Svar: Hvor meget mælk og hvor hyppigt til tvillinger?
Kære Sus
De første fire måneder af barnets liv kan man bruge den udregning at barnet skal have 1/6 af sin vægt i døgnet ofte fordelt på ca 6 måltider, hvilket betyder at barnet spiser ca hver 4 time.
i forhold til dine tvillingers korrigerede alder vil du fortsat kunne bruge denne udregning, således at 1/6 af 9 kg = 1,5 liter og 1/6 af 8 kg er ca 1,3 liter.
Da dette er en forholdsvis stor mængde, vil nogle børn spise mindre, mens andre børn vil have glæde af at man fra 4 mdr´s alderen giver dem f.eks. allomin 2, som mætter lidt mere. Det vil sige at barnet kan spise en lidt mindre mængde, men få samme næringsindhold og mere mæthed.
Hvis dine børn er begyndt på skemad, så vil dette jo langsomt udgøre en del af deres behov og i takt med at mængden af skemad øges, falder indtaget af mælk. Det vil dog være naturligt at børnene drikker ca 1 liter mælk i døgnet ved siden af den grød og mos de ...
... spiser, som jo også indeholder mælk.
Antallet af måltider bør fortsat være min 6 måltider dagligt. Således at en plan for dagen, hvor barnet får to måltider skemad ser således ud:
Morgen: Bryst, flaske
Formiddag: Bryst, flaske
Frokost: Grød, evt. bryst, flaske
Eftermiddag: Bryst, flaske
Aften: Grøntsagsmos, evt. bryst, flaske
Sen aften: Bryst, flaske
Nat: Evt. bryst, flaske
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når børnene nærmer sig 9 mdr´s alderen nedsættes mælkeindtaget til ca 3/4 liter = ca 750 ml mælk og frem mod 1 års alderen nedsættes mælkemængden til 500 ml, som vil være deres behov fremover.
Hovedmængden af den mælk som børnene får bør være modermælk eller erstatning. Fra 6 mdr (husk at korrigere) kan barnet tilbydes små slurke sødmælk af en kop og fra 1 års alderen bør barnet tilbydes letmælk. Først efter 3 år bør barnet tilbydes de magre mælkeprodukter som minimælk og skummetmælk.
Fortsat god fornøjelse med dem begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire