Svar: Problemer med anden lur
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Jeg har i mit sidste svar sendt dig to dagsplaner og det lyder som om at du forsøger at følge dagsplan nummer 2. Jeg vil lige skitsere den igen:
Tidlig morgen 7-8: Ammes og sover videre, indtil klokken er ca. 9, hvor I står op.
Morgen 9.30: Tilbydes havregrød, vand af kop.
Formiddag 11-11.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til første lur ca kl 12 - og her uden at blive ammet.
Frokost 14: Grøntsagsmos med kød, fisk, supplers med brødhapsere, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, fisk osv. Vand af kop.
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes ½ bolle med lidt smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk, yoghurt eller lignende (3,5% fedtindhold), vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur/eftermiddagslur - altså dagens 2. lur
Aften 19: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Gerne retter som pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, kødboller, rødspætte, torsk, laks osv. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, gøres klar til natten med nattøj osv.
Tilbydes en godnatgrød i køkkenet ca kl 21, vand af kop.
Sen aften mellem 22-23: Ammes og puttes til natten, når hun virker parat.
Jeg vil foreslå jer, at I starter dagen til fast tid hver dag - f.eks. kl 9. Det er en god idé, at I ikke først starter dagen når klokken er 10, for jo senere I starter dagen, jo sværere vil det naturligt blive at få puttet hende i ordenligt tid resten af dagen og samtidig skal hun have mad nok hele dagen igennem.
Du fortæller at hun ofte virker træt omkring kl 11.30, men at du ikke vil putte hende allerede der - som du kan se i min plan, så ligger hendes første lur faktisk omkring kl 12, så hvis I står op kl 9, vil det passe med at hun skal puttes der, hvor hun lige nu viser behov - og her skal hun så puttes uden at blive ammet først.
Om eftermiddagen skal hun stadig ammes før hun puttes til sin anden lur, men det er vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Hvis du lægger dig med hende og ammer hende i din seng, så vil det være rigtig godt at hun dier, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. På den måde får hun stadig din nærhed og tryghed, men lærer at overgive sig til søvnen uden at brystet er i munden.
Det samme må du meget gerne gøre om aftenen. Altså lægge dig med hende og amme hende i din seng og igen sikre at hun slipper brystet før hun falder rigtigt i søvn. Og så vil det være en god idé at koble hendes seng til din seng, så hun flyttes stille og roligt over i egen seng, men så du stadig er ved siden af hende, kan berolige hende med dine hænder, kærtegn osv. Så hun kan mærke at hun ikke er alene.
Det er helt normalt, at trappe antallet af amninger ned og stille og roligt lære hende, at hun ikke behøver brystet for at sove. Det er ikke sådan, at hun fra den ene dag til den anden pludselig skal undvære bryst/mælk/mor. Men der skal naturligt sættes noget andet i stedet - kærtegn, måske en putteklud, en beroligende hånd at holde i, beroligende ord. Ligesom hun skal have mad, vand af kop osv. i stedet for mælken, så selve mælken også erstattes af noget andet - præcist, som I har forsøgt for at få hende fra brystet før første lur.
Så længe hun ikke vågner og søger brystet hver time hele natten igennem, så har hun ikke noget søvnassociationsproblem. Hvis hun ammes, falder trygt i søvn og derefter kan sove uden yderligere bryst til næste morgen, så er der ingen problemer og man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer.
Problemerne med at hun ikke vil spise aftensmad og pludselig bliver ekstra brystsøgende, ikke kan finde ud af at sove ...
... osv. hænger sandsynligvis sammen med at I får startet dagen for sent og hele rytmen skrider. Det er derfor jeg foreslår at I starter dagen kl 9, så hun kan nå både at få mad nok og også få sine to lure og så gå i seng samtidig med jer sen aften - som er den rytme I lyder til gerne at ville have:)
Det er et reelt behov at blive ammet 3 gange i døgnet med den alder hun har og for at sikre hende mælk/væske nok og få dagen til at hænge bedst muligt sammen, så anbefaler jeg at de 3 amninger hos jer ligger morgen, før anden lur og før hun puttes til natten. Når hun bliver 10 måneder vil det være relevant at skære ned til to amninger i døgnet og her må I prøve at vurdere, hvilken amning hun bedst kan undvære - måske den om morgenen eller den om eftermiddagen? I stedet skal hun så tilbydes noget vand og måske lidt at spise eller hjælpes videre i søvnen med kærtegn og nærhed - så mor stadig er der, væske og mad er der, det er brystet som fjernes.
Du spørger "er det okay at hun falder i søvn ved brystet inden aftensmaden?". Hun skal ammes før hun puttes til anden lur om eftermiddagen og netop hvis I står op kl 9, så vil hendes anden lur og dermed amningen kommer til at ligge omkring kl 16-17 - aftensmaden ligger omkring kl 19 - på den måde kommer mælkeindtaget til at ligge før luren og i afstand til aftensmaden, så hun stadig har appetit til at spise sin aftensmad. Hvis hun får rykket sin rytme til senere, så vil hun være for træt til at spise aftensmad og vil søge brystet i stedet og så skrider rytmen igen.
Der er ikke nogen idé i at bruge se-til-metoden hos jer lige nu. Hun går i seng samtidig med jer, sover meget sent til natten og det er helt naturligt at du lægger dig med hende og ammer hende, når hun skal sove - og derefter flyttes hun så over i egen seng, hvor hun sover til næste morgen. Hun kan ikke sove på kommando, hun kan først sove, når tidspunktet er rigtigt. Det er hendes rytme hele dagen igennem som bestemmer, hvornår hun er parat til at sove og dermed, hvornår I kan putte hende og hun vil lægge sig til at sove:) Jeg vil derfor foreslå jer, at I lige nu prøver at se lidt mere på klokken og på den plan jeg har skitseret.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja - det er rigtigt - hun vil meget hellere lege, men her er det vigtigt, at I hjælper hende med at blive klar til at sove og hjælper hende med at overgive sig til søvnen. Det er vigtigt at I ikke køre en "go with the flow", hvor hun fuldstændig selv styrer hvornår hun spiser, leger og sover. Hun er for lille til at kunne dette, I er nødt til at hjælpe hende, for at hele familien fungerer og for at hun trives:)
Du spørger om det er acceptabelt at lade hende græde, hvis I sidder der - nej i princippet ikke. Men gråd er mange ting og du skal prøve at vurdere, hvad det handler om. Hvis hun græder fordi hun er overtræt, så kan det være helt okay at I putter hende, beroliger hende med jeres hænder, kærtegn, nærhed og så vil hun ofte falde i søvn i løbet af få minutter. Men hvis hun græder ulykkeligt - rejser sig ved tremmerne i sengen, rækker armene op mod jer og signalerer "tag mig op", "gå ikke fra mig", så er det meget vigtigt, at I ikke lader hende være, men netop tager hende op, trøster, beroliger, betrygger.
Hvis hun falder grædende i søvn, så vil man ofte opleve, at hun sover dårligt og vågner forskrækket og grædende igen. Derfor er det vigtigt, at hun er helt tryg ved at skulle sove. Igen vil det være en god idé at koble hendes seng til din seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen, naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hun kan ligge i egen seng og lære at sove der og du kan ligge i din seng, lige ved siden af hende, berolige med hænder, kærtegn, nærhed. Hun lærer på den måde at sove i sin seng og får samtidig trygheden i at du er der og ikke forlader hende:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder