Brev:
Urolige aftener og nætter
Hej Helen.
Tusind tak for en meget hjælpsom brevkasse!
Vi har en lille pige på præcis 10 måneder. Hun har siden hun var 3 uger gammel kun fået flaske.
I januar måned skrev vi et brev til dig, da vi havde vanskeligheder med at få hende til at spise mad. Du lavede en dagsplan til os, som vi har fulgt, og det går nu meget bedre med at spise. Men siden vi er gået fra færre sutteflasker og over til at spise mere mad, har det givet nogle meget urolige aftener og nætter.
Vores pige har altid været ret god til at sove om natten. Siden hun var omkring de 2 ½ måned har hun fået flaske to gange i løbet af en nat. Hun kunne sagtens tage et stræk på 5-7 timer uden at få flaske. Da hun blev omkring de 6-7 måneder begyndte hun dog at vågne oftere, og vi kunne mærke på hende at der skulle mere rigtig mad til at gøre hende mæt. Da hun så var de 8 måneder og vi begyndte at skære væsentlig ned på hendes mælkeindtag, startede de urolige nætter så. Det skal samtidig siges at vi kan mærke på hende at det er en blanding af overgangen fra færre sutteflasker til mere mad og så en søgen efter tryghed. Hun er meget morsyg for tiden og søger ofte trygheden og nærværet når hun skal puttes og når hun sover.
Vores dag ser ofte sådan her ud:
Kl. 8: Vågner hun.
Kl. 9: Spiser hun en stor portion havregrød.
Kl. 10: Spiser hun godt med bolle med smør. Vi servere frugt for hende, men hun spytter det altid ud.
Kl. 11: Puttes hun til formiddagslur uden en flaske. Det var en sej kamp at putte uden flaske i starten, men det lykkedes for cirka 3-4 uger siden.
Kl. 12.30: Vågner hun.
Kl. 13.00: Spiser hun frokost. Brød med pålæg. Ostehaps. Pasta osv. Prøver med forskellige grøntsager, men de bliver næsten altid spyttet ud. Det er lidt forskelligt hvor meget hun spiser, men vi vil gerne at hun får spist lidt mere frokost.
Kl. 15.30: Puttes hun til eftermiddagslur med flaske. Hun vil dog ikke spise så meget af flasken. Mellem 40-100 ml.
Kl. 16.15: Vågner hun. Hun får ikke eftermiddagsmad, for så er der ikke plads til aftensmaden.
Kl. 18: Spiser mad sammen med os. Det er meget forskelligt hvor meget hun spiser her. Det kan være alt fra næsten ingenting til en stor portion.
Kl. 20: Puttes med en ...
... flaske. Spiser heller ikke så meget her. Mellem 50-120 ml. Meget forskelligt.
Drikker vand og får ellers serveret frugt, æg eller andet godt i løbet af dagen.
Hun er som regel rimelig nem at putte til aften. Det tager fra alt mellem 5-30 minutter. Det er som regel altid mor der putter. Hun får flaske i sengen. Når hun har spist synger mor og har sit hoved og hænder helt ned til hendes i sengen. Hun falder bedst i søvn når hun føler sig helt tryg. Så sover hun gerne cirka 30-45 minutter helt roligt. Så begynder hun at vågne. Hun græder og er urolig. Det hjælper kun at mor trøster og ligger hendes hænder på hendes hoved. Det sker mange gange i løbet af aftenen. Mange gange vågner hun når vi går i seng ved 10-tiden. Hun græder og er urolig. Vil gerne føle tryghed. Det kan tage alt fra 15 minutter-1 ½ time at får hende til at sove igen. Det sker ikke hver aften, men ofte. Ofte må vi opgive og tage hende op mellem os, men det falder hun ikke altid i søvn af med det samme.
Ellers vågner hun typisk ved 11-tiden og vil gerne have flaske. Men det er kun sjatspisning, hun spiser mellem 60-100 ml. Sådan fortsætter natten igennem med mange opvågninger. Hun græder efter sutten eller efter trøst. Ofte prøver vi at få hende til at falde i søvn uden sutteflasken, men må indimellem opgive kampen, da det eneste der kan få hende til at falde til ro er at få en flaske. Det virker som om at hun har svært ved at finde ud af at hun ikke behøver så meget mælk om natten, og samtidig finder hun trøst i flasken. Mange nætter sjatspiser hun 3-4 flasker på en nat. Vi tænkte at det ville være en overgangsperiode, da vi skar ned på mængden af mælkeindtag og op for mængden af rigtig mad, men nu har det efterhånden stået på i to måneder.
Vi er trætte og udkørte af alt det aften og –natteroderi. Vi bliver vækket cirka hver eller hver anden time. Det er først ud på morgenen, ved 5-tiden, det virker som om at hun falder rigtig til ro. Vi vil derfor høre om du ikke kan hjælpe os til nogen mere rolige aftener og nætter? Vi står med en lille pige der både søger enormt meget tryghed, samtidig med at hun skal finde ud af at blive mæt af den mad hun får om dagen!
På forhånd tak!
De bedste hilsner
Jesper og Sandra
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.