Brev:
Vågner næsten på klokkeslæt kl. 5
Hej Helen
Tak for dit tidligere svar, vi har valgt at holde fast i at vække K fra middagsluren da det har givet mærkbart bedre nætter – hvilket vi sætter stor pris på :).
I mellemtiden er der så dukket et nyt spørgsmål vedr. søvn op, som jeg meget håber du kan hjælpe os med.
K var lige begyndt at sove fra ca. kl. 20-20.30 og indtil 6.30-7.00, med ofte bare en enkelt opvågning, hvilket var super dejligt og et kæmpe fremskridt. Men nu er problemet, muligvis opstået pga. en sejlivet forkølelse og hosten (som årstiden jo ofte giver), at K vågner næsten på klokkeslæt hver morgen/nat kl. 5, og selvom han vågner og virker frisk lige når han står op, bliver det hurtigt klart at han faktisk stadigvæk er træt og godt kunne have brugt den ekstra time til halvanden.
Trætheden giver udslag i en lille fyr som er sur, tvær og hængende hele dagen, middagsluren bliver ofte heller ikke så lang, omkring 1½ time, og vores indtryk er at han har en rigtig dum dag, hvilket vuggestuen også har bemærket ved at han bliver hængende, klynkende og virker ”ved siden af sig selv”.
Når han vågner kl. 5, kan jeg meget få gange være heldig at ”fange ham” så han ikke rigtig når at vågne, men så vil han KUN sove videre i armene på mig og græder når jeg efter fx 10 min. forsøger at lægge ham tilbage i sengen selvom han virker til at sove og jeg forsøger at holde ”overkroppen” og armene nede ved ham så overgangen bliver så ubemærket som muligt! Det skal tilføjes at jeg er gravid med en lillesøster, som forventes at komme sidst i april, så at stå med K i armene i flere timer, er temmelig hårdt for kroppen.
Oftest er det umuligt at nå at fange ham, fra han begynder at støje inde på værelset og til han allerede står op i sengen og siger ”op” med armene strakt op mod mig, går maks. et par minutter. Hvis jeg forsøger at slippe med et knus og ved at sige ”nej, vi skal sove det er stadigvæk nat” og sætte eller lægge ham ned igen, bliver han rigtig ked af det og sur og forsøger selv at svinge benet ud over sengen – og så er han jo helt sikkert vågen. Jeg har forsøgt at tage ham med ind i vores seng, i håbet om at det var behovet for tryghed, som kom til udtryk så tidligt om morgene, men han ...
... kan ligge i vores seng i maks. 10 min. putte og rode lidt rundt (læs: vågne), hvorefter han kravler ud af sengen og så er han klar til at lege og spise morgenmad!
Har du et råd til hvordan vi kan få brudt denne dumme vane, da det næsten er fast klokkeslæt han vågner på tror jeg det er blevet en vane her de sidste godt 14 dage. Dels vil jeg gerne tilbage til rytmen vi tidligere havde, hvor jeg kunne nå at komme i bad og blive klædt på m.m., inden K blev vækket/stod op, men mest er det jo rigtig synd for ham at han vågner og kommer op, men at han så når vi køre i vuggestuen omkring kl. 8 allerede virker træt/uoplagt og at resten af dagen så bliver dum.
Lidt bonusinfo som måske er relevant:
K er stadigvæk forkølet og får saltvandsspray inden han kommer i seng og igen om morgenen. Jeg har overvejet at give ham det igen midt om natten, hvis det nu er pga. forkølelsen at han vågner. Jeg har dog ikke gjort det, da jeg selv vil blive temmelig forskrækket over at ligge og sove for så pludselig at få en næsespray stukket i næsen.
K sover meget uroligt, og vender sig ofte nogle gange i sengen om natten. Derfor har vi ikke hævet hovedgæret i sengen, da det lige så tit i løbet af natten så vil være fodenden vi har hævet. Han har fået en lille hovedpude hvis det måske kunne hjælpe lidt, men den bliver ofte brugt som krammedyr frem for hovedpude :-).
K sover i uld natttøj (body og bukser) samt tykke sokker, fordi han altid sparker dynen af sig eller får sig vendt så han ender med at ligge uden dyne. Indimellem sover han også oven på dynen og så får han bare et tæppe henover sig, frem for at rode med ham for at give ham dynen på igen.
Vi har en sovepose, men den er han absolut ikke glad for at komme i.
Jeg har overvejet om det er tid til en juniordyne, men min sundhedsplejerske sagde ved sit 8 måneders besøg, at tommelfingerreglen for juniordyner er at dynen følger sengen. Desuden sparker han vel dynen af fordi det er for varmt…
Jeg er helt indstillet på "at sidde klar" på hans værelse i 14 dage eller hvor lang tid det nu tager, hvis det er en ide. Men måske du har et godt råd - det plejer du jo at have til alt.
På forhånd tak
K´s knap så morgenfriske mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.