Svar: 2,5 år og udvikling
Kære Bertrams mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse, samt alle dine tanker :)
Jeg er så enig i alt det du skriver, i alle dine betragtninger og synes du har valgt helt rigtigt. Det er nogle super gode overvejelser, og det lyder faktisk ikke som om, at du kan gøre mere, end du allerede gør :)
For det første - at være særligt sensitiv. Jeg er helt enig i at man skal passe på ikke at "putte børn i kasser" og når man kalder børn "særligt sensitive", så vil mange få opfattelsen af at "barnet er særligt følsomt" eller "han tåler ikke noget" eller "ham skal vi tage særligt hensyn til" - hvilket kan være problematisk. At være særligt sensitiv er dog ikke en diagnose, men derimod et karaktertræk. Man er hverken særlig sart, fintfølende eller skrøbelig, men er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet - og du har selv dette gen.
Når det er relevant at tale om hos jer, så er det fordi du netop genkender det fra dig selv, og du kan derfor bruge din erfaring. Du ved, hvad det vil sige at bearbejde indtryk med større dybde. Du forstår, hvorfor verden nogle gange kan virke for overvældende for Bertram. Du kan sætte dig ind i, hvorfor han kan blive så utroligt ked af det og hvorfor han også kan blive ovenud lykkelig og glad. Det at du ved fra egen krop, hvordan han kan have det, gør at du kan træffe gode valg for ham.
Og gode valg er netop, at du lige nu sikrer ham kortere dage, så han har mulighed for at tanke op derhjemme, hvor der er mere ro. Du har mulighed for at I netop holder jer mere hjemme, så han ikke skal bruge kræfter på at være social. Du prioriterer nærheden og "bare antyde hinandens selskab", når I har mulighed for det og forsøger på den måde at være fleksibel og tilgodese jer alle :) Og du har tilmed fundet en meget lille børnehave og har skrevet ham op - det er helt perfekt!
Jeg synes ikke det er problematisk at lade ham starte i juli, hvis I får plads der. Tværtimod! For det første vil det være dejligt at starte i sommerperioden. Der er ofte lidt færre børn, da mange vil være på ferie, og pædagogerne har derfor mere tid til at tage sig af ham. Det er også en rigtig hyggelig tid at starte på. Børnene er ude, leger mere frit - og der er "højere til himlen" og dermed plads til lidt mere larm og uro, end hvis man starter med at være indendøre hele tiden. At starte i løbet af sommeren tænker jeg altså kan være godt for ham, fordi han vil få lidt mere ro og også mulighed for at søge lidt væk, hvis han har brug for det… Samtidig er der ikke så mange infektioner på den årstid ,så risikoen for at han med det samme lægger sig syg er mindre. ...
... Derudover har du måske netop i sommerperioden større mulighed for fleksiblitet, så han kan få de kortere og længere dage, som han virker til at trives bedst med.
Hans alder - at han vil være 2 år og 8 måneder, ser jeg ikke som noget problem. Det vil han højst sandsynligt sagtens kunne klare. Han vil være en af de yngste, men de lidt større børn vil elske det og vil elske at hjælpe ham og tage ham med. Jeg tror, at han ret hurtigt vil kunne føle sig "set og passet på". Dertil kommer, at det er lettere at forholde sig til lidt ældre børn, end til yngre børn, når det kommer til leg. Hvor yngre børn græder mere (hvilket han jo giver udtryk for er svært), så vil yngre børn også være svære at aflæse. De tager legetøj fra ham, skubber, trækker sig op ved at hive fat i ham osv. Og det er rigtig svært. Hvor børn som er ældre, naturligt vil tage et andet hensyn og vil bruge deres sprog mere - og det vil være lettere for ham at agere i.
Det er på samme måde helt fint at lade ham være i vuggestuen hvor han er, indtil han skal flytte til børnehave til sommer. Det at være i vuggestuen nu, giver ham en vis ballast, fordi han øver sig i at "være den store" og skulle klare nogle ting selv. Han er rigtig godt igang og du kan se han "vokser" uge for uge. Bliver mere og mere selvhjulpen, prøver selv osv. og det er rigtig godt. Det kommer ham kun godt til gode fremover. Så når han starter i børnehaven til sommer, så kan han allerede mange ting og her får han så lov til at være "den lille" i en periode og det vil også være rigtig dejligt :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så det er på mange måder naturligt at han sigere "Nej!", når de andre børn - yngre og jævnaldrene - kommer for tæt på ham. Og det vil højst sandsynligt ændre sig, når han begynder i børnehaven. Det er også helt naturligt at han leger mere "parallel leg" end "rolle-leg". Dette vil også ændre sig på sigt og netop i takt med at han kommer i børnehave, så bliver rolleleg en del af hverdagen. De vil lege "far, mor, barn" osv. som noget helt naturligt.
Jeg er ikke bekymret for hans sproglige udvikling. Han lyder til at være fint med, og rigtig mange børn har netop først en "ord-spurt", når de er 2.5 år. Så fra nu og det næste år frem, vil I sandsynligvis opleve, at der også sprogligt sker en masse. Samtidig fortæller du, at han jo udvikler sig på alle mulige andre punkter, og han kan naturligt ikke det hele på en gang. Samtidig er du jo også rigtig god til at forstå ham, så nogle gange behøver han nok ikke sige så meget, du ved hvad han vil eller ikke vil:) Det skal nok komme!
Så hold fast i alt det I allerede gør og nyd jeres lille skønne dreng! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.