Svar: Det der med sko
Kære du
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé, at I nu kikker på et par sko til jeres dreng. Han er begyndt at tage de første skridt, rejser sig ved tingene, øver sig i at slippe og gå mere selvstændigt, og han øver sig nu både indenfor og udenfor.
De første par sko vil ofte være en lille støvlette, det kan om sommeren dog også være en sandal. Det er vigtigt at skoen har en fast hælkappe, som sikrer at skoen sidder godt fast om foden, og hans fod må ikke "svuppe op og ned". Skoen skal have en lille smule voksetillæg, men ikke alt for meget, måske ca. 1 cm. Det er vigtigt for at han kan passe skoene i mere end en måned, men han skal også kunne "få skoen med sig", og det er svært, hvis de er for store.
Skoen skal også passe til hans fod i bredden. Nogle sko er smalle, andre bredere og her er I nødt til at prøve forskellige modeller, for at se hvad type sko, der passer til hans fod. Selvom man normalt siger, at børn har brede fødder, så er der meget stor forskel på børnefødder.
Skoen skal også være let. Når du løfter den i hånden, må den ikke virke tung. Han skal kunne løfte fødderne, uden at føle at fødderne bliver holdt nede.
Sålen skal være vandtæt, så han kan gå ude på græs og hvis vejen er våd efter en regnbyge. Og så skal ...
... sålen være bøjelig, så skoen følger hans fødder, når han går. Sålen skal være flad. Det vil sige, at der ikke skal være nogen svangstøtte. Små børn har en lille fedtpude under foden, og de har ikke brug for svangstøtte. Omring 2-3 års alderen begynder børn ofte at udvikle svang.
Hænger pris og kvalitet sammen? Ikke nødvendigvis. Nogle gange kan du godt finde en rigtig god børnesko, som ikke koster en bondegård. Men ja - generelt er børnesko dyre, også fordi børn jo skifter sko rimeligt hyppigt, fordi deres fødder vokser. De kan ikke nøjes med et par sko om året og det bliver derfor dyrt i længden. Derfor kan det nogle gange være en idé at kikke, når der er udsalg.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vi har gode danskproducerede børnesko som f.eks. Bundgaard, Angulus, Ecco, Skofus. Du kan også finde gode udenlandske sko fra f.eks. Italien og Frankrig. De danske sko vil ofte være lidt bredere end de udenlandske sko… Jeg synes valget skal afhænge af hvilken sko, der sidder bedst på din drengs fod, når I prøver, og så må du naturligvis gøre op med dig selv om prisen er passende. Jeg vil skønne, at du nok skal forvente, at et par sko koster mellem 350-550 kr… og ja - jeg er enig - når man op på 550-600 kr, så er det rigtig mange penge! :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.