Annonce

Annonce

Svar: Problemer med fast føde til min baby på 8,5 måned


22. februar 2015

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at du ammer rigtig meget og jeg tror faktisk, at det er her problemet er. Du er nødt til at skære betydeligt ned i mælkeindtag, for at få Caroline til at spise. Hun bør ikke blive ammet mere end 3 gange i døgnet med den alder hun har, og du skal ikke kæmpe med at få hende til at tage flaske. Det er ikke mælk, men mad hun skal have…

Med den alder hun har, så må hun få næsten alt og hun skal have mange små måltider hele dagen igennem. Lige nu skal du ikke fokusere på, hvor meget hun spiser, men mere foskusere på hendes lyst til at spise - og lige nu er hun glad for mad, som hun kan sidde med i hånden, smage lidt på og mindre glad for skemad - og det er okay. Hun skal have begge dele og jeg vil foreslå dig, at du forsøger at give hende mad i hånden og følger efter med lidt på en ske.

Det vil være rigtig godt at variere mellem færdiglavet børnemad og så retter, som du selv laver og udgangspunktet skal være den mad, I andre i familien også spiser.

Jeg ved godt, at den dagsplan jeg sender dig nu, vil virke uoverskuelig, når man har en datter som lukker munden, men det er vigtigt at du forsøger at følge tidspunkterne og som sagt ikke fokuserer på mængden, men rutinen omkring måltiderne:

Morgen 7.30: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt grød. Hvis hun ikke vil åbne munden for skeen, så giv hende en brødskorpe, dyp den i grøden og lad hende sutte lidt af grøden i sig på denne måde (som overgang), vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, giv hende små bitte brødhapsere i munden og lad hende også sidde med lidt i hånden. Suppler med frisk blød frugt og frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først, kan tilbydes vand og du kan trille hende en tur i barnevognen.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere eller ligende med smørbart pålæg. Vær opmærksom på at du kan bruge grøntsagsmos (f.eks. fra glas), som pålæg. På den måde får du lidt mos i hende. Suppler også gerne med godt kogt pasta eller små bidder frikadelle ...


Annonce

... (kød eller fiskedelle), vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, gives som små hapsere i munden og hun må også gerne sidde med ¼ bolle i hånden og gnaske sig igennem. Tilbydes friske bløde frugtbåde og også gerne frugtmos/bærmos, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad som I selv spiser, men i en konsistens, som hun synes om. Spaghetti/pasta med kødsovs, boller i karry, lakselasagne, frikadeller, fiskedeller, laks fra ovnen, rødspættefilet osv. Mos gerne kartofler med sovs, giv hende kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd i hånden, som hun kan sidde og gumle på selv. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød - f.eks. en havregrød eller mysligrød. Hvis hun ikke vil åbne munden for skeen her, så giv hende små bitte bider af en moden banan.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød…

Du fortæller at Caroline "ser meget interesseret ud, og kigger enormt meget efter jeres mad" og det skal du udnytte. At hun ikke åbner munden for skeen skyldes sandsynligvis at hun vil spise selv og at hun ikke spiser mere end hun gør, hænger sandsynligvis sammen med hendes mælkeindtag, som højst sandsynligt er for stort.

Du skriver ikke, hvor meget du ammer, men nok mere end de tre gange i døgnet, som jeg foreslår og det lyder som om at du har godt med mælk, så hun får rigtig meget mælk hos dig… Hvis det er rigtig svært at holde hende fra brystet, så må du naturligvis give hende det men prøv om du kan nøjes med en trøstetår, så du afkorter amningerne mere og mere, så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk. Og når hun virker brystsøgende, så tilbyd hende et alternativ - mad eller vand af kop, så hun stille og roligt begynder at spise og drikke andet end mælk:)

Håber du kan bruge dette, og at det hjælper jer lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce