Brev:
4-årig vil ikke passes
Kære Helen.
Vores 4-årige datter vil meget nødig passes af andre – noget som er blevet værre med alderen. Derfor passes hun meget sjældent, men nu skal vi flytte og kan ikke overskue at have hende her i den weekend. Derfor er det meningen hun skal til sin mormor og morfar, som er dem, der normalt passer hende og som hun kender rigtig godt. Hun har altid været glad for dem, og vi ser dem mindst én gang om måneden flere dage i træk. De er pensionerede og investerer rigtig meget tid i deres børnebørn.
Alligevel vil vores datter ikke passes af dem. Når vi er sammen med dem, kan man få hende til at bage med mormor eller tegne med morfar, mens vi måske laver noget i et andet rum. Vi er meget heldige, hvis hun siger ja til at tage på indkøb med dem. I sommer blev hun passet 4 dage hos dem, mens vi tog til Rom inden vi skulle have lillebror. Det var hun helt fin med på det tidspunkt. Og en weekend senere på sommeren blev også accepteret. Mens vi var væk havde hun det fint, og det var en glad pige vi talte i telefon med. Denne succes til trods for at hun var holdt op med at acceptere at være sammen med min mor om morgenen, når vi besøgte, hvis hun tilbød at vi kunne sove længere.
Næste gang hun blev passet af dem var, da lillebror blev født, og det tror jeg var lidt for meget for hende. Vi havde forberedt hende på det, og jeg gik så langt over tid, at vi kunne aftale og fortælle hende, at de ville hente hende fra børnehave og tage hende med hjem, fordi lillebror skulle fødes. Hun græd meget da de hentede hende i børnehaven og tog hende med hjem, men havde det fint, mens hun var der. Det blev også til 4 dage, da fødslen blev en lang og kompliceret affære. Siden har hun været lidt afvisende over for min mor og svarer hende ikke altid så pænt. Altså ikke sådan, at hun slet ikke vil hende, men det kræver mere fra min mors side end tidligere, og det må ikke være min mor frem for mig, der gør noget med hende.
Så vidt jeg husker, var denne adfærd begyndt lidt inden hun blev passet i forbindelse med fødslen. Nu har hun så ikke været passet siden, men adfærden er fortsat, og hun blev ked af det, da vi fortalte hende, at hun skal med dem hjem i næste weekend. Vi undrer os lidt over, at hun har det sådan – ikke mindst fordi hun er glad når de passer hende og er meget glad, når man taler i telefon med hende. Jeg ville tro, at hun ville græde i telefonen, hvis hun var utryg og havde et stort savn. Det ville dog også undre mig, hvis hun var utryg, for hun har hele sit liv været meget sammen med mine forældre, og da hun var mindre og mindre bevidst, blev hun helt vild af glæde, når de kom på besøg.
Jeg tror det er et personlighedstræk, at hun er sensitiv med det pasning. Hun foretrækker generelt altid at være sammen med os, og vil fx heller ikke besøge sine venner uden os. Når vi så er ude – på besøg hos venner eller til arrangementer – er hun glad og opsøgende overfor de andre. ...
... Hun er slet ikke sådan en, der sidder genert hos os, men leger og opsøger det sjove/fællesskaberne og kommer bare ind imellem hen til os. Vi har også nogle gange været til arrangementer, hvor der er aktiviteter kun for børnene, og der har hun ikke noget problem med, at vi venter udenfor. Vi oplever hende således på ingen måde som utryg og introvert, men som en pige, der elsker at være sammen med sine forældre (hele hendes liv har vi leget utrolig meget med hende). Det foretrækker hun også til hver en tid frem for børnehaven, som hun ellers trives i, og hvor hun har gode relationer til både børn og voksne (hun spørger aldrig i en ferie ”skal jeg ikke snart i børnehave/jeg vil gerne i børnehave”).
I børnehaven bryder hun sig heller ikke om at ankomme til uro, og vil ikke lege med nogen før hun i ro og mag er ankommet. For tiden vil hun ikke af sted og græder ved aflevering. Det hjælper, at de voksne hun er tættest knyttet til er obs på at være lidt mere om hende, når der sker skift derovre, såsom at skulle ud på legepladsen. Dette med at græde ved aflevering er kommet efter, at vi i påsken har været en del ude i det nye hus og lave nogen ting. Det påvirker hende tilsyneladende, at vi skal flytte, men vi mærker det ikke herhjemme.
Først og fremmest vil jeg høre dig om, hvad du tænker om det med pasningen? Hvad kan vi gøre for, at det bliver lettere for hende? Har du nogen ideer til, hvad mine forældre kan gøre? Min mor har trukket sig lidt, når vi er sammen, da hun bliver afvist en del – i hvert fald hvis hun spørger direkte, om hun skal gøre nogle ting for/med vores datter. Selv har jeg overvejet, om vi burde lade være at få hende passet under flytningen, men det vil min mand ikke høre tale om, da det lidt af et omfattende og stressende projekt. Synes også selv, at det er lidt af en falliterklæring, når hun kender mine forældre så godt.
Det er meningen, at hendes lillebror skal passes sammen med hende, da han er meget begejstret for dem og ikke tager notits af, når de passer ham i kortere tid herovre. Skal dog lige siges, at jeg alligevel har lidt svært ved at min lille baby skal væk 3 dage, og tænker om det er for meget. Men han har været rigtig meget sammen med min mor, og så er hans søster der jo også. Tænker også det kan hjælpe hende, at han er der, for hun er utrolig glad for ham, efterspørger ham, opsøger ham og udtrykker meget sin kærlighed til ham. (jalousien hun havde var ret klart knyttet til amningen, og vi mærker den ikke længere).
Vi ville også gerne vænne vores datter til at blive passet af hendes faster, som bor her i København og som hun ofte ser. Fx kunne det være dejligt, om hun af og til kunne hente hende fra børnehave. Det vil vores datter ikke høre tale om.
Er spændt på at høre, om du har nogle gode råd og input til dette, der som sædvanlig blev lidt af en lang smøre. Håber du kan hitte rede på det.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
T
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.