Brev:

2,5 år og udvikling

Kære Helen,

Jeg skriver til dig, da jeg igen har brug for at høre dine meninger og tanker.

Bertram er knap to et halvt år nu, og han er i rivende udvikling. Han er en fantastisk sjov og vidunderlig dreng.
Han begyndte i vuggestue 1. februar, efter at have været hjemmebarn de første 20 mrd. at sin tilværelse. Herefter var han et halvt år i privat dagpleje hos vores familie, hvor han blev passet sammen med sin jævnaldrende fætter.

Jeg har altid haft en følelse af, at Bertram ikke er som andre børn. Ikke ment på en negativ måde, og ikke fordi jeg tror, at der er noget ”galt” med ham.
Jeg har altid vidst, nærmest lige fra day one, at han er en dreng med nogle særligt sensitive træk, men jeg bryder mig faktisk ikke om det begreb, da jeg mener at det let foranlediger til diagnosetænkning, hvilket jeg ikke bryder mig om.

Jeg er selv ”særligt sensitiv”, hvis jeg tager de famøse tests på div. hjemmesider. Jeg har altid vidst, at det er sådan jeg er. Jeg er vokset fra rigtig mange af de issues, jeg havde som barn, men jeg har det stadig i mig.

Jeg har altid hadet lejrskoler og feriekolonier som pesten, fordi jeg let blev mættet af det intense, længerevarende samvær med andre mennesker. Jeg bryder mig stadig ikke om at komme på overnatnings-kurser, rent arbejdsmæssigt. Jeg husker stadig, hvordan jeg – når jeg kom hjem fra børnehave – ALTID gik på mit værelse og lukkede døren, fandt mine tusser og papir frem, og sad der og tegnede i lang tid, i TOTAL stilhed. Hvilken salig fred, efter en larmende dag i børnehave. Jeg er et menneske, som føler dybt, og jeg her bestemt ikke problemer med at leve mig ind i andre menneskers situationer og følelser – nogle gange er jeg nok lidt for god til det. Andre menneskers sorger og glæder påvirker mig dybt. Jeg tænker meget og længe over tingene, og jeg opfatter stemninger, så snart jeg træder ind i et lokale. Alle disse egenskaber/sanser var langt mere skærpede hos mig, da jeg var barn. Jeg har altid haft få men meget nære og gode venner, og flere af mine nuværende venskaber går tilbage fra barnsben.

Jeg har egentlig aldrig været i tvivl om, at Bertram har arvet en del af mine karaktertræk, men eftersom jeg fint har levet med dem i 31 år, så tænker jeg, at det ikke er noget, jeg behøver at græde over! ;-)

Bertram begyndte i vuggestue for nogle måneder siden, og hans indkøring gik ganske enkelt ”for let”. Bevares, han blev ked, når jeg gik, men han ville ikke med hjem, når jeg kom for at hente ham (han er der kun fra 9-14 hver dag, da jeg er studerende (og fleksibel), og jeg NYDER vores lange eftermiddage sammen). Pædagogerne sagde, at han gik i vuggestue, som om han aldrig havde bestilt andet. Han spiste godt, sov godt, ”sked godt”, og virkede i det hele taget til at trives, over al forventning. De bad mig sågar vente med at hente ham til kl. 15, fordi han nød at være der. En udmelding som var super dejligt, men jeg vidste også, at der ville komme en reaktion!

Ugen inden påske kom reaktionen så. Den ene pædagog hev mig til side, og spurgte, om jeg havde tænkt på, om han måske kunne være lidt særligt sensitiv.
Hun sagde, at han klart trives bedst i små grupper, at han hurtigt bliver optaget af nogle andre ting, hvis han f.eks. er i gang med at tage bukser på, og bukserne driller ham og at han f.eks. ikke bryder som om, når ”babyerne” på stuen græder. Hun sagde desuden, at det var første gang hun så en rigtig ”voldsom reaktion” hos ham, da jeg gik den selvs samme morgen, og at han, den dag (5 uger efter start) først der, ”så de andre børn”. Jeg er godt klar over, at hun ikke mener, at han lider af autisme. Hun har nok ment, at han, først dén dag, forholdt sig til de andre børn, mere end til alt det spændende legetøj. Han er desuden tit kommet hjem og har talt om de andre børn, men samtidig fortalt at de små børn græder meget – noget han ikke kan lide.
De fortæller desuden, at han er rigtig sød ved de små på stuen – nusser dem på håret, og finder ”baby”legetøj til dem.

Selvsamme aften, som pædagogen og jeg har talt sammen om eftermiddagen, opdager min mand og jeg, at Bertram ”tics’er”, da han sidder og ser Postmand Per, om aftenen. Han rykker ufrivilligt på hovedet, rynker på næsen og blinker med øjnene. Det samme gentager sig aftenen efter, men i større udstrækning. Om onsdagen er tics’ene så udtalte og voldsomme, at jeg beslutter, at han skal holde påskeferie 1 uge før tid. Han kan slet ikke sidde stille, når han er i ro. Jeg har selv haft tics som barn, og min far ”tics’er” stadig engang i mellem, den dag i dag. Jeg er IKKE i tvivl om, at det her er stressudløst. Samme aften får han omgangssyge og kaster op hele natten, min mand får det et par dage senere, og yderligere nogle dage senere får Bertram så diarré i 5 dage, hvorefter jeg lægger mig med ”den ene og den anden vej-syge”, nogle dage senere.
Han får altså 16 dages påskeferie. Jeg beslutter, at vores lille fyr har brug for ro i hovedet, og at jeg så må bruge noget ekstra tid på at køre ham ind på ny, efter påskeferien.

De her tics kommer i kølvandet på, at Bertram begynder at reagerer (forsinket) rigtig meget på sin indkøring. Herudover sker der et stort skred i hans sproglige udvikling. Han lærer nogle nye færdigheder i vuggestuen og afprøver dem konstant hjemme: Tager f.eks. hele tiden sine bukser af og på. Han lærer nye motoriske færdigheder, bl.a. at kører på sin balancecykel. Vuggestuen kører på pumperne og har personalemangel pga. sygdom og han siger tit at ”babyerne græder højt”, mens han holder sig for ørerne. Herudover bliver han, i samme moment syg med omgangssyge.

Jeg konsulterede vores læge omkring hans tics, da det bekymrede mig, at så lille en fyr, får tics. Jeg var trods alt 8-10 år, da mine begyndte, og jeg ikke kunne lade være med rynke på næsen og rømme mig i et væk. Vores ...

... egen læge forstår vores bekymring, men forsikrer mig om, at det er et normalt fænomen hos mange børn.
MEN, vi holder altså 16 dages påskeferie, hvoraf min mand har over en uges ferie, sammen med os. Vi ligger syge lidt på skift, men ellers hygger vi bare. Vi render rundt i joggingtøj mange af dagene, spiser madder under dynen i sofaen, spiller ”banko”, ser Postmand Per (ret meget faktisk), cykler på løbecykel, besøger mormor og morfar lidt, og ellers bare slapper FULDSTÆNDIGT af. Vi er bare sammen og nyder hinanden selskab.

Her, da han skulle begynde i vuggestue i tirsdags, var hans tics nærmest væk. Efter en uges ferie, var der kun en smule blinken med øjnene, når han ser tv, og nu er de stort set forsvundet. De er heldigvis, indtil videre, ikke kommet igen efter han er begyndt i vuggestuen igen.

Han reagerer MEGET voldsomt, når jeg går. Hele sidste uge har han kun været der fra 8.30-11-30, og jeg påtænker, at han først skal begynde at sove der igen, på tirsdag. De fortæller, at han trives, når han har grædt ud, og at alt er vel dernede.
Jeg tænker, de har ret. Han spiser rigtig godt dernede, og han har afføring. Han har ellers aldrig afføring steder, hvor han ikke føler sig tryg. Så, det er jo gode tegn.

Efter en forelæsning på universitet, tog jeg, for nogle uger siden mod til mig, og spurgte en af Danmarks førende børnepsykologer til råds, hvad angår Bertrams tics, og forklarede hende, at han er en ”dyb og følsom, men rigtig glad dreng” Hun sagde, at hun ikke ville være bekymret, og at mange børn, i perioder, godt kan få tics, eller f.eks. begynde at stamme, uden det har nogen betydning. Men, i samme åndedrag sagde hun også, at vi skulle flytte ham til en lille vuggestue. Jeg fortalte hende, at han netop lige er startet dernede, og at han jo skal videre i børnehave allerede efter sommerferien, hvorfor vi ikke kunne flytte ham nu, og udsætte ham for det. Desuden fortæller pædagogerne jo, at han trives. Hun sagde, at vi skulle finde en lille børnehave til ham – at han ikke havde godt at begynde i børnehave i den institution, hvor han allerede nu går. Der er knap 100 børn i børnehaveafdelingen. Jeg er fuldkommen enig med hende, og havde faktisk selv tænkt tanken, inden hun gav mig rådet med på vejen.

Så, jeg har nu skrevet Bertram op til vores lille lokale, private børnehave, lige rundt om hjørnet. Jeg var nede og besøge den i onsdags, og jeg har klart en rigtig god mavefornemmelse af stedet. Garvede pædagoger, der har været der i mange år, børnene virkede søde og generelt en rigtig behagelig stemning. Et ægtepar, i den gård, hvor vi bor, som vi taler lidt med i ny og næ når vi ”lufter vores børn i gården”, taler rigtig godt om stedet, og har haft alle deres 3 børn gående dernede, og været meget glade for børnehaven.

Bertram er nærmest allerede sikret en plads til juli, hvor han jo kun er 2 år og 8 måneder. Jeg synes SLET ikke, at han er klar til børnehave der, om end der jo sikkert kan ske meget, hen over sommeren. Vi er nødt til at takke ja til pladsen, ellers kan vi ikke være sikre på, at han kommer over i den børnehave og gå, og det skønner vi trods alt er bedst for ham.

Mine tanker er nu:

Han er en meget dejlig og glad dreng, men samtidig har han endnu ikke knækket ”legekoden”. Han observerer mere de andre børn, end han leger med dem, og han vil helst nusse de små og er mere tryg ved større børn. Det er som om, at han er usikker på, hvad andre jævnaldrene børn vil ham, og han siger tit ”NEJ”, når de andre kommer for tæt på ham.

Hans stuepædagog siger pt., at hun ikke er bekymret, så længe han viser interesse for de andre børn, hvilket han gør, og hele tiden har gjort. Hun siger, at ”man også er med i legen”, selvom man leger lidt på sidelinjen. Endnu er han ikke renlig, men lederen i børnehaven smilede til mig, og sagde blot, at ”det var de færreste nye børnehavebørn de fik ind”, og at han var hjerteligt velkommen alligevel. Da jeg sagde til lederen, at han ikke var helt godt med sprogligt endnu, og stadig meget lille til at starte til juli, sagde han, at børn udvikler sig i forskellige tempi, og at der var plads til alle.

Jeg ser RIGTIG mange dejlige kvaliteter hos vores søn, men han udvikler sprogligt, i et lidt langsommere tempo. Han ved ikke helt hvordan han skal forholde sig til andre børn, men han har heller ikke været proppet i en ”vuggestue-kasse”, fra han var 9 måneder, som mange andre børn har, OG han har ingen søskende at spejle sig i. Derimod forstår han ALT og mere til. Han begyndte dog først for nylig at sætte 3 ord samme: ”Far på arbejde”, ”Mors bluse sort”. ”Jeg er 2 år”, ”Ha ren ble”, osv. Men, jeg har aldrig været i tvivl om, hvad der var han har forsøgt at give udtryk for. Heller ikke da han var spæd. Jeg har altid brugt min moderlige intuition, og den har altid vist sig at holde stik. Han kan alle farver, motorisk er han godt med, og han har en rigtig god intuition og indføling med andre mennesker. Han er glad og vil gerne i kontakt med andre. Han har mange forskellige interesser, og han leger rigtig godt i sit eget selskab. Han er god at fordybe sig, og elsker at få læst bøger. Han er rigtig kærlig og generelt har han ”sans for humor”. Han elsker at pjatte og drille.

Jeg er egentlig ikke bekymret for Bertrams udvikling, men jeg tror alligevel, at jeg har brug for at høre dine tanker omkring det hele.

Bliver han mon børnehaveklar, og kommer til at lege med andre børn, uden at blive ”bange” eller utryg, når de kommer tæt på? Der er ingen tvivl i vores sind om, at Bertram skal ned og gå i den lille børnehave med kun 25 børn. Det tror vi på, at han har bedst af. Han er desuden meldt ind i vores lokale privatskole, hvor der kun er 10 børn i hver klasse, men det er jo en helt anden snak :-)

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Bertrams mor

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: