Annonce

Annonce

Svar: Snart 6 måneder og søvnen driller


12. marts 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K´s mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - stort tillykke med at I har fået en lillesøster!:)

Det lyder som om at jeres lille pige er ved at blive afhængig af brystet og af din favn foro at kunne sove, og at hun derfor begynder at have det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

Vi har alle sammen brug for nogle ritualer i forbindelse med at vi skal sove og det er disse ritualer, der kaldes søvnassociationer. Det er nogle bestemte handlinger, som vi forbinder med at overgive os til søvnen. For små bør er det ofte at få bryst eller flaske, at blive vugget i mors eller fars arm - det er dette de forbinder me at skulle sove og det gør dem trygge og rolige ved at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din datter er ved at blive afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det vil nemlig bringe dig i den situation, at hun igen og igen vil søge dig, dit bryst og din favn for at kunne sove. Det er dette hun forbinder med sin søvn og hun vil ikke kunne komme videre i søvnen uden at have dette ritual.

Hun vil naturligt vågne op mange gange i løbet af en nat, hun drømmer, har brug for at skifte stilling, sparker dynen af osv. Og hver gang hun har en af sine små opvågninger, så vil hun registrere om alt er, som da hun faldt i søvn. Hvis det er det, så sover hun trygt og roligt videre, men hvis det ikke er det, så vil hun søge dig igen og igen og ligeså snart du tager hende op, giver hende brystet eller vugger hende og dermed giver hende det hun mangler, ja så sover hun trygt og roligt videre. Når hun falder i søvn i din favn, puttes over i seng og vågner efter 20 minutter, så kan hun altså ikke sove videre før hun atter er i din favn…

Hun skal stadig ammes som en fast del af sit putteritual. Det er helt naturligt, at hun skal have mælk før hun skal sove, men det er vigtigt at I nu arbejder på at få hende puttet fra din favn og ned hvor hun skal sove - før hun sover helt. Hun skal ikke være vågen, men skal puttes døsig. Flyttes fra din favn lige der, hvor hun næsten sover, men er vågen nok til at registrerer at brystet er væk fra munden og at hun ligger i sin seng eller i sin barnevogn. Du må gerne stå ved hende, holde hænderne beroligende på hendes krop, vugge hende lidt der hvor hun ligger, trille barnevognen lidt osv. så du på den måde luller hende i søvn - men det er vigtigt, at hun nu når at følge med i, hvor hun rent faktisk puttes til at sove. Så hun ikke falder i søvn i din favn, vågner ...


Annonce

... op og ligger et andet sted, det er utrygt for hende.

Det vil også være rigtig godt, at du hjælper hende med at sove lidt længere lure i løbet af dagen. Det er super at hun sover 3 lure dagligt, men prøv om du kan arbejde på en rytme, hvor middagsluren altid bliver dagens længste lur. Det vil hjælp jer fremover. Du må gerne trille hende i barnevognen for på den måde at holde hende sovende lidt længere og dermed få skabt mere ens rytme.

Derudover så må du gerne vække hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv, så hendes dag starter til samme tid hver morgen. Jo mere ens hun står op, jo mere ens vil resten af dagens lure ofte ligge. Samtidig må hun meget gerne begynde med en morgengrød nu, så hun stille og roligt øges i antallet af måltider dagen igennem. Lige nu 3 måltider dagligt (morgen, frokost og aften) og stille og roligt også mellemmåltider. Det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på at servere mad til samme tid hver dag, netop fordi dette også er med til at skabe mere rytme. Så selvom hendes lure måske varierer lidt fra dag til dag, så kan det hjælpe hende, hvis du kan forsøge at skabe lidt faste spisetider nu…

En dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, frisk blød frugt i hånden at sutte på, lidt frugtmos som topping, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur ca. kl 9-9.30

Frokost 11.30: Tilbydes grøntsagsmos. Hjemmelavet eller mos fra glas. Suppleres gerne med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur ca kl 12.30 - tidspunktet afhænger af, hvor lang en formiddagslur hun har taget og hvor sent den ligger.

Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frugtmos, vand af kop - og ammes også om eftermiddagen.

Powrnapper, sover dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, suppleres igen med lidt rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet afhænger af hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang denne lur er.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og begynder nu at skulle lære at sove uden bryst midt nat.

I takt med at hun tilbydes flere måltider i løbet af dagen, begynder hun at kunne undvære mælk om natten. Lige nu vil hun højst sandsynligt melde sig og søge brystet og det er helt okay, men prøv om du stille og roligt kan lirke brystet ud af munden på hende, så du afkorter amningen og hun lærer at sove uden at behøve mælk i maven om natten. Samtidig med at du jo skal øve, at hun ikke behøver brystet i munden for at falde i søvn.

Det er super at hendes seng er koble til din seng. Det giver netop mulighed for at du stille og roligt kan vænne hende til at falde i søvn i sin seng, du er der, har hænderne på hende, beroliger og betrygger, men hun lærer at sove i sin seng med dig ved sin side:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke - og glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce