Brev:
Vågner ofte om natten - 5 mdr.
Hej Helen,
Tak for dit svar til mit sidste brev. Vi arbejder på en mere fast rytme om dagen for at få nogle bedre lure. Det går fremad, men vi er ikke i mål endnu.
I mit sidste brev skrev jeg, at min søn havde en fin rytme om natten med amning kl. ca. 24, 03 og 06. De sidste tre (måske fire) uger er den rytme dog forsvundet, og min søn er begyndt at vågne op hver time natten igennem, og er rigtig ked af det hver gang.
Jeg er faktisk i tvivl om han er rigtig vågen når han vågner op. Nogen gange virker han til at være vågen, mens han andre gange slet ikke åbner øjenene.
Når han vågner op sker det nogen gange ved, at han begynder at gnide sig i øjnene og efter noget tid bliver ked af det. Han får vækket sig selv, og tror at han bliver ked af det over at blive vækket når han bare gerne vil sove. Det er typisk sådan han vågner op de første par gange om natten.
Jeg forsøger nogen gange at afværge opvågningen ved at holde ham i hånden når han begynder på at gnide i øjnene med varierende succesrate. Vi har forsøgt at putte ham i voksien om natten, men han får altid vristet armene fri.
Senere på natten er mit indtryk at han faktisk begynder at græde ud af det blå, men det er ikke hans almindelige gråd - det er nærmere skrig som kan lyde næsten paniske. Det er denne type opvågninger som volder os en del problemer, da han er næsten umulig at trøste og få til at falde til ro. Vi har forsøgt følgende:
- At lade ham ligge (efter råd fra egen SP), og hjælpe ham videre i søvnen med sutten, en hånd på brystet eller hans godnatsang. Her bliver han endnu mere ked af det.
-At tage ham op ...
... og vugge ham i vores arme mens vi sidder i sengen. Her bliver han oftest endnu mere ulykkelig og laver flitsbuen.
-At tage ham op og gå rundt i lejligheden. Det virker nogen gange, og især inde i stuen hvor der er lidt gadelys kan han falde til ro. Så snart vi går ind i soveværelset bliver han dog ked af det igen.
-At lægge ham til brystet. Dette virker oftest, men et par gange hver nat afviser han brystet totalt, og vrider sig og vender sig væk.
Jeg har ikke noget imod at amme ham for at berolige ham, men jeg er bekymret for om den hyppige amning bliver en dårlig vane og at han er svær at hjælpe videre i søvnen uden. Når jeg lægger ham til, spiser ham mellem 1-10 minutter og sover herefter. Jeg forsøger at erstatte brystet med en sut, men han bliver utilfreds og vil ikke acceptere sutten før han sover.
Jeg har gjort mig forskellige overvejelser omkring hvad de mange og pludselige opvågninger skyldes. Jeg har bl.a. overvejet om det kunne være hans ører, men han vågner aldrig på denne måde i løbet af dagen og kan nu tage lure af op til to timers varighed. Vi har desuden været til 5 måneders undersøgelse for to uger siden, hvor lægen intet kunne se.
Jeg overvejede også om han måske er utryg ved mørket i soveværelset, så vi forsøgte at lade lyset være tændt i gangen uden en forandring.
Er de her opvågninger blot en fase vi skal igennem? Jeg er ked af at han er så ulykkelig når han vågner, og jeg ikke ved hvad der er den bagvedliggende årsag. Hvordan hjælper vi ham bedst muligt tilbage i søvnen?
Min søn er nu 5 måneder og 3 uger gammel
Venlige og trætte hilsner
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.