Svar: Umulig putning - stoppe amning?
Kære mor til vildbasse
Tak for dit brev og velkommen til - hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har haft glæde af mine råd og dagsplaner - og dejligt at du har fået lyst til selv at skrive til mig:)
Dagsplanen du sender ser umiddelbart rigtig fin ud og jeg synes det lyder rigtig fint, at du lige nu forsøger at holde fast i ca. 3 timers søvn om dagen. Det lyder alderssvarende relevant. Man kan naturligvis altid diskutere, hvor meget man skal vække børn og som udgangspunkt skal de have lov til vågne af sig selv, men den lille pige du beskriver lyder til meget hurtigt at kunne sove en meget lang dagssøvn og en alt for kort nattesøvn og som det er lige nu, så synes jeg det lyder rigtig fint, at du forsøger at styre hendes søvn og rytme lidt. Du fjerner jo ikke søvn fra hende, det er ikke sådan, at du hindrer hende i at sove, tværtimod - så hjælper du hende med at sove på tidspunkter, som umiddelbart passer godt til hendes alder, den udvikling hun går igennem og hele den hverdag, som I jo skal have til at fungere:)
Jeres datter er i separationsfasen og er rigtig godt igang motorisk. Hun både kravler, rejser sig ved tingene og øver sig i at tage sine første skridt. Og dette gør naturligt, at hun især om aftenen, kan have rigtig svært ved at finde fysisk ro. Det er svært for hende at slappe af i kroppen, og mange børn har brug for at kunne tumle rundt, rejse sig, ligge og sparke med benene, slå ud med hænderne osv. før de kan finde ud af at overgive sig til søvnen. At I giver hende et bad kan godt have effekt på dette, selvom I ikke rigtig fornemmer det - det er her vigtigt at badet ligger godt en time før putning. Derudover vil det ofte hjælpe, hvis I kan frottere hende rigtig godt med håndklædet, smøre hende ind i lidt creme osv. fordi jeres berøring af hendes hud, massagen af jeres hænder osv. også kan være med til at give lidt ro og få hende til at koble bedre fra både motorisk og mentalt.
Du kan også overveje om hun kan have glæde af at ligge og tumle lidt rundt for sig selv. Hvis hun ikke er ked af det, men blot ligger og bruger sig selv motorisk, så må hun gerne ligge alene. Du skal her naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af sengen… Nogle børn har rigtig meget glæde af at ligge 15-20 minutter for sig selv og på den måde få brændt lidt overskudsenergi af - og derefter vil hun så måske være mere parat til at blive ammet og falde endeligt til ro og overgive sig til søvnen.
Måske vil du her opleve, at hun så rent faktisk nogle gange falder i søvn af sig selv og dermed uden at behøve brystet, hvilket ...
... naturligvis så vil være helt okay. Andre gange vil du opleve, at hun søger brystet ekstra og netop så dier mere effektivt og bliver roligt, fordi hun så er mere parat til amningen. Hvis hun nogle gange springer amningen over før putning og lærer at sove uden, så er det helt fint. Du må stadig meget gerne amme hende meget tidlig morgen, når hun viser behov for det. Mange børn begynder faktisk selv at sige lidt fra overfor amningen i denne alder og hvis det er tilfældet hos jer, så er det helt okay. Det kan være lettere at stoppe, når hun selv begynder at sige fra:)
Det kan være, at det hos jer er nødvendigt at sætte tremmerne på sengen igen, fordi hun så kan blive puttet i sin seng, hvor hun så kan rejse sig, tumle rundt osv. og hvor du samtidig kan sikre, at hun ikke kommer til skade. Det kan også være at hun vil blive frygteligt ked af dette og så skal du naturligvis ikke gøre det.
Måske kan det hjælpe, hvis far forsøger at putte, fordi han ikke forbindes med amning. Jeres datter kan blive tilbudt mælk af kop sammen med sin godnatgrød og så kan hun få børstet tænder og far kan så forsøge at putte hende til natten. Nogle gange hjælper det at netop far forsøger sig, fordi situationen så naturligt bliver en anden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det også være en god idé at putte hende 20-30 minutter senere end du gør lige nu, simpelhen for at sikre, at hun faktisk er rigtig træt og derfor bedre kan sove, når hun puttes. Atter andre gange vil det ikke virker, fordi hun så bliver overtræt. Det ere blandt andet her at den faste dagsrytme spiller ind, for hun vil naturligt være lettere at putte til fast tid og I vil derfor ramme puttetidspunktet bedre, hvis hendes dagsrytme ikke varierer for meget.
Netop i separationsfasen vil mange børn protestere over at skulle sove. De vil hellere lege, hoppe rundt, opleve og følge med, og det er helt naturligt, at hun lige nu har svært ved at finde fysisk og mental ro og derfor svært ved at slippe dagen. Du gør umiddelbart det rigtige, når du forsøger at lægge dig med hende, forsøger at tilbyde brystet og på de måde med dit bryst, beroligende hænder, kærtegn osv. forsøger at få hende til ro. Det er måden du kan få hende til ro på - men hvis det ikke virker, så er det måske en idé, at du forsøger at lade hende tumle rundt lidt på egen hånd i sin seng og først hjælper hende til at sove, når hun virker helt parat…
Og ja, så er det også som du skriver, tiden der må arbejde lidt for jer, fordi hun lige nu jo gennemgår en rigtig stor udvikling:)
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.