition og din fornemmelse rigtig - præcist som du har skrevet til mig i et andet brev, så handler det om, at du møder ham rigtigt:

At du forsøger at forstå og sætter dig ind i hans følelser
At du er konsekvent uden at straffe
At du ikke brugere trusler, fordi det påvirker hans selvværd
At du forsøger at undgå skæld ud, fordi det påvirker hans selvværd.
At du forsøger at møde ham værdigt og med respekt og kærlighed
At du håndterer konflikter med kærlighed

Når du gør dette, så er du allerede nået rigtig langt! Der kan stadig være plads til fejl, nogle gange kommer du til at bruge en trussel, eller straffer ham uden at tænke over, at det er en straf eller kommer måske til at råbe for højt og skælde ud eller måske kommer du til at sige noget, som nedgør ham og som sårer ham osv. Der vil være masser af konflikter og der vil være situationer, hvor du bliver vildt usikker og hvor du ikke aner hvad du skal gøre, men hvor du bare må gøre det, som du lige nu i situationen må gøre - og det er okay, at det så ikke altid er uden fejl. Du er jo kun et menneske og han har netop glæde af at have en menneskelig mor. Han har glæde af at du nogle gange begår fejl og kommer til ham, siger undskyld og viser at du er ked af, at du f.eks.råbte højt eller ikke overholdt den aftale I havde lavet eller hvad det nu kan være. Det lærer ham jo, at I jeres familie er det okay at lave fejl, så han også tør komme til dig og fortælle dig, hvis han har gjort noget forkert.

Det er rigtigt, at han skal have vasket hænder efter toiletbesøg, sådan er det. Det handler om hygiejne og forebyggelse af sygdomme og en masse, som han ...

---

---

... naturligt ikke forstår. Han forstår ikke vigtigheden i det. Du straffer ham ikke, når du beder ham vaske hænder. Det er en simpel regel, som du forklarer. Og ja - nogle gange kan du godt formulere dig med et "du skal lige vaske hænder først, så får du noget at drikke bagefter" - sådan er reglen:)

Skumsæbe - det virker nogle gange. Du kan købe skumsæbe som sæbedispenser og rigtig mange børn synes det er sjovere at vaske hænder på den måde :)

Afledning er generelt rigtig godt. Ingen problemer i det, så længe I får tingene gjort og I undgår konflikter. Og med den alder han har, så begynder du også at kunne bruge fjolleri og pjat. Nogle gange kan det faktisk hjælpe, hvis du gør tingene forkert f.eks. sætter skoen på den forkerte fod "ih altså, jeg kan ikke finde ud af det, kan du hjælpe mig?" og så gør han det pludselig selv…

Og ja - et nej skal overvejes og et nej er et nej - helt rigtigt :)

---

---

---

Situationen hos lægen - åh, det er en af de der situationer, hvor man bliver mundlam og efterfølgende ønsker, at man havde kunne svare… De situationer vil altid være der, du kan øve dig i at svare, men de vil aldrig forsvinde helt. Og ja - det havde været rigtig godt, hvis du kunne have svaret det, du skriver til mig "Jeg bliver ked, at du siger sådan, for jeg synes, det er vigtigt at prioritere, at det er rart at gå til lægen".

Nogle gange vil der være situationer, som ikke er rare og hvor din dreng skal udsættes for noget mod sin vilje - f.eks. når han er syg og skal undersøges, have medicin eller lignende. Det er vigtigt, for at han kan blive rask. Her vil det kunne gå over din og hans grænse, men stadig skal han have følelsen af, at du passer på ham og vil ham det godt. I situationen med at mærke om stenene er faldet ned, så lyder det som om, at du selv har styr på dette og kan tjekke det selv, derfor laver du en prioritering undervejs i lægebesøget - den kamp er ikke vigtig. Men hvis det nu var noget andet - hvis nu jeres dreng var syg og lægen skulle tjekke om jeres dreng havde mellemørebetændelse og derfor skulle se ham i øret, så ville du højst sandsynligt have forklaret din dreng, at lægen skulle kikke ham i øret. Du havde taget ham på skødet og beroliget ham, men forklaret at det skulle gøres - også mod hans protester og så havde du trøstet ham efterfølgende.

På den måde så vil du naturligt som mor i forskellige situationer hele tiden skulle opveje, hvad er vigtige lige nu, og hvad er ikke - og det gør du så fint! Det handler ikke om at du er blød, men derimod om at du faktisk lyder til at have et rimelig godt overblik og en ret god idé om, hvad der er jeres drengs behov :)

Stort knus med på vejen :) Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---