Annonce

Annonce

Svar: Vågner næsten på klokkeslæt kl. 5


9. februar 2015

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K´s knap så morgenfrisk mor :)

Tak for dit brev - og stort tillykke med at I venter jer en lillesøster, hvor lyder det dejligt!

Der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanke med dig.

For det første - ja så er du jo gravid og selvom der er et par måneder til at lillesøster kommer, så mærkes forandringen allerede nu. Du bærer ikke længere rundt på K som tidligere, du stiller måske en lille smule flere krav til selvhjulpenhed, pladsen på dit skød er blevet mere trang osv. Selvom K er meget lille, så mærker han disse ændringer og det gør naturligt, at han lige nu kan virke lidt mere morglad, har lidt mere brug for dig, virker lidt mere klyngende. Det vil han virke både i løbet af dagen, når han skal sove og også om morgenen - han vil være i din favn, vil ikke have du går, har brug for din nærhed.

Han har også en alder lige nu, hvor han har rigtig meget tankemylder og meget svært ved at sove - faktisk vil mange børn netop i 18-20 måneders alderen have svært ved at falde i søvn og også rigtig svært ved at sove roligt, når først de sover. De kan vågne med skrig om natten og mange oplever anfald af natteskræk i denne alder. Det handler om, at han begynder at have mere farefornemmelsen, altså fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men også farlig. Og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover. Og lige nu drømmer han rigtig meget og når han vågner tidlig morgen, kan det derfor sagtens skyldes, at han vågner af en drøm.

Derfor er det vigtigt at du forsøger at hjælpe ham videre med det samme og forsøger at få ham videre i søvnen før han vågner for meget op, bliver han først for vågen, så er det svært at falde i søvn igen.

Det kan også være en god idé at du taler dagen igennem med ham, når han puttes om aftenen, fordi du derved hjælper ham af med lidt af hans tankemylder, så hans drømmeaktivitet nedsættes lidt. Du kan sætte ord på lidt af det der er sket i løbet af dagen: "Da du stod op i morges, fik du havregrød, umm det smager godt", "så væltede mælken ud over bordet, sikke noget", "så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med..", "så faldt ud og slog knæet, AV, det gjorde ondt", "men så fik du plaster på, det var godt"…. Så du taler lidt om det der er sket, både det sjove og det som ikke var så rart.

En godnatgrød som en fast del af putteritualet kan være en rigtig god idé, så du sikrer dig, at han ikke vågner tidlig morgen, fordi han er ...


Annonce

... sulten. Grøden serveres adskilt fra aftensmaden, så I f.eks. spiser aftensmad kl 18, herefter kommer han i bad, får nattøj på osv. Tilbydes grød og lidt mælk i køkkenet, får børstet tænder og puttes så til natten med godnathistorie, lille snak om dagen osv.

En puttebamse, klud eller lignende kan være rigtig godt, fordi den fungerer som substitut for jer, så han kan puttes sig med den, når han vågner og har brug for lidt ekstra kontakt - men lige nu er det nok mor, der er bedst :)

Det er en god idé at tage ham ind til jer, for at signalere at det er sovetid og hjælpe ham til at sove videre - selvom det lyder til ikke helt at virke lige nu… Du kan faktisk også forsøge med en madras på gulvet i hans værelse, så han ikke oplever at komme ud af sit værelse, og du holder fast i at det er sovetid og at I bliver på værelset og dermed med det samme kan hjælpe ham videre, når han vågner.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal være opmærksomme på om han nogle gange når at powernappe på vej hjem fra vuggestue. Da han lige nu står tidligt op og også sover mindre i løbet af dagen, så er han måske træt, når han bliver hentet og hvis han når at tage en lille lur på vejen hjem, så kan det faktisk være forklaringen på, at han vågner tidlig morgen.

Og ja - juniordyne er en rigtig god idé både med den alder og den størrelse som han har nu. Juniordyne anbefales fra 1 års alderen og dynen bør følge barnets behov og ikke størrelsen på sengen. Nogle børn ligger jo i tremmeseng til de er f.eks. 3 år og de har naturligt brug for en større dyne før den alder :) en juniordyne vil naturligt svøbe sig om ham på en anden måde og kan sagtens være med til at give ham mere ro. Får han det for varmt, vil han som du skriver kunne sparke dynen af, men den vil stadig være tæt ved ham og vil være med til at give ro.

Sygdom spiller naturligt også ind - og nej, jeg synes ikke at du skal stikke en næsespray i næsen på ham i løbet af natten. Det vil han blive forskrækket og ked af. Men hvis han virker snottet og irriteret i sine luftveje, når han vågner kl 05, så må du gerne hjælpe ham med at få renset sin næse. Du kan evt. også have lidt lun te parat, så han kan få lidt at drikke, det løsner og derefter vil han måske sove videre. Du kan prøve med lun te i en termokande, men skal naturligvis sikre dig, at temperaturen er passende - det er ikke meningen at du skal til og stå op og lave te kl 05… forstå mig ret:)

Jeg håber, du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce