Annonce

Annonce

Svar: Helt ude af rytme, eller?


19. marts 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer.

Der er ingen tvivl om, at hans alder og udvikling - separationsfasen eller snarere den separation-gentilnærmelses-fase, som han lige nu går igennem, fordi han så småt begynder at gå og ret motorisk bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd, spiller ind og påvirker hans søvn. Både at overgive sig til søvnen og også behovet for at have dig tættere på, mærke dig.

Så spiller det også ind at han, som du skriver, nok har et "sensitivt sind", som gør at han har rigtig svært ved at koble fra og derfor nogle gange svært ved at overgive sig til søvnen. Han vil rigtig gerne følge med, vil rigtig gerne opleve, deltage i alt hvad der sker, nyder det rigtig meget, når der sker noget omkring ham - men det er svært at slippe det og derfor svært at skulle sove.

Sygdom som du selv nævner kan også spille ind. Hvis han har haft lungebetændelse, så har han haft feber, har hostet og har haft det rigtig skidt og har derfor sovet dårligt - og den erfaring kan godt sidde i kroppen, også selvom han nu er rask.

Erfaring med at sove. Hans rytme, måden han har sovet på før - at han faktisk altid har haft tendens til at vågne efter kort tid eller tendens til at kunne være vågen i længere tid og dermed generelt have svært ved at finde roen - det spiller naturligt også ind nu.

Det lyder som om at du gør det rigtige. Du forsøger at holde fast i en nogenlunde ens dagsplan, så dagene så vidt muligt ligner hinanden med faste spise- og sovetider. Og de dage, hvor planen så skrider, så følger du stadig det oprindelige, der hvor du kan. Det lyder rigtig fint. Og du er naturligvis nødt til at putte ham senere om aftenen, hvis han nogle dage ikke kan overgive sig til middagsluren og først sover om eftermiddagen. Du må her følge hans signaler og hjælpe ham så godt du kan - mere kan du ikke umiddelbart gøre.

Men, når det er sagt, så tænker jeg faktisk også, at det måske hos jer nogle gange kune være en idé, at lade ham være lidt længere i dagplejen og lade ham sove der. Jeg ved godt, at dette går imod tanken om, at han ikke skal være for længe væk fra dig og helst skal passes af sin mor, når han ikke er ældre, end han er - men netop fordi han er så meget på og suger så mange indtryk til sig, så får jeg lidt på fornemmelsen, at han måske nogle gange næsten bliver ...


Annonce

... for vågen, når du henter ham kl 11-11.30. Jeg tror faktisk at han har rigtig svært ved det skift, som ligger der og netop derfor får sværere ved at sove.

Jeg synes faktisk derfor, at det kunne være en god idé, at du forsøgte om han ville få en bedre rytme og ville sove bedre om dagen, hvis du lod ham sove både formiddagslur og middagslur i dagplejen. Selvom det er dejligt, at du har mulighed for at hente ham tidligt og gerne vil være så meget sammen med ham som muligt, så vil det faktisk være okay at lade ham være der. Netop fordi han så vil få en bedre søvn og mere sammenhængende søvn og måske generelt få mere overskud sidst på dagen, i stedet for at du henter ham og I ender med at kæmpe om søvnen… Det er et forsøg værd. Også selvom han så måske reelt kommer til at være 5-6 timer i dagpleje, når man tæller det hele sammen…:)

Med hensyn til amning og det faktum, at du har brug for medicin, så tænker jeg, at du skal forsøge at trappe ud af amningerne og samtidig sætte noget andet i stedet. Du kan godt introducere en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende nu og lade den følge ham hver dag - både i dagpleje og derhjemme, når I kører i bil, når han skal sove, når du ammer, når han er træt, når han er ked af det. Lad den være der fast, så den stille og roligt bliver en "følgesvend", som kan fungere som substitut for brystet og dig.

Tilbyd ham væske af kop, når han om dagen søger efter brystet, så du anerkender hans behov for væske, at han er tørstig. Men så det er dig, der styrer, hvornår han kan ammes og hvornår han ikke kan.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sørg for at han får en godnatgrød om aftenen, gerne sammen med en kop lun letmælk, så han bilver fyldt lidt ekstra op til natten og så du derved sikrer dig, at han ikke søger brystet, fordi han er sulten eller tørstig.

Prøv om du om natten kan nøjes med at give ham nærhed, netop ved at lægge dig med ham, trøste og berolige - men uden at han behøver brystet i munden. Stille og roligt lirke brystet ud af munden på ham, så amningerne afkortes og han lærer at sove uden dit bryst.

Ernæringsmæssigt behøver han ikke længere bryst, og det er vigtigt, at du også prioriterer dig selv og dit velbefindende, og hvis du har brug for medicin, lyder det som en god prioritering at arbejde bevidst på at trappe ud af amning nu og i løbet af den næste måned…

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce