Annonce

Annonce

Svar: Søvn udfordringer


20. februar 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lærke

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har haft lidt bedre søvn i en periode:) Som du nævner kan der sagtens være en sammenhæng mellem manglende indtag af mad/væske i dagtimerne og opvågninger om natten - ligesom hele dagens rytme naturligt også spiller ind på dagens forløb og jeg tænker, at det er denne udfordring I har lige nu.

Det gennemsnitlige søvnbehov vil i 6 måneders alderen være ca 14.5 time i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at barnet sover 10-11 timer om natten og 3-4 timer i løbet af dagen. De fleste børn vil i denne alder trives med to lure dagligt og den sidste powernap om eftermiddagen begynder ofte at kunne springes over.

Du fortæller at jeres dreng nogle gange sover til kl 7, andre gange til kl 8 og nogle gange også til kl 09, hvilket dog ikke sker særlig tit. Du fortæller også, at han ofte går sent i seng, ofte mellem kl 22-23 og at han nogle gange tager en powernap om aftenen omkring kl 18.30… Jeg vil foreslå dig, at du nu forsøger at lave en rytme, hvor han ikke længere sover powernap om aftenen, men i stedet kommer tidligere i seng. Og i den forbindelse er det en god idé, at du nu vækker ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv. Du skal naturligvis vække ham stille og roligt, kærligt og omsorgsfuldt, men det vil være godt, at han kommer op til samme tid hver dag, fordi det har betydning for resten af dagens forløb. Når han står op til samme tid hver dag, så vil han også begynde at spise måltider til fast tid, han vil sove formiddagslur og middagslur til fast tid og stille og roligt vil hans puttetidspunkt om aftenen passe sig ind. Samtidig har han en alder nu, hvor han skal have mange små måltider hele dagen igennem og det vil være rigtig godt, at du arbejder på en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner sammen med vand af kop og så tilbyder ham mælk før han puttes til sin lur.

En dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre, vækkes kl ca 7, hvis han ikke vågner af sig selv, så han er parat til morgengrød kl 7.30-8...

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden at gumle på, tilbydes lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9.30, sover ca 45 minutter som nu, eller hvad han nu viser behov for:)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der ...


Annonce

... begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13.30 - tidspunktet kan variere efter, hvor lang formiddagsluren er. Sover her måske 2.5 time…

Eftermiddag 16.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. Tilbydes også stadig flaske eftermiddag

Powernappen springes ofte over…

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres igen med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at sove uden mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem er at sove fra f.eks. kl 23.30 til 05 uden mælk:)

Jeg tænker at det vil hjælpe jer med en mere fast dagsrytme, med fast stå op tid, faste spisetider og sovetider og jeg håber at planen her viser, hvordan en dag kan skrues sammen:)

Deruover skal du også være opmærksom på, at du nu godt må forsøge at lære ham at sove, uden at han har flasken i munden. han skal stadig have mælk, mælk indgår som en helt naturligt del af hans putteritual, men han skal ikke falde i søvn med flasken i munden. Han skal nu have sin flaske, falde helt til ro, næsten sove og så fjerner du flasken og han falder i søvn. I princippet kan det godt tage 30 minutter at overgive sig til søvnen og hvis han er glad og okay, er det helt fint. Men måske putter du ham lidt for tidligt og skal forsøge at afkorte tiden mellem flasken og det at han sover - og som sagt stadig, hvor han lige når at registrere at flasken er væk fra munden.

Du spørger om I skal putte ham tidligere om aftenen og som jeg ser det, så er det lige nu ikke nogen løsning - du er nødt til at starte om morgenen. Når dagen starter tidligere vil han naturligt sove lidt tidligere hele dagen igennem og vil også kunne gå til ro for natten tidligere. Samtidig vil han begynde at kunne være vågen lidt længere tid mellem hver lur, så han aktive perioder bliver lidt længere. På den måde arbejder tiden også lidt for jer:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - og vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra nu og de næste mange måneder frem:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce