Annonce

Annonce

Svar: Putning af pige på 2,5 år


27. januar 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære meget trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med huset, det lyder som om at I har fundet et dejligt sted at bo, hvor jeres datter er helt tryg:)

De fleste bør vil, når de er omkring 2.5 år gamle, have en periode, hvor de har rigtigt svært ved at sove. De kan protestere voldsomt over at komme i seng og tydeligt have svært ved at skulle overgive sig til søvnen, og de kan også vågne om natten, græde, være urolige og søge deres forældre.

Det handler ofte om at børn i denne alder begynder at blive lidt bange for mørke. Derfor kan I overveje, om hun vil have glæde af en lille natlampe med dæmpet belysning, som sikrer at hun kan orientere sig. Det er også en god idé, at lade døren til børneværelset stå åben - hvilket det også lyder som om at I gør:) Og så vil mange børn i denne alder også have glæde af en åben seng - og det lyder som om at I har givet jeres datter dette - så langt så godt:)

Jeres datter er meget bevidst nu og hun ved godt, at når hun er puttet i seng om aftenen, så sidder I forældre i stuen og hygger jer. Og det vil hun naturligvis være en del af - derfor protesterer hun, når I siger at hun skal sove, være på værelset alene og på den måde ikke være "en del af fællesskabet", hun føler sig udelukket fra det hyggelige I har … Det er et rigtig fint putteritual I har og det går også rigtig godt, indtil I vælger at gå - så vil hun med, rejser sig, går ind til jer og finder på alle mulige ting I skal - alt sammen for at holde på jer, for at være sikker på at I ikke sidder og hygger uden hende.

Jeg vil anbefale jer at bruge det, jeg kalder stryge-tøj-metoden.

Det går ud på at I stiller jer på værelset eller i døråbningen og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt, at I er et sted, hvor hun kan se jer og hvor I kan se hende - selvom hun kan se jer sidde i stuen, så er det lige nu ikke nok. Der skal være kontakt mellem jer, og samtidig skal hun se, at I ikke sidder og hygger, men at I faktisk ...


Annonce

... har noget kedeligt at lave, når hun skal sove. Det at være i gang med noget praktisk, som at stryge tøj eller lægge tøj sammen, signalerer at der ikke sker noget spændende nu, der sker ikke noget hyggeligt, ikke noget hun går glip af, og samtidig kan I så verbalt betrygge hende ved at fortælle, at I er der hele tiden, I går ikke fra hende.

I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", I kan svarer når hun kalder "Moaar - ja skat, nat-nat, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til hende om, at I ikke bare sidder og venter på, at hun skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger, og lader hende mærke, at I stadig er der, I gør hende tryg :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Netop den lille kommando "læg dig ned skat" er vigtig, fordi hun selv lægger sig og finder ud af, at det er dette, som forventes af hende nu. Hvis I igen og igen går hen til hende og lægger hende ned, så vil det virke som en fjeder, ligeså snart hun er lagt og I vender ryggen til, så står hun der igen. At hun selv gør det, er således medvirkende til at hun bliver liggende.

Når hun kan finde ud af at blive i sin seng og er tryg ved at ligge der, forstår at I ikke laver noget hyggeligt uden hende og at hun trygt kan lægge sig til at sove, så kan I begynde at udvide metoden ved at gå lidt til og fra. I kan f.eks sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", hvilket I naturligvis så gør. Det er trygt for hende, fordi det hele tiden bekræfter hende i, at I kun går kortvarigt, og samtidig stiller det ikke nogen krav til hende om, at hun skal sove. Hun kan føle sig helt tryg ved, at I går lidt frem og tilbage og hele tiden bekræftes i, at det er rigtigt, det I siger, - når I går for at hente tøj, så kommer I tilbage med tøj. Når I står og stryger, så har I kedelige ting at lave og sidder ikke og hygger i stuen .. Hun kan trygt og roligt lægge sig til at sove:)

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce